Indsættelse af kunstigt hofteled

Videotekst 

Skelettet er kroppens ramme og beskytter desuden de indre organer. Hofteleddet bærer det meste af kropsvægten. Efterhånden som en person ældes, bliver knoglerne tyndere og mere skrøbelige, hvilket øger risikoen for skade.

Hofteleddet forbinder bækkenet med benet og støtter vægten af overkroppen. Knoglerne i bækkenet – pubis, ischium og ilium – danner et kugleled med lårbenet, femur, som er kroppens længste knogle. Skader og aldersslitage kan ødelægge leddet, hvilket øger risikoen for lårhalsbrud. Hofteleddet kan også ødelægges af slidgigt. Et lårhalsbrud bliver ofte behandlet med indsættelse af et kunstigt hofteled.

Under operationen med indsættelse af et nyt hofteled, rengøres hofteskålen for al brusk og slitageforandringer. En "plastikkop" placeres i den gamle hofteskål. Den øverste del af lårbensknoglen fjernes, og en metalprotese fæstnes til toppen af knoglen. Kuglehovedet på protesen sidder på en kort metalstamme, som bores ned i marven på lårbensknoglen for at sikre, at protesen sidder fast. 

Vil du vide mere?

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen