En ansamling af betændelse (byld eller såkaldt absces) i psoasmusklen ("mørbraden"). Psoasmusklen er den muskel, der er ansvarlig for at løfte benet, dvs. bøje i hofteleddet. Musklen befinder sig på bagvæggen i bughulen, tæt på rygsøjle og bækkenorganer.
Hvis bakterier fra blodet har slået sig ned i psoasmusklen og etableret en infektion, taler man om en primær psoasabsces.
Hvis bakterier har spredt sig direkte fra betændelse i et naboorgan (f.eks. tyktarm, blindtarm, urinledere, hovedpulsåre, nyrebækken eller rygsøjle), taler man om en sekundær psoasabsces.
Symptomerne er ofte
Derudover ses også
Sygdommen starter snigende og ukarakteristisk, og symptomerne har ofte været til stede i flere uger, når den syge person søger læge.
Især børn kan have svært ved at forklare sig. Feber, haltende gang og smerter i hoften kan vække mistanken.
Eftersom sygdommen er sjælden, og symptomerne er uspecifikkt, kan det være en lidt svær diagnose at stille.
En person med psoasabsces foretrækker at ligge med knæet og hoften bøjet og med låret let ud til siden. Hvis lægen undersøger bevægeligheden i hofteleddet, kan det give et fingerpeg om diagnosen.
En psoasabsces vil ofte give smerter, når den syge bevæger i hofteleddet (aktiv bevægelighed), men ikke give smerter, når det er lægen der bevæger i hofteleddet (passiv bevægelighed).
Sygdomme i selve hofteleddet giver både smerter, når den syge selv bevæger i hofteleddet (aktiv bevægelighed), og når det er lægen, der bevæger i hofteleddet (passiv bevægelighed).
Blodprøver viser tegn på infektion og CT- eller MR-skanning kan bekræfte, at der er tale om en psoasabsces.
Frem til starten af det tyvende århundrede var tuberkulose i rygsøjlen med lokal spredning den almindeligste årsag til psoasabsces. Tuberkulose er i dag blevet mere sjælden i den vestlige verden. De hyppigst forekommende bakterier ved psoasabsces i vore dage kommer fra sygdom i fordøjelseskanalen, og hvis det er en primær psoasabsces, er det oftest stafylokokker, der påvises.
Primær psoasabsces, hvor bakterierne kommer til psoasmusklen fra blodet, er hyppigere hos stofmisbrugere, der tager stoffer intravenøst, og personer med HIV-infektion.
Almindelige årsager til sekundær psoasabsces er Crohns sygdom, blindtarmsbetændelse, ulcerøs colitis, divertikulitis, tyktarmskræft og infektion i knoglerne i ryggen (vertebral osteomyelitis).
Personer, som har nedsat immunforsvar, HIV-infektion, diabetes eller nyresvigt har større risiko for at få psoasabsces.
Tilstanden smitter ikke.
Nej.
Målet med behandlingen er fjerne infektionen. Det sker ved at
Hvor lang tid man skal behandles afhænger af, hvor infektionen befinder sig, størrelsen på bylden og om den er blevet udtømt (dræneret).
Primær psoasabsces har bedre prognose end sekundær psoasabsces med en dødelighed på få procent versus knap 20 %.
Psoasabsces er en sygdom, som kan komme igen. Derfor er det vigtigt, at en person med denne sygdom følges i et hospitalsambulatorium efter afsluttet behandling.
Ja - psoasabsces har en tendens til at komme igen.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
