Hvad er inflammation?
Inflammation, eller på dansk betændelse, er kroppens beskyttende reaktion på indtrængende mikroorganismer eller vævskade.
Man forbinder ofte betændelse med infektion, men betændelse kan også være udløst af andre årsager. Slag og forbrændinger er eksempler på dette. Almindelige skader som følge af overbelastning, fx akillessenebetændelse eller musearm, er også eksempler på tilstande hvor der kan opstå inflammation.
Vores immunsystem overvåger hele tiden, om der er indtrængende mikroorganismer, eller om der sker celledød/vævskade. Mikroorganismer har på overfladen nogle molekyler, Pathogen Associated Molecular Patterns (PAMPs). I tilfælde af celledød frigøres såkaldte Danger Associated Molecular Patterns (DAMPs) fra cellerne.
Vores immunceller har på overfladen nogle sensorer, Pattern recognition receptors (PRRs), som kan genkende og reagere på PAMPs og DAMPs ved at frigøre såkaldte proinflammatoriske cytokiner, bl.a. interleukin-1 (IL-1), interleukin-6 (IL-6) og tumor nekrosis faktor alfa (TNF-alfa). Disse medfører udvidelse af blodkarrene i området. Dette medfører øget blodtilførsel, der siver plasma ud fra blodbanen, og der tiltrækkes hvide blodlegemer til området. Øget blodtilførsel fører til rødme og varme, udsivning af væske til hævelse af vævet, hvilket sammen med smerteinducerende cytokiner kan medføre smerte. Ophobning af hvide blodlegemer kan vise sig som pus.
Ved udbredt inflammation kan frigørelsen af proinflammatoriske cytokiner blive så høj, at det påvirker centrale organer. Påvirkning af hjernen medfører feber, nedsat appetit og træthed, produktionen af hvide blodlegemer og produktion af akutfasereaktanter, fx C-reaktiv protein (CRP), fra leveren. Derfor ser man ofte ved inflammation, at der er forhøjet CRP og antal hvide blodlegemer (leukocytose) i blodet.
Man bruger ofte betegnelsen infektionstal, men det skal understreges, at et forhøjet CRP ikke er ensbetydende med infektion.
Man bruger ofte endelsen-itis til at beskrive betændelsesreaktioner fx meningitis (hjernehindebetændelse) og artritis (ledbetændelse)
Akut inflammation er en kortvarig og beskyttende proces, som kan udvikle sig over timer og vare i få dage. Når infektionen er bekæmpet, eller det skadelige stimulus er fjernet, ophører betændelsesreaktionen. Der kan dog i visse situationer opstå kronisk inflammation. Det kan ske, hvis
- immunsystemet ikke kan bekæmpe en infektion, fx tuberkulose
- vores immunsystem reagerer på vores eget væv, fx autoimmune sygdomme
- vores immunsystem reagerer på uskadelige ting i miljøet, fx allergi og astma
Kronisk inflammation kan føre til vævsskade, fx ses ved kronisk leddegigt (reumatoid artritis) destruktion af led og ved kronisk leverbetændelse (hepatitis) kan man udvikle skrumpelever.
Hvilke sygdomme har sammenhæng med inflammation?
Inflammation kan udover ved infektioner ses ved en række sygdomme, hvor immunsystemet reagerer på vores eget væv (autoimmune sygdomme), er dårligt reguleret (autoinflammatoriske sygdomme) eller ved forekomst af fremmedlegemer.
Resultatet bliver ødelæggelse af kroppen selv. Sådanne sygdomme kan forekomme på mange forskellige måder. Almindelige eksempler er:
- Leddegigt (reumatoid artritis)
- Systemisk lupus erytematosus
- Sjögrens syndrom
- Nogle typer nyresygdomme fx glomerulonefritis
- Kronisk inflammatorisk tarmsygdom fx colitis ulcerosa
- Enkelte forstyrrelser i produktionen af skjoldbruskkirtelhormon (tyroksin) fx hashimotos tyroiditis
- Autoinflammatoriske syndromer fx familiær middelhavsfeber
- Astma og allergi fx allergi overfor græspollen
- Fremmedlegemer fx urinsyregigt
En kronisk lav grad af inflammation menes også at have en betydning i udvikling af metabolisk syndrom og visse former for kræft. Ved fedme kan fedtceller producere proinflammatoriske cytokiner, som øger risiko for udvikling af hjertekarsygdom.
Hvad er symptomerne ved inflammation?
De typiske symptomer på inflammation er:
- rødme (rubor)
- varme (calor)
- hævelse (tumor)
- smerter (dolor)
- nedsat funktion (functio laesa) fx en bullen finger
Ved udbredt inflammation kan man få symptomer i form af
- kulderystelser
- feber
- hovedpine
- træthed
- smerter i musklerne
- nedsat appetit
I sjældne tilfælde kan man udvikle sepsis, som en dysreguleret systemisk inflammatorisk reaktion.
Hvordan stilles diagnosen?
Ved mistanke om sygdomme, som skyldes inflammation som fx leddegigt, er det vigtigt for lægen at vide
- Hvordan symptomerne har udviklet sig
- Hvor længe de har varet
- Hvilke steder som gør mest ondt
- Hvornår på døgnet smerterne er værst
- Om andre i familien har haft lignende gener
Det kan være nødvendigt at få udført en række undersøgelser fx blodprøver, røntgenbilleder eller ultralyd.
Hvilken behandling er der?
I de tilfælde, hvor inflammationen virker skadelig på kroppen, som fx leddegigt, ønsker man ofte at dæmpe inflammationen med medicin.
Der findes en række forskellige medikamenter, som kan bruges til dette. Disse præparater kaldes anti-inflammatoriske. De mest almindelige typer anti-inflammatorisk medicin er paracetamol, NSAID og binyrebarkhormon (kortikosteroid, prednisolon).
Vil du vide mere?
