Dupuytrens kontraktur er en kronisk sygdom, hvor der bliver dannet hårde og knudrede strenge i det bindevæv, der ligger mellem huden og senerne i håndfladen.
Strengdannelsen går fra håndfladen ud i fingrene og skrumper efterhånden. Strengene fastlåser derved de angrebne fingre, så de ikke kan strækkes.
Tilstanden kaldes også "kuskefingre". I ca. halvdelen af tilfældene er begge hænder angrebet, men sjældent i samme grad.
I de tidlige stadier kan der være lidt ømhed i hånden, og man har typisk en eller flere små knuder i håndfladen. Ofte bliver lillefingeren og ringfingeren ramt først.
Når fingrene ikke kan strækkes, får man efterhånden problemer med almindelige daglige aktiviteter. Det kan være vanskeligt at give et håndtryk. Det er svært at stikke hånden i bukselommen - fx efter nøgler eller mønter. Det er svært at tage handsker på og at vaske sig i ansigtet.
I alvorlige tilfælde kan fingrene slet ikke strækkes, og neglene kan skade huden i håndfladen.
Det er let at forveksle strengene i håndfladen med bøjesenerne til fingrene. Senerne ligger dog dybere, og de fejler ikke noget ved denne sygdom.
Hvis der opstår svær krumning af fingrene ved mellemleddene, skrumper ledkapslen i leddene. Det kan derefter være vanskeligt at rette fingrene ud igen, selv efter en operation.
Diagnosen stilles ved undersøgelse hos din læge.
Sygdommen forveksles ikke med andre lidelser, når den har stået på i nogen tid.
Røntgenundersøgelser, blodprøver eller andre tests er ikke nødvendige.
Hyppigheden af sygdommen stiger med alderen og er hyppigere blandt mænd end hos kvinder. I en undersøgelse fandt man tilstanden hos 7 % af mændene i alderen 45-49 år og hos 40 % i alderen 70-74 år.
Årsagen til sygdommen er ikke kendt, men tilstanden er i mange tilfælde arvelig.
Sygdommen ses oftere hos rygere, personer med alkoholoverforbrug og hos patienter med diabetes (type 1 eller type 2).
Tilstanden er i mange tilfælde arvelig.
Der er gennem tiden forsøgt mange forskellige former for behandling. Som regel vil der blive anvendt en form for operativ behandling.
Indsprøjtning af et enzym, der opløser bindevævet (collagenasebehandling) har været hyppigt anvendt til de mindre fremskredne forandringer på hånden. Men det er ikke så effektivt som operation ved mere fremskreden sygdom. Aktuelt (2023) er collagenasebehandling ikke tilgængelig i DK eller resten af Europa, da lægemidlet ikke kan leveres.
Alternativet er nålebehandling, hvor man i lokalbedøvelse med en kanyle overskærer strengdannelsen. Det har i nyere undersøgelser vist sig at være lige så effektivt som collagenasebehandling og økonomisk langt billigere. Nålebehandling er derfor nu ofte standardbehandling til de lettere tilfælde i stedet for operation.
Sygdommen kan stå på i mange år, før det er nødvendigt med behandling.
Hvis der mangler 40 grader i fingerens grundled, eller 30 grader i mellemled for at strække fingeren helt, bør du blive vurderet af en ortopædkirurg/håndkirurg for at tale om operation eller nålebehandling.
Ved operationen er der risiko for komplikationer. Beskadigelse af fingernerver, blodansamling i hulhånden og infektion er de hyppigste. Desuden er der risiko for, at sygdommen vender tilbage efter nogen tid. Afhængig af, hvor fremskreden sygdommen er ved operationen, kan det være, at fingrene ikke kan rettes helt ud under indgrebet.
Søg læge, når du ikke længere kan strække fingeren, og specielt hvis du ikke kan strække mellemleddet.
En stor del af "årsagen" til Dupuytrens kontraktur bestemmes af arv. Dette kan du jo ikke gøre noget ved.
Derudover mistænker man, at tobak og alkohol kan forværre sygdommen, så ophør kan anbefales.
Det er ikke alle personer med Dupuytrens sygdom, som får problemer med ikke at kunne strække, eller have nedsat evne til at strække (strækkemangel).
Du bør henvende dig til din læge, hvis der opstår nedsat bevægelighed (se fladhåndstesten nedenunder). Risikoen for forværring er størst hos mænd, ved sygdom i begge hænder, og hos dem som får sygdommen inden 50-års alderen.
Du kan bruge fladhåndstesten til at afgøre, om der er strækkemangel: Læg hånden med håndfladen nedad på et bord. Hvis hele håndfladen er i kontakt med bordet, og du kan vippe yderstykket af fingrene op, er der ikke strækkemangel.
Se videoinstruktion i fladhåndstesten:
Behandlingen kan i mange tilfælde forhindre en varig strækkemangel af fingrene. Du kan ikke altid forvente en fuld normalisering af håndens funktion i fremskredne tilfælde. De fleste kan dog forvente en klar bedring i håndfunktionen, så de kan vende tilbage til deres arbejde.
Du skal være klar over, at operation ikke helbreder sygdommen, og at den efter en tid kan komme tilbage. Man anslår, at 50 % af dem, der har Dupuytrens kontraktur, får tilbagefald inden for 1-5 år efter en operation. Men kun 15 % vil have behov for ny operation.
Efter en operation vil det være relevant med 2-12 ugers sygemelding fra arbejde. Hvor længe du skal være sygemeldt, afhænger af indgrebets størrelse og hvilket arbejde, du har.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
