Hvad er parvovirus B19?
Infektion med parvovirus B19 er almindeligt forekommende i hele verden. Omkring 50 % er smittet inden 15 års alderen.
Specielt for parvovirus B19 er, at virus angriber forstadier til røde blodlegemer (erytrocytter) i knoglemarven og i leveren hos fostre. Dette kan medføre nedsat eller ophør af produktion af røde blodlegemer og dermed blodmangel (anæmi).
De fleste tilfælde af parvovirus B19 infektion er milde, men infektionen kan vise sig som
- Lussingesyge (den femte børnesygdom, erythema infectiosum), især hos børn i 4-10 års alderen
- Ledsmerter og udslæt hos unge og voksne, især kvinder
- Forbigående blodmangel (aplastisk krise)
- Kronisk og alvorlig blodmangel hos immunsvækkede personer
- Små hudblødninger på hænder og fødder
- Alvorlig blodmangel og hjertesvigt hos fostret (hydrops føtalis)
Nogle mere sjældne sygdomme er også forbundet med infektion med parvovirus B19. De fleste symptomer opstår, når virus angribes af antistoffer, som kroppens immunsystem udvikler. Komplekser af virus og antistof kan udfælde sig i huden og forårsage udslæt.
Infektion med parvovirus B19 i graviditeten
Hvis du er gravid, kan du være opmærksom på, om nogen i dine omgivelser har parvovirus B19. Hvis der er det, kan du forebygge at få den ved at undgå så tæt kontakt, at der er risiko for smitte ved dråbesmitte.
Hvis du er gravid, er usikker på om du tidligere har haft infektionen og har mistanke til, at du er blevet udsat for smitte med parvovirus, bør du søge læge og få taget en blodprøve. Omkring 65 % af alle gravide har haft parvovirus B19 infektion og er derfor beskyttede (immune).
Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke sygemelding af seronegative gravide under epidemi med parvovirus B19 infektion på arbejdspladsen, med mindre helt særlige grunde taler for det som fx blodsygdom hos moderen.
Hvis gravide smittes med parvovirus B19, er der risiko for, at smitten kan overføres til fosteret. Det vurderes, at risikoen for at fosteret smittes er ca. 30 %. Derfor vil en gravid kvinde med akut infektion med parvovirus få tilbud om hyppige ultralydsundersøgelser. Ved disse undersøgelser kan man se, om fostret udvikler blodmangel. På den måde kan man nå at gribe ind, før fostret får hydrops føtalis. Risikoen ophører i praksis efter 12 uger.
Ved smitte før uge 20 er der risiko for fosterdød, abort eller udvikling af hydrops føtalis. Derimod medfører infektion efter uge 20 sjældent komplikationer. Hos 9 % af gravide, der bliver smittet inden uge 20, ses abort/fosterdød.
Infektion af fosteret kan medføre alvorlig blodmangel og infektion i hjertemusklen (myokarditis). Dette kan føre til hjertesvigt, og at fosteret ophober væske i kroppen (hydrops føtalis). Hydrops føtalis ses hos knap 3 % af fostre smittet i uge 9-20. Det kan være nødvendigt at tage blodprøver på fosteret. Hvis fosteret udvikler blodmangel, kan det blive nødvendigt at give fostret blodtransfusion inde i livmoderen. Dette øger barnets chance for at overleve.
Der er ikke set misdannelser hos fosteret efter parvovirus B19 infektion.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Du skal søge hjælp, hvis du er gravid og ikke har haft parvovirus B19 infektion, mener dig udsat for smitte og/eller har symptomer forenelige med parvovirus B19 infektion.
En kvinde, som har haft infektion med parvovirus, vil ikke få sygdommen igen. Infektion med parvovirus er ikke årsag til tilbagevendende spontane aborter.
Hvordan stilles diagnosen?
Akut infektion med parvovirus B19 diagnosticeres ved at påvise IgM-antistoffer mod parvorirus B19 eller ved at påvise virus i blodet ved PCR.
En blodprøve, som måler antistoffer mod parvovirus, kan fortælle, om man har haft infektionen tidligere. Hvis man har IgG-antistoffer, er man immun og kan ikke få ny infektion.
Har man ikke antistoffer, er der en mulighed for, at man kan smittes og udvikle infektion i graviditeten.
Hvis blodprøven viser, at man har en akut parvovirus B19 infektion, bliver man henvist til sygehus til ultralydsundersøgelser over nogle uger. Ultralyd kan afklare, om der er tegn til alvorlig infektion med parvovirus hos fostret.
Effekter på det nyfødte barn?
Der findes kun få studier af børn, som har været udsat for parvovirus uden hydrops føtalis i graviditeten. Baseret på disse studier synes der ikke at være nogle følgetilstande blandt børnene.
Vil du vide mere?
