Leishmaniasis skyldes infektion med Leishmania-parasitter
Leishmaniasis findes i tropiske og subtropiske egne af verden, f.eks. i Sydeuropa, Nordafrika, Mellemøsten, Asien og Sydamerika
Nogle Leishmania-parasittyper forårsager kun sår i huden, mens andre typer parasitter angriber de indre organer
Infektionen overføres med sandfluer fra pattedyr, eller fra andre mennesker, som er smittede
Behandles med medicin som gives på en specialafdeling; de anvendte medikamenter har mange bivirkninger
Hvad er leishmaniasis?
Leishmaniasis er en infektionssygdom, som skyldes Leishmania-parasitter
Parasitterne lever i værtsorganismens celler. Leishmania-parasitterne overføres med sandfluer fra hunde og forskellige gnavere, eller fra andre mennesker, som er smittede.
Sygdommen kan vise sig på mange forskellige måder: Fra sår i huden, som læges af sig selv (hud- eller kutan leishmaniasis), til alvorlig, livstruende sygdom i de indre organer (organ- eller visceral leishmaniasis).
Forskellige arter af leishmaniasis dominerer i forskellige dele af verden. Der er tre forskellige former:
Visceral leishmaniasis - visceral betyder i de indre organer
Kutan leishmaniasis (betyder hud-leishmaniasis)
Mukokutan leishmaniasis (involverer både hud og slimhinder)
Hvad er symptomerne på leishmaniasis?
Visceral leishmaniasis
Tiden fra man bliver smittet, til sygdom bryder ud (inkubationstiden) er som regel flere måneder, men med stor variation (fra få uger til flere år). Man får feber og føler sig syg med madlede, vægttab, træthed og utilpashed, og man får smerter i maven pga. opsvulmet milt og lever.
Fremadskridende svækkelse af immunsystemet vil medføre øget tilbøjelighed til infektioner. Påvirkning af bloddannelsen vil medføre mangel på røde blodlegemer (anæmi) og på blodplader (øget tendens til blødninger).
Kutan leishmaniasis
Nogle uger til måneder efter bid/stik af sandfluer opstår hudforandringerne, som kan være alt fra små hævelser til større, tørre plamager, eller store skorpebelagte sår
Man føler sig sjældent syg, men kan få feber, som varer i kort tid
Forandringerne i huden begynder oftest at hele af sig selv efter nogle måneder - der kan gå adskillelige måneder, før ophelingen er færdig, og huden igen ser normal ud
Der kan dannes ar - især problematisk i ansigtet eller over store led
Sår ved leishmaniasis som ofte tager lang tid om at hele. Foto: Dermnet
Diffus kutan leishmaniasis.
En variant af kutan leishmaniasis, der medfører hudforandringer, som forekommer over hele kroppen og kan ligne spedalskhed (lepra)
Mukokutan leishmaniasis
Hudforandringer hvor sandfluen har bidt/stukket
Samtidig, eller eventuelt senere, opstår sår på slimhinden i næse eller mund
Slimhinden i forreste del af næseskillevæggen angribes ofte først
Forekommer kun i Sydamerika
Hvordan stilles diagnosen?
Lægen kan få mistanke om diagnosen, hvis personen har opholdt sig i et område, hvor leishmaniasis forekommer, og vedkommende har:
Sår som udvikler sig og heler langsomt
Uforklaret langvarig feber
Svulst af milten
Mangel på røde og hvide blodlegemer og blodplader på en gang
Ved mikroskopi af væv (f.eks. hudprøve eller prøve fra milten) kan man påvise parasitterne direkte. I blodprøve kan man påvise antistoffer mod leishmania-parasitter.
Hvorfor får man leishmaniasis?
Sygdommen overføres ved bid af sandfluer i subtropiske eller tropiske egne af verden. Sygdommen forekommer også hos hunde og hos forskellige gnavere.
I Indien overføres visceral leishmaniasis (kala-azar eller "sort feber") fra menneske til menneske, mens den samme sygdom i Sydeuropa overføres fra hunde til mennesker. Modtageligheden overfor sygdommen afhænger af arvelige faktorer, både hos parasitten og hos mennesket.
Leishmaniasis kan give en såkaldt "sovende infektion". Det betyder, at infektionen kan bryde ud på et senere tidspunkt, når ens immunforsvar er svækket, f.eks. hos personer med HIV-infektion.
Er leishmaniasis arveligt?
Nej.
Hvordan behandler man leishmaniasis?
Leishmaniasis behandles med medicin.
Man skal behandles, hvis man har udbredt kutan leishmaniasis, ved mukokutan leishmaniasis og ved visceral leishmaniasis.
De præparater, som anvendes mod leishmaniasis, har mange bivirkninger - især præparaterne til behandling af visceral leishmaniasis.
Der er ikke på nuværende tidspunkt udviklet en vaccine mod leishmaniasis.
Hvad kan jeg selv gøre?
Man bør gå til læge, hvis man får
Langvarige hudforandringer (knuder med sår, som kan være tørre og skællende eller fugtige) efter rejse til områder, hvor leishmaniasis forekommer (kutan leishmaniasis)
Langvarig feber med svækkelse og blodmangel efter rejse til områder, hvor leishmaniasis forekommer (visceral leishmaniasis)
Hvordan undgår jeg at få eller forværre leishmaniasis?
Det er vigtigt at beskytte sig mod insektbid med f.eks. DEET-holdige insektmidler.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Hvis visceral leishmaniasis (kala-azar) ikke opdages og behandles, er dødeligheden høj. Hvis behandlingen derimod kommer i gang tidligt, kan dødeligheden mindskes til få procent.
Ved visceral leishmaniasis kan tilbagefald af sygdommen forekomme måneder til år efter afsluttet behandling.
Hvor udbredt er leishmaniasis?
Verdenssundhedsorganisationen WHO anslår, at der hvert år på verdensplan er cirka en million tilfælde af kutan leishmaniasis og mellem 200.000 og 400.000 tilfælde af visceral leishmaniasis.
Det anslås, at mellem 20.000 og 40.000 mennesker hvert år dør af visceral leishmaniasis - kutan leishmaniasis er invaliderende men som udgangspunkt ikke dødelig.
Hvor findes sygdommen?
Leishmaniasis findes i tropiske, subtropiske og tempererede områder: Sydeuropa, Nord- og Østafrika, Mellemøsten, Asien og Mellem- og Sydamerika)
Cirka 90 % af tilfældene af visceral leishmaniasis forekommer i Brasilien, Etiopien, Indien, Somalia, Sudan og Sydsudan
Cirka 90 % af tilfældene af kutan leishmaniasis forekommer i Afghanistan, Algeriet, Brasilien, Columbia, Costa Rica, Etiopien, Iran, Peru, Sudan og Syrien
Mukokutan leishmaniasis findes kun i Sydamerika, og cirka 90 % af alle nye tilfælde forekommer i Bolivia, Brasilien og Peru