Udskiftning af slidt diskus i ryggen

Videotekst 

Alt du gør i løbet af en dag, så snart du er stået op, afhænger af rygsøjlens evne til at bære din kropsvægt. Over tid vil denne daglige belastning og småskader slide på ryggen og ikke mindst på de bruskskiver, der er mellem alle ryghvirvler.

Med tiden kan belastningen føre til slitage eller degeneration af diskus, hvilket kan forårsage lave rygsmerter. Diskogene smerter er en betegnelse, som nogle gange bruges om smerter, som skyldes diskusdegeneration. En nedslidt skive kan forårsage smerte, når den begynder at slides, og der findes studier, som viser, at skiven selv kan blive smertefuld. Bevægelser som fører til stress mod skiven, kan føre til lave rygsmerter, men kan også føles som smerte, som kommer fra sædepartiet eller øvre del af låret.

Tilstanden kan lindres med et kirurgisk indgreb, hvor den slidte skive udskiftes med en kunstig skive. Den skadede skive erstattes med en kunstig metal- og polyetylenskive. Først fjernes den skadede diskus, og endefladerne på de omkringliggende ryghvirvler rengøres for rester. Ryghvirvlerne holdes fra hinanden, og metalendepladerne sættes på plads og fastgøres. Glidekernen af polyetylen sættes ind mellem endepladerne, og hvirvlerne kan så falde tilbage i deres normale position. Trykket fra rygsøjlen holder endepladerne fast til hvirvlerne og sikrer, at glidekernen holdes på plads. Det kontrolleres både af kirurgen og med røntgen, at protesen er korrekt placeret.

Vil du vide mere?

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen