Hvad er influenza?
Influenza er en virusinfektion i luftvejene, som skyldes influenzavirus A eller influenzavirus B.
Hver vinter oplever vi en periode på 5-6 uger med større eller mindre epidemier med sæsoninfluenza. Sæsoninfluenza rammer hvert år 5-15 % af befolkningen i perioden december til marts.
Hvad er symptomerne på influenza?
- Kulderystelser
- Høj feber
- Man føler sig alment syg
- Kraftig hovedpine
- Forkølelse og ondt i halsen
- Tør hoste
- Smerter i muskler og led
Efter nogle dage kan hosten blive løsere, og det kan gøre ondt i brystet. Temperaturen falder normalt i løbet af 2-3 dage
Madlede, smerter i maven og opkastninger er heller ikke ualmindeligt - især hos børn.
Hvordan stilles diagnosen?
I forbindelse med sæsoninfluenza vil de fleste med typiske influenzasymptomer have influenza. Diagnosen stilles oftest alene på symptomerne.
Influenza A- og B virus kan påvises ved podning fra halsen eller næsen med en PCR-test. Disse prøver bliver også brugt til at finde frem til, hvilken type influenzavirus der er i omløb.
Hvorfor får man influenza?
Sygdommen skyldes en virusinfektion med enten influenzavirus A eller B.
Influenzavirus overføres fra personer med influenza ved dråbesmitte fra luftvejene ved hoste eller nys.
Influenzavirus inficerer og beskadiger slimhinderne i luftvejene. Dette betyder, at man efter influenza er mere modtagelig for at få en bakteriel lungebetændelse.
Influenzavirus A og -B har en stor evne til at forandre sig fra år til år, så man ikke er immun. Derfor kan man få influenza flere gange. Dette betyder også, at der hvert år laves nye vacciner, som beskytter mod de influenza typer, der cirkulerer. Man skal derfor også vaccineres årligt for at være beskyttet.
Man har en øget risiko for at få et alvorligt forløb af influenza, hvis man er ældre, har en kronisk sygdom, er gravid eller overvægtig.
Der går normalt 1-3 dage, fra man bliver smittet, til man bliver syg. Man kan smitte andre fra 24 timer før, man selv bliver syg, og de næste 5-6 dage derefter.
Er influenza arveligt?
Influenza er ikke arvelig.
Hvordan behandler man influenza?
Hvis man høj feber, er det vigtigt at drikke tilstrækkeligt væske.
Hvis man har har høj feber eller stærk hovedpine, kan man bruge medicin, fx paracetamol, der nedsætter feberen og lindrer smerterne. Midlerne virker på symptomerne, men forkorter ikke forløbet af influenza.
Antibiotika hjælper kun på bakterier og har derfor ingen effekt mod influenza.
Der findes flere antivirale midler, som reducerer varigheden af influenza. Der er ikke behov for behandling af raske, men personer i risiko for kompliceret forløb behandles så tidligt som mulig i forløbet.
Vaccine
Sundhedsstyrelsen tilbyder gratis influenzavaccination til personer i risiko for alvorlig influenzasygdom. Sundhedsstyrelsen anbefaler influenzavaccination til følgende grupper:
- Personer 65 år* og derover
- Personer under 65 år med kronisk sygdom, herunder:
a. Personer med kroniske lungesygdomme
b. Personer med hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret, velreguleret forhøjet blodtryk)
c. Personer med diabetes 1 eller 2 (sukkersyge)
d. Personer med medfødt eller erhvervet immundefekt, fx personer med immunglobulindefekter, organ- eller stamcelletransplantation, kræft i behandling med kemoterapi eller personer i anden immundæmpende behandling
e. Personer med påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft
f. Personer med kronisk lever- eller nyresygdom
g. Personer med andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden medfører, at influenza eller covid-19 udgør en alvorlig sundhedsrisiko, fx personer med alvorlig reumatologisk syndrom, alvorlig neurologisk sygdom eller korttarmssyndrom - Personer med svær overvægt (BMI>35)
- Personer med andre alvorlige sygdomme eller tilstande, som medfører, at influenza eller covid-19 udgør en alvorlig sundhedsrisiko, fx personer med svær psykisk lidelse, Downs syndrom eller svært misbrug
- Gravide i 2. eller 3. trimester**
- Personer i samme husstand som personer med medfødt eller erhvervet immundefekt eller børn i øget risiko for alvorlig influenza eller covid-19
- Førtidspensionister.
* De 64-årige kan vaccineres, hvis de fylder 65 år senest 20. december 2025.
** Gravide anbefales vaccination i 1. trimester, hvis der er øvrige risikofaktorer for alvorligt forløb af influenza. Se også Center for Gravide med infektions information om influenza
Vaccinationsperioden løber frem til og med 20. december 2025.
