Hvad er ekinokokkose?
Ekinokokkose er en infektion med dværgbændelorm tilhørende arten Echinococcus. De bliver kun få millimeter lange.
Der findes flere typer af ekinokokker, men det er særligt to typer, der kan smitte mennesket:
- Hundens dværgbændelorm (E. granulosus) var tidligere almindelig i Danmark, men den er sjælden i dag
- Rævens dværgbændelorm (E. multilocularis) blev første gang observeret hos tre danske ræve i 2000
Især den sidste variant kan give alvorlige symptomer blandt mennesker.
Hvad er symptomerne på ekinokokkose?
Det afhænger af hvilken type ekkinokokker, man er smittet med, og hvilket organ der er påvirket.
Hundens dværgbændelorm (E. granulosus) danner typisk cyster i leveren eller lungerne. De fleste har ingen symptomer, og de opdages ofte tilfældigt. De kan blive over 10 cm i diameter og give tryksymptomer.
Cyster i lungerne kan give hoste, åndenød og blodig opspyt. Cyster i leveren kan give forstørret lever, mavesmerter, galdestenslignende anfald og gulsot. Hvis der går hul på cysterne, kan man få svære allergiske reaktioner.
Man kan i sjældne tilfælde også få cyster i hjernen, som medfører neurologiske symptomer.
Rævens dværgbændelorm (E. multilocularis) rammer næsten udelukkende leveren, men kan sprede sig til lunger og hjerne. Der er ofte almensymptomer med vægttab. Det er en alvorlig infektion, som ubehandlet har en dødelighed på 90 % over 10 år.
Hvilke symptomer skal du være særligt opmærksom på?
Vær opmærksom på, at der kan gå mange år, fra man er blevet smittet, til man begynder at få symptomer. Der er ingen typiske symptomer.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles typisk ved, at der ved ultralyd-, CT- eller MR-skanning påvises en eller flere cyster i organer, hyppigst lever eller lunger, og påvisning af antistoffer mod ekinokokker.
Hvorfor får man ekinokokkose?
Hovedværter for ekinokokker er rovdyr, hyppigst hunde og ræve. De kan bære denne parasit i tarmen, uden at de selv bliver syge. Bændelormen bider sig fast i tarmen for at undgå at komme ud med afføringen.
Dyr, der har bændelrom i tarmen, udskiller æg i afføringen. Æggene kan først blive klækket, når de kommer ind i en ny vært. Det sker fx ved, at andre dyr spiser græs, bær eller svampe, der er forurenede med afføring fra hovedværten.
Den nye vært kaldes en mellemvært. Dette kan være husdyr, som får eller mus. I tarmen hos mellemværten klækkes æggene. Larverne trænger herefter gennem tarmvæggen og følger blodbanen, til de finder et organ, hvor de slår sig ned. Som regel sker dette i leveren eller lungerne, men i sjældne tilfælde også andre organer.
På dette stadie adskiller de to varianter (hundens- og rævens dværgbændelorm) sig lidt fra hinanden. Sygdommens forløb bliver derfor omtalt hver for sig nedenfor. Larverne skal så finde vejen tilbage til en ny hovedvært, for at kunne udvikle sig til kønsmodne orme. Dette sker ved, at hovedværten (rovdyr) spiser inficerede organer fra mellemværten fx. hvis hunde bliver fodret med slagteaffald fra inficerede får.
Hundens dværgbændelorm
Hundens dværgbændelorm var meget udbredt i Danmark i det forrige århundrede, men nu er parasitten sjælden. En vigtig grund er bedre hygiejne og behandling af parasitter blandt husdyr.
Hundens dværgbændelorm giver en mindre alvorlig sygdom end rævens dværgbændelorm. Mange smittede bliver aldrig opmærksomme på det. Hundens dværgbændelorm slår sig som regel ned i leveren og danner en væskefyldt blære (en cyste). Infektionen spreder sig normalt ikke videre til andre organer.
Ekinokokken bliver holdt i skak af kroppens eget immunforsvar. Bliver immunforsvaret svækket, er risikoen for sygdom større. Hvis larven har slået sig ned i leveren, kan dette give en generel følelse af utilpashed, mavesmerte og gulsot.
Lungerne er det næsthyppigste sted, larven kan slå sig ned. I disse tilfælde vil den syge kunne få åndenød, hoste og blodig opspyt. I teorien kan ormen slå sig ned i et hvilket som helst af kroppens organer, og dette er afgørende for, hvilke symptomer den person smittede får.
Rævens dværgbændelorm
Rævens dværgbændelorm blev påvist første gang i Danmark i 2000, og i 2011 blev der undersøgt mere end 350 ræve og mårhunde, hvoraf kun en enkelt var positiv. I 2014 blev parasitten også påvist i ræve fra Grindsted. Denne variant vil så godt som altid slå sig ned i leveren først, for derefter at sprede sig til andre organer fx lunger, hjerne og hjerte.
Parasitten vil forårsage dannelse af svulster, som umiddelbart kan forveksles med kræft. Infektionen spreder sig, som man ser ved kræftsvulster.
Uden behandling vil rævens dværgbændelorm være skæbnesvanger for den smittede. Kun få vil leve mere end ti år med infektionen. Heldigvis overlever 9 ud af 10, hvis de bliver behandlet.
Hvordan behandler man ekinokokkose?
Hundens dværgbændelorm
Hundens dværgbændelorm giver som regel ikke anledning til, at man skal behandles. Det skyldes, at mange bærer på infektionen, uden at ormen påvirker deres livskvalitet eller livslængde. Det er ofte først ved en obduktion, at man bliver klar over parasittens tilstedeværelse.
Det er også muligt at bære på infektionen i over 50 år, før man får symptomer. Men hvis man får symptomer, skal man altid behandles.
I de tilfælde der skal behandles, er behandlingen ofte en kombination af medicin og kirurgi. Små cyster (under 5 cm) kan behandles med medicin. Større cyster skal tømmes eller fjernes kirurgisk.
Rævens dværgbændelorm
Rævens dværgbændelorm bør til gengæld altid behandles hurtigt. Ellers spreder parasitterne sig i kroppen.
Behandlingen går ud på at fjerne de blærer/svulster, som ekinokokkerne har forårsaget. Som regel sker det kirurgisk og ved at behandle med medicin, der dræber parasitten. I nogle tilfælde kan der være behov for levertransplantation.
I nogle tilfælde anbefaler man ikke kirurgiske indgreb. I stedet behandler man kun med medicin - evt. med flere stoffer samtidigt.
Hvad kan jeg selv gøre?
Hvis du får symptomer, som nævnt ovenfor, bør du snarest kontakte en læge.
Hvordan undgår jeg at få ekinokokkose?
Man har kun påvist rævens bændelorm i nogle få tilfælde herhjemme. Risikoen for at blive smittet er derfor meget lille. I Sverige og Tyskland samt i Alperne er rævens dværgbændelorm så udbredt, at forsigtighed er påkrævet.
God hygiejne er som altid den bedste beskyttelse mod smitte. Konkrete råd for områder med megen smitte er:
- Altid at koge vand fra vandløb og søer inden man drikker det
- Altid at benytte handsker ved kontakt med ræv eller med døde dyr generelt
- Vask hænder efter evt. kontakt med ræv, hund (og hundeudstyr) eller kat
- Grundig vask af bær og frugter
- Vask hænder før måltider og efter ophold i en skov
For at forhindre at smitte med rævens dværgbændelorm kommer til landet, er der regler for, at husdyr som hund og kat skal gennem en ormekur, før man må indføre dem. Der er også sat tiltag i gang for at overvåge bestanden af ræve og mårer med henblik på smitte.
Selv om der er ting, som tyder på, at ekinokokkose er blevet mere udbredt, er smitte af mennesker dog alligevel meget usædvanlig - også udenfor Danmarks grænser.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Hvis man har symptomer og bliver behandlet, vil mere end 9 ud af 10 blive helbredt.
Få svar på dine spørgsmål
Er ekinokokkose farlig?
Infektion med hundens dværgbændelorm, cystisk ekkinokokkose, har normalt et godartet forløb. De fleste tilfælde kan kureres.
Derimod er infektion med rævens dværgbændelorm, alveolær ekkinokokkose, en alvorlig infektion. Den er ofte ikke-operabel på det tidspunkt, diagnosen stilles. Ubehandlet er dødeligheden 90-100 % i løbet af 10-15 år.
Hvor hyppig er ekinokokkose?
- På verdensplan er ca. 2-3 millioner personer smittet med ekinokokkose, heraf 300-500.000 med rævens dværgbændelorm
- Tilstanden er yderst sjælden i Danmark, og ses hyppigst hos indvandrere fra Middelhavsområdet eller Mellemøsten
- Der er endnu ikke set tilfælde, der kan tilskrives smitte her i Danmark
Kan jeg få ekinokokkose mere end én gang?
Ja - muligheden foreligger, men det er sjældent, det sker.
Vil du vide mere?
