Tick Borne Encephalitis (TBE) er en akut virusinfektion i hjernen og rygmarven, som skyldes TBE-virus, der overføres ved flåtbid
TBE forekommer i Skandinavien, Centraleuropa, Baltikum, Rusland, Sibirien og på Balkan
I 2023 blev der påvist 12 tilfælde af TBE med formodet smitte i Danmark (7 på Sjælland og 5 på Bornholm). Bornholm og Nordsjælland er kendte risikoområder
De fleste tilfælde forløber uden symptomer. Omkring 25 % får en "sommerinfluenza" og af disse udvikler 20-30 % symptomer på hjernebetændelse
Der findes ingen specifik behandling af sygdommen, men i langt de fleste tilfælde går den over af sig selv
Omkring 35 % af personer med hjernebetændelse, får permanente senfølger med koncentrationsbesvær, høretab, problemer med balancen og lammelser
Dødeligheden er lav 0,5-2 %
Der findes flere effektive vacciner mod TBE, men det er vigtigt også at beskytte sig mod at blive bidt af flåter
Færdes du i naturen i et kendt TBE risikoområde, bør du:
Beskytte dig mod flåtbid ved at bære støvler og dække kroppen med tøj (lange bukser, lange ærmer, sokker)
Anvende DEET-holdigt myggebalsam på bar hud
Hyppigt tjekke huden for flåter og fjerne dem
Overveje vaccination mod TBE
Flåt
TBE (Tick Borne Encephalitis) er en akut virusinfektion i hjernen og rygmarven, som skyldes TBE-virus (TBEV).
Hvad er TBE?
TBE er forkortelsen for Tick Borne Encephalitis, som betyder flåtbåren hjernebetændelse. Den kaldes i forskellige geografiske områder også centraleuropæisk hjernebetændelse, Frühsommer Meningoenzephalitis (FSME) eller Russian spring summer encephalitis (RSSE).
Det er en akut virusinfektion i centralnervesystemet forårsaget af TBEV og kan medføre hjernehindebetændelse (meningitis), hjernebetændelse (encephalitis) eller myelitis (infektion i rygmarven). Der findes flere subtyper af TBEV, men i Danmark forekommer kun den europæiske subtype (TBEV-Eur), der typisk har et mildere klinisk forløb end de øvrige subtyper.
Hvad er symptomerne på TBE?
De fleste (75-95 %), som bliver smittet med TBE-virus, får ingen symptomer. Hos resten går der omkring en uge (4-28 dage) fra smittetidspunkt, til man begynder at få symptomer. Sygdommen har ofte et bifasisk forløb.
Første fase, hvor man har virus i blodet, viser sig som en "sommerinfluenza", hvor man har feber, træthed, hovedpine og muskelsmerter. Derefter forsvinder symptomerne, og ca. 75 % bliver raske
Anden fase ses hos omkring 20-30 %, der efter en symptomfri periode på ca. én uge (1-21 dage) får symptomer på hjernebetændelse med kraftig hovedpine, svimmelhed, kvalme og opkastninger, nakkestivhed, psykiske symptomer, og eventuelt kramper og lammelser
Sværhedsgraden af sygdommen stiger med alderen, og TBEV-Eur giver meget sjældent sygdom hos børn i førskolealderen.
Hvordan stilles diagnosen?
TBE diagnosticeres stort set aldrig hos personer med "sommerinfluenza", hvor virus kan påvises i blodet ved PCR, men først hos personer med symptomer på hjernebetændelse. Her stilles diagnosen ved påvisning af antistoffer mod TBE-virus i en blodprøve og eventuelt en prøve af rygmarvsvæsken. Der kan ofte påvises betændelsesceller i rygmarvsvæsken. To efterfølgende blodprøver, som tages med ca. 2 ugers mellemrum, kan evt. vise en stigning i niveauet af antistoffer mod TBE-virus fra første til anden prøve.
Hvorfor får man TBE?
TBEV overføres ved bid af skovflåter, men også i sjældne tilfælde ved indtagelse af upasteuriseret mælk eller mælkeprodukter. I Danmark er det den samme skovflåtart, Ixodes ricinus, der overfører TBE og den betydelig hyppigere borreliasygdom. TBEV sidder i skovflåtens spytkirtler og overføres umiddelbart, når skovflåten begynder at suge blod. TBEV findes først og fremmest hos små gnavere, særligt mus. Skovflåten bliver smittet med TBEV ved at suge blod fra mus, som indeholder virus.
Skovflåten trives bedst i områder med fugtig skovbund, vekslende løvskov og åben mark. De fleste tilfælde af TBE ses i perioden april til november hvor skovflåterne er aktive.
Er TBE arveligt?
Nej, TBE er ikke arveligt.
Hvordan behandler man skovflåt encefalitis (tick borne encephalitis - TBE)?
Der findes ingen specifik behandling af TBE. Da sygdommen skyldes et virus, hjælper antibiotika ikke. Behandlingen er symptomatisk og understøttende og går ud på at forhindre alvorlige hjerneskader. Ved hjernebetændelse er det meget vigtigt at blive indlagt på sygehus. Der kan være behov for efterfølgende neuro-rehabilitering.
Hvem skal vaccineres?
Der findes to TBE-vacciner tilgængelig i Danmark: TicoVac® (også kaldet FSME-IMMUN) fra Pfizer, og Encepur® fra Bavarian-Nordic. Begge findes i en voksen- og en børneudgave. Nogle lande fx. Østrig har indført TBE-vaccination i børnevaccinationsprogrammet.
TBE-vaccination kan især overvejes til personer, der færdes i skov og krat i TBE-risikoområder i transmissionssæsonen. Det vil typisk være fastboende eller personer med fast sommerresidens i disse områder, men også personer med særlig stor smitterisiko, der færdes jævnligt i disse TBEV risikoområder, eksempelvis skovarbejdere, jægere, orienteringsløbere, soldater, svampe- og bærplukkere, og personer, hvor skoven er det faste tilholdssted for leg, sport eller andre hobbyaktiviteter. I 2023 er der også set TBE-tilfælde blandt personer uden påviselig risikoadfærd, fx hundeluftere, som kun har gået på stier. Der kan også være behov for vaccination ved ferierejser til områder med TBE.
Hvad kan jeg selv gøre?
Hvis du skal opholde dig i områder med mange flåter, bør du beskytte dig mod flåtbid. Det er vigtigt, at du dækker kroppen med tøj (bukser, lange ærmer, sokker, støvler)
Anvendelse af DEET-holdigt myggebalsam på bar hud og tøj hver 1-2 timer afskrækker skovflåter
Hvis du alligevel bliver bidt, bør du fjerne flåten så hurtigt som muligt. Dette gør du f.eks. med en pincet eller flåttang, hvor du trækker flåten ud med en roterende bevægelse
Skovflåter kravler et stykke tid, før de begynder at suge blod. Man kan derfor forhindre overførsel af TBEV ved hyppigt at undersøge huden for skovflåter og fjerne dem
Selvom TBEV overføres, så snart flåten begynder at suge blod, kan man begrænse mængden af virus, der overføres, ved at fjerne flåten
Skovflåterne er især aktive fra maj til oktober, og der er højsæson for at blive smittet fra juli til september.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Du skal søge hjælp ved symptomer som feber, træthed, kraftig hovedpine, kvalme, opkastninger, nakkestivhed og muskelsmerter, hvis du har været i et område med risiko for smitte med TBE.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
De fleste bliver raske, men omkring 35 % af de personer, som får hjernebetændelse, udvikler senfølger med nedsat hørelse, problemer med at koncentrere sig, balancebesvær og lammelser.
Er TBE farligt?
Ja - TBE er en alvorlig infektion, hvor 35 % af de personer, der får hjernebetændelse, får senfølger. Dødeligheden for den europæiske subtype (TBEV-Eu), som er det virus, der forekommer i Europa, er 0,5-2 %.
Hvor udbredt/hyppig er TBE?
TBE forekommer i Centraleuropa, Skandinavien, Baltikum, Rusland, Sibirien og Balkan. TBE forekommer relativt hyppigt i det sydvestlige Finland, i Sverige i skærgården omkring Stockholm, på østsiden af søen Mälaren samt på Gotland og Øland, men har bredt sig til Skåne. Der blev i 2022 rapporteret om 3.650 tilfælde af TBE i Europa. Der er en høj forekomst i de baltiske lande og flere andre steder i det centrale Europa. Der er de senere år set en stigning i antal TBE-tilfælde og geografisk spredning i mange lande. Således var der i 2023 næsten 600 tilfælde i Sverige. TBE forekommer i små fokale områder, betinget af klimatiske forhold, og der kan være store forskelle på risiko for TBE i forskellige områder indenfor samme land.
TBE er forsat en sjælden sygdom i Danmark. I perioden 2013-2018 er der i Danmark påvist 27 tilfælde af TBE. Heraf var seks smittet på Bornholm, to i hhv. Fåborg på Fyn og i Midt- eller Sønderjylland (2018), 13 var smittet i Sverige og seks var smittet i øvrige udland. I 2023 blev der påvist 12 tilfælde af TBE med formodet smitte i Danmark (7 på Sjælland og 5 på Bornholm) mod 5 tilfælde året før.
I Danmark betragtes Bornholm og Tisvilde Hegn og omegn (Halsnæs og Gribskov kommuner), som risikoområder. På basis af de seneste års tilfælde vurderes det, at der i nordsjællandske skovområder kan være et eller flere afgrænsede risikoområder i følgende kommuner:
Lyngby-Taarbæk
Allerød
Fredensborg
Furesø
Helsingør
Hillerød
Hørsholm
Rudersdal
Værløse
Mulige risikoområder (et eller flere afgrænsede risikoområder pga. optræden af sporadiske tilfælde i følgende kommuner):