Pneumocystis jiroveci (som tidligere hed P. carinii) er en svamp, som kan forårsage lungebetændelse blandt personer med fremskreden HIV-infektion eller personer med andre sygdomme, som svækker immunforsvaret.
Det er en såkaldt opportunistiske infektion. Det er en betegnelse, som bruges om de infektioner, man udelukkende ser, når immunsystemet er svækket.
Lungebetændelse med pneumocyster forekommer altså næsten udelukkende blandt HIV-smittede med nedsat immunforsvar og blandt personer med stærkt svækket immunsystem på grund af kræftbehandling eller immundæmpende behandling f.eks. hos personer, som har fået store doser kortikosteroider over lang tid.
Som regel har personen fremskreden HIV-infektion eller AIDS, eller personen får immundæmpende medicin f.eks. efter knoglemarvstransplantation eller på grund af autoimmun sygdom
Hyppige symptomer er langsomt tiltagende åndenød, tør hoste og let feber.
Personer uden AIDS vil typisk have mere akut åndenød efter i en periode at have fået store doser immundæmpende behandling.
Diagnosen kan være svær at stille på grund af de uspecifikke symptomer, og fordi personer med denne lungebetændelse ofte har andre infektioner.
Diagnosen stilles ved at påvise pneumocyster fra mundskyllevand, lungeskylning eller direkte i lungevæv. Hvis mundskylleprøven ikke viser mikroben, kan man foretage en kikkertundersøgelse af lungerne (bronkoskopi), hvor luftvejene skylles med saltvand, som suges op og undersøges for Pneumocystis jiroveci.
Røntgen eller CT-skanning af lungerne kan vise typiske forandringer, men nogle gange er der kun svage forandringer på røntgenbillederne.
Forudsætningen for at blive smittet og syg af lungebetændelse med pneumocyster er et betydeligt svækket immunsystem, og at man bliver smittet med mikroorganismen.
Lungebetændelse med pneumocyster regnes ikke for en smitsom sygdom, da mange faktorer skal være tilstede for at man bliver syg. Pneumocyster kan overføres fra person til person med luftbåren smitte
Man kan godt være smittet med pneumocyster uden at være syg og have symptomer. Dette kaldes at være asymptomatisk bærer af pneumocyster.
Målet med behandlingen er at fjerne mikroorganismen, dvs. kurere infektionen.
Behandlingen består i antibiotika i høje doser i tre uger. Der vil ofte være bivirkninger til behandlingen, og det er nødvendigt med tæt kontrol af behandlingens effekt og bivirkninger. Behandlingen vil ofte foregå, mens man er indlagt på sygehus.
Hvis man har milde symptomer på pneumocyste lungebetændelse, kan man i nogle tilfælde behandles uden for sygehus med tabletter og hyppige kontroller.
Forebyggende behandling bruges til at forhindre, at man får denne infektion. Behandling gives til HIV-smittede, når deres CD4-celler er under 200. Personer som er immundefekte af andre årsager end HIV, skal også behandles med forebyggende antibiotika, hvis lægen vurderer, at immunforsvaret er meget nedsat.
Tilhører man en gruppe, som har en større risiko for at få hiv, bør man blive regelmæssigt HIV-testet.
Hvis HIV-diagnosen stilles i tide, og man starter HIV-behandling, før CD4-tallet er faldet til under 200, kan risikoen for pneumocyste lungebetændelse undgås.
Se animation om lungebetændelse
Forløbet er meget varierende. Sygdommen kan i nogle tilfælde være dødelig for immunsvækkede eller personer med AIDS.
Dødeligheden er 10-20 % blandt personer med HIV, som får pneumocyste lungebetændelse. Dødeligheden kan være højere, hvis den syge persons vejrtrækning er så påvirket, at der er behov for at blive behandlet i respirator. Dødeligheden blandt personer uden HIV-infektion vil også ofte være højere.
Forekomsten af pneumocyste lungebetændelse hos personer med HIV er faldet drastisk efter indførslen af effektiv HIV-behandling og brug af forebyggende behandling, hvis CD4-tallet er lavt.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
