Afstivning af ryg, spinal fusion
Videotekst
Bruskskiverne mellem ryghvirvlerne fungerer som støddæmpere for ryggen. Nogle gange slides skiverne, de bliver tynde eller sprækker, og der opstår en diskusprolaps. Når det sker, vil trykket fra de to ryghvirvler, som kommer i kontakt med hinanden, kunne klemme mod nerver i ryggen, hvilket kan give mange smerter i ryggen. I alvorlige tilfælde kan det være nødvendigt at få de to hvirvler til at vokse sammen, en spinal fusion. Det indebærer, at der foretages en knogletransplantation, hvor man fjerner den skadede skive, og erstatter den med knogle.
Den mest anvendte metode til at hente knoglemarv til transplantationen er at tage det fra patientens egen krop, for eksempel fra hoftekammen. Den nye knogle sættes ind mellem to ryghvirvler, hvor bruskskiven er blevet fjernet. Specialiserede celler i knoglen, kaldet osteocytter, hjælper til at det nye knoglevæv får de to hvirvler til at vokse sammen. Nogle gange opereres der en stav ind. Staven fastgøres til rygsøjlen på det sted, hvor transplantationen udføres, for at sikre stabilitet i ryggen, mens den heler.
Vil du vide mere?
Indhold leveret af