Personer på 65 år og derover modtager en invitation som Digital Post eller som fysisk post, hvis man er fritaget for Digital Post. Der kan derefter bestilles tid til vaccination i de regionale vaccinationscentre eller hos Danske Lægers Vaccinations Service på hjemmesiden www.vacciner.dk. Øvrige målgrupper modtager ikke en invitation, men kan ligeledes selv bestille tid på vacciner.dk ved at udfylde en tro- og loveerklæring.
Personer på 65 til og med 69 år tilbydes vaccination mod influenza ved brug af vaccinerne Vaxigrip® eller Influvac®. De to vacciner er ligeværdige. Personer der er fyldt 70 år senest 20 december 2025 tilbydes i år en adjuveret vaccine, Fluad®. Personer med allergi over for æg, kan derfor vaccineres med Fluad®, Vaxigrip® eller Influvac®, og der anbefales en efterfølgende observationstid på 30 minutter.
Antivirale midler mod influenza
Der er flere antivirale midler mod influenza på markedet. Det er neuraminidasehæmmerne oseltamivir og zanamivir. Disse stoffer kan i et begrænset omfang mindske symptomerne (feber, muskelsmerter, hoste og snue), komplikationer og sygdommens varighed.
Jo tidligere behandlingen starter (helst indenfor 12 timer efter symptomerne er begyndt og senest indenfor 2 døgn efter symptomstart), des bedre er effekten. Studier har vist, at hvis man opstarter behandling mindre end 48 timer efter, man er blevet syg, bliver varigheden af influenza reduceret med ét døgn. Effekten af et nyere lægemiddel, baloxovir, synes at være sammenlignelig.
De antivirale midler anvendes primært til risikopatienter, der er indlagt på hospital med influenza. Antiviral behandling til raske med mild eller moderat influenza tilbydes som hovedregel ikke.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre influenza?
Influenza smitter på samme måde COVID-19, og man kan reducere risikoen for at blive smittet ved at vaske hænder og/eller bruge håndsprit samt holde afstand.
Den bedste beskyttelse mod influenza er vaccination. Vaccination reducerer ikke kun risikoen for at blive smittet, men også risikoen for at få et alvorligt forløb.
Det er vist, at influenzavaccination reducerer risikoen for at få blodprop i hjertet og slagtilfælde.
Bliv hjemme hvis du er syg, så du ikke smitter andre.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Raske personer, der under en epidemi med influenza får symptomer på influenza, behøver ikke at søge læge.
Tilhører man en risikogruppe eller er betydeligt alment påvirket eller får åndenød, bør man søge læge.
Hvis feberen varer mere end fem dage, kan det være tegn på komplikationer til influenza, hvorfor man bør blive vurderet af en læge.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
For de fleste er sæsoninfluenza kun en ubehagelig oplevelse med høj feber, utilpashed, hovedpine, muskelsmerter og tør hoste som varer under en uge. Feberen falder normalt i løbet af 2-3 dage. Træthed og hoste varer gerne lidt længere. Det er ikke usædvanligt, at der kan gå nogle uger, før man føler sig tilbage i sin almindelige form igen.
Influenzavirus kan, ligesom SARS-COV-2, medføre en svær lungebetændelse.
Hyppigste komplikationer er bakterielle infektioner i form af mellemøre-, bihule- eller lungebetændelse, som kræver behandling med antibiotika og eventuelt indlæggelse.
I meget sjældne tilfælde ses betændelse i muskler, hjertemusklen, nervebetændelse, hjernehinde eller hjernebetændelse.
Influenza er forbundet med en øget risiko for at få blodprop i hjertet eller slagtilfælde (apopleksi).
Er influenza farligt?
De fleste tilfælde har heldigvis et mildt til moderat forløb, men sæsoninfluenza er forbundet med en overdødelighed.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at der globalt dør omkring 650.000 hvert år af influenza.
Det vurderes, at der i Danmark dør ca. 1.000 personer om året af influenza, primært spædbørn, personer over 65 år, kronisk syge (f.eks. diabetes, hjerte-kar sygdom eller nyresygdom), gravide i 2 eller 3. trimester og overvægtige, som hyppigere får komplikationer.
Hvor udbredt/hyppig er influenza?
- Hvert år bliver 5-15 % af befolkningen ramt af sæsoninfluenza i perioden december til marts
- Omkring 3-4 gange hvert århundrede opstår der verdensomspændende influenzapandemier, hvor op mod 50 % af befolkningen bliver smittet. Pandemier skyldes altid influenzavirus A
- Der er influenzaaktivitet i subtroperne og troperne hele året rundt. Risikoen for at blive smittet med influenza er ved rejser til disse områder omkring 1 % per måned.
- Influenza er en hyppig årsag til feber hos den hjemvendte rejsende
Kan jeg få influenza mere end én gang?
Ja, men som regel kun én gang pr. sæson.
Vil du vide mere?
