Lassafeber er en såkaldt viral hæmoragisk feber (viral = virusoverført; hæmoragisk = som giver blødning), der skyldes Lassavirus, som overføres fra rotter.
Tilstanden findes kun i landdistrikter i Vestafrika (og Centralafrika), især i Guinea, Sierra Leone, Liberia og Nigeria, dvs. uden for almindelige turistområder.
Hos hovedparten af de smittede forløber infektionen mildt eller uden symptomer, mens 20 % udvikler alvorlig sygdom. Inkubationstiden (tid fra smitte til sygdom) er 6-21 dage. Efter overstået sygdom, kan Lassavirus udskilles i urin og sæd i adskillelige uger/måneder.
Symptomerne ved Lassafeber kan være:
Karakteristisk for Lassafeber er nedsat hørelse. I områder, hvor sygdommen er almindeligt forekommende, er Lassavirus formentlig den hyppigste årsag til pludseligt indsættende høretab.
Symptomerne på Lassafeber kan ikke umiddelbart adskilles fra symptomerne på andre alvorlige infektioner i troperne som f.eks. malaria, tyfus og ebola.
Tilstanden bør mistænkes hos personer, som har opholdt sig i områder med forekomst af sygdommen, og som har feber over 38°C.
Lægen baserer først og fremmest diagnosen på sygehistorien med feber efter nyligt ophold i Vestafrika.
Lassavirus kan dernæst påvises direkte i blodet eller ved at måle virusantistoffer i blodprøve under indlæggelse
Lassavirus findes naturligt i en særlig rotteart, der er vidt udbredt i tropisk Afrika. Denne rotteart lever naturligt tæt på mennesker i landsbyer og landlige områder, også i boliger. Rotten bliver ikke selv syg, men udskiller virus i urin og afføring.
Mennesker smittes ved kontakt med rotter, ved forurening af fødevarer med rotteurin og -ekskrementer, og ved at rotterne indfanges og spises. Rottelopper kan også overføre smitten til mennesker.
Nej.
Præparatet ribavirin hæmmer Lassavirus og øger chancen for, at alvorligt syge personer med Lassafeber overlever.
Ved alvorlig Lassafeber kan man give såkaldt understøttende eller symptomatisk behandling:
Dødeligheden ved egentlig Lassafeber med svær sygdom er høj (30-70 %) og højest blandt (spæd-) børn, unge og gravide kvinder.
Lassafeber i graviditeten medfører stor risiko for fosterdød eller død hos det nyfødte barn.
Tilstanden forekommer stort set udelukkende i Vest- (og Central-) afrika, især i Sierra Leone, Guinea, Liberia og Nigeria. I disse lande er Lassafeber en almindelig årsag til dødsfald blandt personer, som indlægges på hospital. En stor del af befolkningerne i disse lande har på et tidspunkt været smittet med Lassavirus
Tilstanden forekommer ikke naturligt udenfor tropisk Afrika. Enkelte tilfælde hos europæiske rejsende, som er vendt hjem fra Central- og Vestafrika, er beskrevet
Man regner med, at man er immun efter overstået infektion.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
