Hjemvendt fra troperne, skal jeg undersøges for parasitsygdom?
Lene Fogt Lundbo
Afdelingslæge
Fakta
Parasitsygdomme forekommer hyppigt i tropiske områder
Der er lav risiko for smitte med parasitsygdom ved almindelig turistrejse under gode hygiejniske forhold
Der er ingen grund til at blive undersøgt af en læge efter hjemkomst, hvis man ikke føler sig syg
Føler man sig ikke rask efter hjemkomst, bør man derimod søge læge
Parasitsygdomme er som regel nemme at behandle med medicin
Skal jeg undersøges for en sikkerheds skyld?
Orme og andre parasitsygdomme er hyppige i tropiske områder, men rammer primært de lokale. De fleste parasitter lever i tarmkanalen og spredes pga. dårlig fødevarehygiejne.
Der er lav risiko for parasitsygdom ved almindelige turistrejser under gode hygiejniske forhold, men generelt er risikoen for parasitsygdom øget ved rejser i u-lande under dårlige hygiejniske forhold. Der er størst risiko for smitte for indvandrere, som besøger familie og venner i hjemlande med dårlige sanitære og hygiejniske forhold.
Selvom risiko for smitte med parasitsygdomme er lav, kan det være nyttigt at vide lidt om disse sygdomme.
Lang tid fra smitte til sygdom
Smitte sker typisk ved indtag af parasit-æg eller -cyster, som har forurenet fødevarer og drikkevand. Mange parasitter er flere måneder om at udvikle sig til voksne orm, og man mærker som regel ikke noget til deres tilstedeværelse
Modne parasitter lægger æg eller producerer cyster, der kan udskilles i afføring eller urin. Nogle parasitter kan leve længe: Strongyloides-tarmparasitten kan overleve i mennesket i over 40 år og schistosoma-parasitter i over 20 år efter smitte. De almindeligste orme lever derimod sjældent mere end et par år i menneskets tarm.
Meget udbredte i u-lande - man regner med, at en tredjedel af jordens befolkning har rundorm i tarmsystemet
Smitte med rundorm sker ved at
parasitæg indtages med fødevarer eller vand, som er forurenet med afføring fra mennesker
mikroskopiske larver trænger ind i huden, når man går barfodet i jord forurenet med parasitter
Hjemvendte rejsende, som har boet flere år i troperne, pådrager sig normalt ikke rundorme-infektion
De færreste mennesker med rundormeinfektioner har symptomer
Det tager 2-3 måneder fra æg eller larver trænger ind i kroppen, til ormene er færdigudviklede i tarmsystemet. Først når ormene er færdigudviklede, vil man kunne påvise ormeæg i afføringen
Behandlingen er som regel enkel og effektiv (mebendazol eller albendazol - sidstnævnte skal udleveres fra infektionsmedicinske afdelinger på hospital)
Hunormen lægger æg i huden omkring endetarmens åbning
Forårsager en plagsom kløe omkring endetarmens åbning
Påvises ved at tape, der presses mod endetarmsåbningen, opfanger æg, som kan ses under mikroskop
Nogle gange kan man se de ca. 1 cm lange, trådtynde, voksne orm i afføringen
Behandlingen er som regel effektiv (mebendazol eller albendazol - sidstnævnte skal udleveres fra infektionsmedicinske hospitalsafdelinger). Børn kan dog let smitte hinanden igen, hvorfor behandlingen gentages
Børneorm
Strongyloides stercoralis
Findes i tropiske, subtropiske og tempererede egne af verden
Producerer æg, der klækkes i tarmsystemet og dernæst udvikler sig til larver, som udskilles med afføringen
De mikroskopiske larver gennemtrænger intakt hud og føres med blodbanen til lungerne og siden tarmsystemet, hvor de færdigudvikles til voksne orm
Symptomerne er uspecifikke - hudkløe og evt. smerter i maven
Blodprøve til undersøgelse for antistoffer/PCR-undersøgelse (påviser DNA (arvemateriale) fra parasitten) på afføring/ kan alternativt påvises i frisk prøve fra afføringen, hvorfra larverne kan fremdyrkes i laboratoriet
Behandlingen er som regel enkel og effektiv (præparatet ivermectin, som skal udleveres fra infektionsmedicinske hospitalsafdelinger)
Såkaldte blodikter (en art fladorme), som forekommer i tropiske egne af verden
Medfører sjældent symptomer hos rejsende, men når ormene i løbet af 2-3 måneder modnes i kroppen, kan man få feber og hududslæt
De voksne orm lever i blodårer omkring tarm eller blære, hvor de lægger æg, der udskilles med afføring eller urin
Smitte sker ved at mikroskopiske larver, som kan findes i ferskvand i subtroperne og troperne, trænger gennem intakt hud når man f.eks. bader i søer eller floder
De fleste tilfælde er erhvervet i Afrika
Hos lokale beboere, som kan være inficerede med store mængder orm, kan der med tiden opstå komplikationer fra urinvejene, leveren og lungerne
Diagnosen stiles ved at påvise de mikroskopiske æg i urin eller afføring/PCR, eller ved at påvise antistoffer mod de voksne orm i blodprøve
Behandlingen er som regel enkel og effektiv og foregår via sygehusafdeling. Det kan være nødvendigt at gentage kuren, som kun rammer de voksne orm (præparatet praziquantel)
Hvornår bør du søge læge?
Der er ingen grund til at søge læge efter hjemkomst fra almindelig turistrejse, hvis man i øvrigt føler sig rask
Der er ingen grund til at søge læge, selv efter længerevarende ophold i troperne, hvis man i øvrigt føler sig rask og har levet under gode hygiejniske forhold
Man bør søge læge, hvis man har levet under mere primitive forhold og ikke føler sig helt rask (mavesmerter, kvalme, opkastninger, vægttab, diarré, hududslæt, feber mv.)
Hvad gør lægen?
Foretager en vurdering af din risiko ved at spørge til
opholdets længde
rejseform
om man på anden vis har udsat sig selv for mulig smitte
Eventuelt afleveres afføringsprøve og urinprøve
Eventuelt tages blodprøver, bl.a. til at måle antistoffer mod bestemte parasitter
Påvises infektion med en parasit, er behandlingen som regel enkel og effektiv.
