Dropfinger er en skade på senen, der strækker fingerens yderled
Senen kan briste, hvis den pludselig bliver belastet for hårdt, fx når du dyrker sport og får et stød eller ryk i fingeren
Som regel kan skaden behandles med en skinne, som skal sidde på fingeren i seks uger
Hvis du løsner skinnen og er uforsigtig, starter behandlingen forfra
I sjældne tilfælde skal skaden opereres
Hvad er en dropfinger?
Dropfinger er en skade på den sene, der strækker fingerens yderled. Det er en af de hyppigste skader på fingrene.
Du vil typisk opleve, at der er smerter i fingeren, og at du ikke kan strække yderleddet helt.
Hos børn kan samme skade give en forskydning af vækstpladen i fingerens yderstykke.
Hvad er symptomerne på en dropfinger?
Hvis yderleddet efter skaden ikke kan strækkes ud ved fingerens egen kraft, tyder det på en dropfinger.
Typisk mangler leddet 30-50 grader i at kunne strækkes helt.
Som regel kan du godt strække yderleddet, hvis du hjælper med den anden hånd.
I de fleste tilfælde har du smerter og ømhed på leddets overside (strækkesiden).
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen er let at stille for lægen. Måden skaden opstod på, og det, at du ikke kan strække fingerens yderled, gør diagnosen enkel.
Du får eventuelt taget et røntgenbillede af fingeren, fordi der er en risiko for, at senen river et stykke af fingerknoglen af (det hedder et afrivningsbrud). Er der et større knoglestykke, skal det muligvis opereres på plads.
Hvorfor får du dropfinger?
Skaden opstår, når senens tilhæftning til den yderste fingerknogle bliver overbelastet ved en pludselig påvirkning, fx ved at en bold rammer spidsen af fingeren, når den er strakt. Derved bøjes leddet så kraftigt, at fæstet for senen rives løs fra den yderste fingerknogle.
Hvordan behandler man dropfinger?
Normalt skal yderleddet holdes helt i ro med en skinne i en let, overstrakt stilling i 6 uger. Skinnen skal beholdes på dag og nat i 6 uger, derefter kan den bruges som natskinne i yderligere nogle uger.
Operation ser ikke ud til at give et bedre resultat.
Du må ikke bøje yderleddet i behandlingsfasen. Hvis du alligevel kommer til det, starter behandlingen forfra, hvor fingerleddet holdes helt i ro med en skinne. Yderstykket på fingeren skal støttes, når du skifter skinnen, så skaden ikke rives op igen.
Hvis der er revet et lille stykke knogle af yderstykket af fingeren, kan det være nødvendigt med operation.
Hos børn skal forskydningen af vækstpladen sættes på plads. Leddet skal holdes ubevægeligt i 4 uger ved hjælp af en skinne.
Hvad kan jeg selv gøre?
Umiddelbart efter skaden bør du klemme over yderleddet. Køl det ned, fx med is og hold hånden højt.
Hvordan undgår jeg forværring?
Du skal holde fingeren i ro og afvente, at smerterne fortager sig. Under hele forløbet skal du have din skinne på, som forklaret ovenfor. Så følg lægens anvisninger for kortest behandlingsforløb.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Hvis du ikke kan bevæge fingeren normalt, når smerterne er gået i ro, så bør du kontakte læge inden for et par dage. Venter du for længe med behandling, kan du få varige problemer med fingeren.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Prognosen er god. Men det kan tage 6-12 måneder, før du kan strække fingeren helt. Selv om det er vigtigt med tidlig behandling, så kan behandlingen startes helt op til 3 måneder efter skaden og alligevel give et godt resultat.
Du kan begynde at dyrke idræt igen efter ca. 8 uger. Men det anbefales at beskytte fingeren med tape eller skinne.
Selvom en dropfingerskade bliver behandlet korrekt, kan resultatet blive en varig bøjet fingerspids, hvor leddet ikke kan strækkes helt ud. Det giver dog ofte ikke væsentlige problemer, og fingeren bliver kun deform, hvis skaden ikke bliver behandlet.
Det er vigtigt at følge behandlingen nøje. Behandlingen skal nemlig starte helt forfra, hvis du undervejs i forløbet kommer til at bøje fingeren. Det kan fx ske, når du skal skifte skinne eller plaster.
Er dropfinger farligt?
Nej, hvis den behandles som beskrevet ovenfor giver det en god fingerfunktion.
Forsømmer du at bruge skinne korrekt, kan yderleddet sætte sig fast i bøjet stilling, og du har så en krum og stiv fingerspids.
Hvor hyppig er dropfinger?
Dropfinger er meget hyppig, specielt hos personer som dyrker boldspil, fx håndbold og volleyball.