Filariasis og elefantiasis

Ann-Brit Eg Hansen

speciallæge

Fakta

  • Filariasis er en parasitsygdom, som skyldes mikroskopiske trådlignende rundorme
  • Sygdommen findes i tropiske og subtropiske lande
  • Filariasis overføres fra person til person ved myggestik
  • De voksne orme lever i menneskets lymfesystem, og larverne findes i blodet
  • Forløbet varierer meget; nogle har slet ingen symptomer, andre får meget udtalte tegn på sygdom
  • Ved kronisk sygdom kan der opstå alvorlige skader på lymfesystemet, som medfører svære hævelser i underlivet, ben og fødder - såkaldt elefantiasis
  • Der kan også være allergiske symptomer
  • Filariasis kan behandles med medicin
  • Prognosen er god ved behandling af tidlige og milde tilfælde

Hvad er filariasis?

Filariasis er en parasitinfektion med en trådlignende rundorm, som findes i tropiske og subtrobiske lande.

Sygdommen overføres fra person til person ved myggestik. De voksne orme kan leve i årevis i kroppens lymfesystem.

Efterhånden kan lymfebanerne blive ødelagt, så forskellige dele af kroppen kan hæve op på grund af nedsat cirkulation af lymfevæske. Ved kronisk sygdom kan der opstå svære hævelser i underliv, pung, ben og fødder- såkaldt elefantiasis.

Hvad er symptomerne på filariasis?

Tiden fra man smittes, til sygdommen bryder ud, er normalt 8-16 måneder blandt turister eller udvandrede personer, men kan være længere hos lokalbefolkningen. Forløbet varierer; nogle får slet ingen gener, andre får meget udtalt sygdom.

Hvis sygdommen opstår akut, får man episoder med feber med eller uden betændelse i lymfebaner og lymfeknuder.

Symptomerne kan forekomme med uregelmæssige mellemrum og vare i flere dage. Typisk ses, at betændelsen i lymfekarrene bevæger sig væk fra lymfeknuderne. Dette er det modsatte af, hvad man ser ved en betændelse med bakterier.

Efterhånden som sygdommen breder sig, kan der med mellemrum opstå betændelse i bitestiklerne og testiklerne og i lymfeknuder og lymfekar i bækkenet og bughulen.

Kronisk sygdom opstår som et resultat af nedsat/hæmmet cirkulation af lymfe.

Der kan være hævelse i pungen og i benene. Blandt den lokale befolkning kan man se voldsomme tilfælde af lymfehævelse - såkaldt elefantiasis.

Der findes også en form, som rammer lungerne, den betegnes tropisk pulmonal eosinofili. Ved denne tilstand er larver fra W. bancrofti eller B. malayi spredt til lungerne, men findes ikke i blodet. Tilstanden er kendetegnet ved, at man får anfald af tør hoste om natten, åndenød og feber.

Hvordan stilles diagnosen?

Man påviser sygdommen ved fund af larver (mikrofilarier) i blodet, ved positiv antistoftest eller ved at påvise voksne orme ved ultralyd.

Et specielt fænomen er, at mikrofilarier oftest kun kan påvises i blodprøver taget om natten mellem kl. 22 og 02.

Hvorfor får man filariasis?

Myg smittes ved optagelse af larver (mikrofilarier), når myggen suger blod hos et menneske eller dyr, som er inficeret med sygdommen. Ved senere stik kan myggen overføre larverne til modtagerens blod.

I løbet af måneder vil trådlignende, voksne orme udvikle sig og leve op til 20 år i kroppens lymfesystem. Ormene producerer tusindvis af larver (mikrofilarier), som cirkulerer i blodet, ofte kun om natten.

Disse larver kan påvises i blodet 6-12 måneder efter infektionen. Filariasis skyldes hovedsageligt tre typer orme: Wuchereria bancrofti (som forårsager elefantiasis), Brugia malayi og Brugia timori.

Hvordan behandler man filariasis?

Der findes flere slags medicin til at behandle filariasis. Nogle præparater virker primært mod de voksne orme i lymfesystemet, mens andre præparater hovedsageligt virker ved at dræbe larverne i blodet. Derfor består behandlingen næsten altid af to eller tre forskellige præparater.

Under behandlingen kan der opstå kraftige reaktioner på de døde orme og larver både lokalt og i hele kroppen.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Prognosen er god ved behandling af tidlige og milde tilfælde.

Ved fremskreden infektion er prognosen dårlig, fordi der kan være permanente skader på lymfebanerne, ofte med meget invaliderende og skæmmende hævelser i dele af kroppen.

Hvor udbredt/hyppig er filariasis?

  • Omkring 50 millioner mennesker er smittet med lymfatisk filariasis 
  • WHO arbejder på at udrydde forekomsten af filariais helt, og forekomsten af sygdommen er faldende
  • Filariasis ses meget sjældent hos rejsende

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Ann-Brit Eg Hansen

overlæge, ph.d., klinisk lektor, Infektionsmedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen