Urinsur gigt, podagra

Hvad er urinsur gigt?

  • Anfald med betændelse (inflammation)  i små led, særligt i storetåens grundled (podagra). Men man kan også få anfald i specielt ankler og knæ
  • Anfaldene er meget smertefulde og udvikler sig over nogle timer, ofte om natten
  • Leddet bliver hævet og rødt, og det gør meget ondt at bevæge det
  • Berøring af det ramte led er meget smertefuldt, og du kan ikke have strømper og sko på ved podagra

Hvad sker der ved urinsur gigt?

 
  
  • Affaldsstoffer, herunder urinsyre, dannes i kroppens celler og udskilles i urinen via nyrerne
  • Hvis urinsyren ikke udskilles tilstrækkeligt, eller hvis der er for stor produktion, sker der en ophobning af urinsyre i blodet. Dette øger risikoen for, at urinsyrekrystallerne udkrystalliseres i leddene, og dette kan give anfald af urinsur gigt
  • Hos personer med ophobning af urinsyre i blodet kan et akut anfald bl.a. udløses af fysisk belastning, akut sygdom, visse fødevarer, faste, væskemangel, visse typer medicin samt et stort alkoholindtag 

Hvorfor får jeg urinsur gigt?

  • Ophobning af urinsyre er hyppigst hos mænd og stiger med alderen
  • Den hyppigste årsag til ophobning af urinsyre skyldes nedsat udskillelse af urinsyre via nyrerne
  • Ofte findes ingen forklaring
  • Arv
  • Bivirkning af medicin
  • Andre sygdomme kan udløse urinsur gigt fx visse nyresygdomme

Hvordan stilles diagnosen?

 
  • Typisk sygehistorie og fund af betændt led (inflammation i led - ikke bakterier)
  • Hos de fleste vil der være et højt urinsyreniveau i blodet
  • Mikroskopi viser urinsyrekrystaller i ledvæsken

Hvad kan jeg selv gøre under anfaldet?

  •  Tage medicin mod anfald

Hvad kan jeg gøre for at forebygge anfald?

  • Tal med din praktiserende læge omkring forebyggende medicinsk behandling allerede ved første anfald
  • Der er en øget forekomst at overvægt, højt blodtryk og diabetes hos personer, som får urinsur gigt
    • Vægttab anbefales ved overvægt
    • Tal med din læge omkring kontrol af blodtryk og undersøgelse for diabetes
  • Vær forsigtig med vanddrivende medicin
  • Kosten har vist sig at have mindre betydning for udvikling af urinsur gigt, end man tidligere har troet

Hvori består den medicinske behandling?

 

 

Behandling af akutte anfald

  • Under akutte anfald bruges gigtmedicin som f.eks ibuprofen, naproxen eller colchicin. Denne slags medicin dæmper smerterne samt betændelsen (inflammation). Man kan desuden behandle med smertestillende medicin i form af panodil.

Forebyggende behandling

  • Man bør overveje forebyggende medicinsk behandling allerede ved første anfald af urinsur gigt, da der ofte vil komme nye anfald. Over tid kan flere led blive ramt, og tilstanden kan blive mere kronisk hvis ikke man behandler med forebyggende medicinsk behandling
  • Den forebyggende medicinske behandling nedsætter mængden af urinsyre i blodet, så urinsyrekrystallerne langsomt opløses. Når urinsyremængden bliver tilstrækkelig lav, kan der ikke dannes nye urinsyrekrystaller, og man får ikke nye anfald. Som regel kræver det dog, at man tager forebyggende medicin resten af sit liv

Vil sygdommen udvikle sig videre?

  • Den forebyggende medicinske behandling nedsætter mængden af urinsyre, og når krystallerne er opløst, får du ikke flere anfald
  • Uden forebyggende behandling er der stor risiko for nye anfald
  • Nogle kan få nyresten, hvis mængden af urinsyre i blodet er høj

Vil du vide mere?

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen