Histoplasmose er en svampeinfektion, som skyldes svampen Histoplasma capsulatum. Man smittes ved at indånde støv, som indeholder sporer fra svampen.
De fleste, som udsættes for smitte, bliver ikke syge. Bliver man syg, er det mest almindelige symptomer fra luftvejene (akut lungehistoplasmose) med tør hoste, feber og smerter i musklerne.
Inkubationsperioden (tiden fra smitte til sygdom) er som regel 1-2 uger, men kan være længere.
Hos personer med nedsat immunforsvar kan histoplasmose give alvorlig lungesygdom med spredning til bl.a. hud, knogler og hjerne.
Symptomer fra luftvejene (hoste, åndenød og feber) i kombination med nylig rejse til område med forekomst af svampen (især besøg i grotter med flagermus) kan give lægen mistanke om diagnosen.
Blodprøve med påvisning af antistoffer mod svampen, blodprøve til dyrkning af svamp, påvisning af svampen i urinen, eller påvisning af svampen i ophostet slim stiller diagnosen.
Svampen forekommer i Nord- og Centralamerika, men også i Afrika, Asien og Australien. Den findes i jord forurenet med afføring fra fugle- og flagermus.
Især i grotter med flagermus er forholdene for vækst af svampen ideelle.
Mennesker smittes, når de indånder svampesporeholdigt støv, der hvirvles op fra jorden. Raske mennesker skal dog udsættes for store mængder svampesporer, før de bliver syge.
Histoplasmose smitter ikke fra person til person.
Nej.
Behandling er ikke nødvendig i lette tilfælde.
Hos personer med nedsat immunforsvar, eller hos personer med alvorlige eller langvarige symptomer af flere ugers varighed, kan det være nødvendigt at behandle med svampemidler.
Undgå at besøge grotter med flagermus.
Hos de fleste går akut lungehistoplasmose over, også uden behandling. Ved alvorlig sygdom, især hos immunsvækkede personer, kan dødsfald forekomme.
Ja, men primært hos immunsvækkede personer eller personer, som har indåndet meget store mængder svampesporer.
Ja - infektion medfører ikke immunitet.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
