Sammenkobling af to ryghvirvler (spinal fusion)
Videotekst
Rygraden består af 33 ryghvirvler, som støtter kroppen og beskytter rygmarven. Skader i ryggen, som diskusprolaps, en unormal krumning i ryggen eller en ustabil ryg forårsaget af sygdom, kan kræve afstivning af ryggen ved spinal fusion. To nabo-ryghvirvler skrues sammen med metal. Det gør en del af ryggen stiv, men mindsker smerterne.
En metode til spinal fusion er at lægge små stykker af knogle, udtaget fra hoftekammen, ind mellem de skadede ryghvirvler. De små knoglestykker vokser så sammen med de eksisterende hvirvler og danner en solid knogle.
Indtil de to ryghvirvler er vokset sammen, skal ryggen holdes ubevægelig. Mange gange indsætter man en metalstav for at holde ryggen afstivet. Et udvendigt korset kan også bruges som støtte.
Efter en spinal fusion er det vigtigt at følge op med fysioterapi. Patienter, som har gennemgået spinal fusion, skal undgå at løfte noget, der vejer over 5 kg, undgå at sidde på hug og undgå at vride i ryggen, før den er helet fuldstændig. Risiko og komplikationer i forbindelse med indgrebet bør diskuteres indgående mellem læge og patient før operationen.
Vil du vide mere?
Indhold leveret af