Infektion med parvovirus er almindelig over hele verden
De fleste bliver smittet med virus før 15-årsalderen
De fleste får enten slet ingen symptomer eller milde symptomer, som minder om forkølelse
Parvovirus kan give lussingesyge (den femte børnesygdom, erythema infectiosum). Lussingesyge går over af sig selv og kræver ingen behandling
Hvis du er gravid
Den mest frygtede komplikation er alvorlig blodmangel hos fostret (hydrops føtalis). Kan opstå, hvis en kvinde smittes med parvovirus i graviditeten
Komplikationer kan kræve en mere specialiseret behandling
Hvad er infektion med parvovirus?
Infektion med parvovirus (egentlig parvovirus B19) er almindeligt forekommende. I Danmark bliver 2/3 af befolkningen smittet med parvovirus B19 inden 20-års alderen. I de fleste tilfælde medfører smitte med parvovirus B19 ingen symptomer eller bare milde symptomer, som minder om forkølelse.
De fleste symptomer opstår, når parvovirus bliver angrebet af antistoffer, som kroppens immunsystem udvikler. Komplekser af virus og antistof i huden kan give udslæt.
Specielt for parvovirus B19 er, at virus angriber forstadier til røde blodlegemer (erytrocytter) i knoglemarven og i leveren hos fostre. Dette kan medføre nedsat eller ophør af produktion af røde blodlegemer og dermed blodmangel (anæmi).
Dette er den mest genkendelige form for infektion med parvovirus.
Sygdommen forekommer først og fremmest blandt børn på 4-10 år, selv om et mindre fremtrædende udslæt kan forekomme hos voksne.
Sygdommen starter mildt med lidt feber, symptomer som minder om forkølelse, hovedpine og kvalme. Senere kommer der rødt udslæt på kinderne med tydelig bleghed omkring munden. Deraf navnet lussingesyge. Efter 1-4 dage kommer der et udslæt på arme, ben og krop.
Udslættet varer som regel i 1-6 uger. Det kan variere i intensitet, hvis barnet udsættes for varme og sollys, men udslættet forsvinder til sidst af sig selv uden mén.
Ledsmerter
Ledsmerter kan opstå som komplikation til lussingesyge eller som eneste symptom på infektion med parvovirus.
Knap 10 % af smittede børn har ledsmerter, mens de er mere almindelige (op til 60 %) hos unge eller voksne. Ledsmerter er dobbelt så hyppige blandt kvinder som blandt mænd.
Ledsmerterne er forskellige hos voksne og børn. Hos voksne angribes leddene symmetrisk på begge sider, og mange led kan blive smertefulde. Ofte rammes de to inderste fingerled.
Ledsmerterne forsvinder som regel i løbet af tre uger, men kan af og til vare i måneder og år - særligt blandt kvinder.
Hos børn kan mønsteret være både symmetrisk og asymmetrisk og involverer ofte knæene (ca. 80 %) og anklerne.
Forbigående aplastisk krise
Dette er en sjælden komplikation til infektion med parvovirus.
Personer med lavt antal røde blodlegemer forårsaget af jernmangel, HIV-infektion, og visse blodsygdomme (seglcelleanæmi, sfærocytose eller thalassæmi) er i risiko for at udvikle en forbigående aplastisk krise, hvis de bliver smittet med parvovirus. Dette skyldes, at parvovirus B19 kan medføre et midlertidigt stop i produktionen af røde blodlegemer fra knoglemarven.
Tilstanden kan blive livstruende, men de fleste bliver raske i løbet af et par uger. Gentagne blodtransfusioner kan være nødvendige i starten.
Kronisk aplasi af røde blodlegemer
Personer, der er immunsvækkede, er i risiko for at udvikle en kronisk parvovirus B19 infektion, fordi de ikke kan lave antistoffer. Dette kan medføre en langvarig og alvorlig blodmangel med behov for blodtransfusioner. I svære tilfælde kan man forsøge behandling immunglobulin (antistoffer).
Hudsymptomer
Infektion med Parvovirus B19 kan medføre en tilstand med purpurfarvet udslæt på hænder og fødder. Dette ses typisk hos unge voksne og viser sig som et symmetrisk, smertefuldt rødt udslæt med hævelse på hænder og fødder.
Tilstanden udvikler sig gradvist til små blodudtrædninger i huden (petekkier og purpura). Der kan dannes små væskefyldte blærer og større blærer med efterfølgende hudafstødning.
Det er typisk for tilstanden, at der er en skarp afgrænsning af udslættet ved håndleddet og anklerne.
Man kan også få udslæt på fx kinderne, albuerne, knæene, indersiden af lårene og kønsorganerne. Den syge person har det som regel godt, men kan få ledsmerter, feber eller begge dele. Symptomerne forsvinder typisk i løbet af 1-3 uger.
Hydrops føtalis
Hvis gravide smittes med parvovirus B19, er der risiko for, at smitten kan overføres til fosteret. Det vurderes, at risikoen for at fosteret smittes er ca. 30 %.
Ved smitte før uge 20 er der risiko for fosterdød, abort eller udvikling af hydrops føtalis. Derimod medfører infektion efter uge 20 sjældent komplikationer.
Infektion af fosteret kan medføre alvorlig blodmangel og infektion i hjertemusklen (myokarditis), hvilket kan føre til hjertesvigt og at fosteret ophober væske i kroppen (hydrops føtalis)
Hvis en gravid kvinde er udsat for smitte med parvovirus B19 - fx fra et barn med lussingesyge - bør eventuel akut infektion bekræftes med blodprøver (test for antistoffer).
Hvis der har været tale om en akut infektion, skal moderen følges med gentagne ultralydsundersøgelser over en periode på 10-12 uger. Risikoen ophører i praksis efter 12 uger.
Hvis der opstår hydrops føtalis, er det nødvendigt med blodprøver af fostret, som muligvis skal behandles med blodtransfusioner.
Det er ikke nødvendigt rutinemæssigt at undersøge gravide kvinder for parvovirus B19.
Hvordan stilles diagnosen?
Ved lussingesyge kan diagnosen ofte stilles alene på symptomerne.
I andre tilfælde kan infektion med parvovirus B19 diagnosticeres ved enten at påvise specifikke IgM og IgG antistoffer mod parvovirus B19 eller påvis virus i blod ved PCR-test.
Hvorfor får man parvovirus?
Virus bliver overført med dråbesmitte (via luften), blod eller direkte fra gravid til foster. Risikoen for smitte er ca. 50 % for dem, som lever sammen med smittede og 20-30 % blandt dem, som i løbet af dagen er udsat for smittede (børnehavepædagoger, lærere).
Tiden fra smitte, til sygdommen bryder ud, er fra 4-14 dage, men den kan være så lang som 21 dage.
Når udslættet kommer, er personer med parvovirusinfektion ikke længere smitsomme. Det skyldes, at spredningen af virus i blodet er afsluttet på dette tidspunkt.
Smitter parvovirus?
Ja, Parvovirus B19 kan smitte ved dråbesmitte, ved blod og fra en gravid kvinde til hendes foster.
Hvordan behandler man parvovirus?
Lussingesyge går over af sig selv og kræver normalt ingen behandling. Hvis man får smerter i led som følge af parvovirus, kan det blive nødvendigt med smertestillende medicin.
Forbigående aplastisk krise kan kræve blodtransfusion. Ved alvorlig blodmangel (kronisk aplastisk anæmi) kan det kræve behandling med immunglobulin (antistoffer) direkte ind i blodet.
Der er udviklet en vaccine, men den er foreløbig ikke tilgængelig.
Hvad kan jeg selv gøre?
Du kan være opmærksom på, om nogen i dine omgivelser har parvovirus B19. Hvis der er det, kan du forebygge at få den ved at undgå så tæt kontakt, at der er risiko for smitte ved dråbesmitte.
Hvis du er gravid, er usikker på om du tidligere har haft infektionen og har mistanke til, at du er blevet udsat for smitte med parvovirus, bør du søge læge og få taget en blodprøve.
Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke sygemelding af seronegative gravide under epidemi med parvovirus B19 infektion på arbejdspladsen, med mindre helt særlige grunde taler for det som fx blodsygdom hos moderen.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Du skal søge hjælp, hvis du er gravid og ikke har haft parvovirus B19 infektion, mener dig udsat for smitte og/eller har symptomer forenelige med parvovirus B19 infektion.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Sygdommen går stort set altid over af sig selv.
Er parvovirus farligt?
Nej, sygdommen går næsten altid over af sig selv. Der kan dog udvikles alvorlige komplikationer, hvis gravide eller immunsvækkede bliver smittet.
Hvor udbredt/hyppig er parvovirus?
Infektion med parvovirus B19 er almindelig forekommende i hele verden
De fleste bliver smittet med virus før 15-årsalderen
Infektionen er hyppigst om vinteren og foråret. I Danmark er der epidemi hvert 3-4. år
Kan jeg få parvovirus mere end én gang?
Nej, overstået infektion med parvovirus B19 medfører immunitet resten af livet.
