Heberdens knuder er hårde knuder ved fingrenes yderled, som er dannet af knogle og bindevæv. Der er som regel knuder på flere fingre.
Heberdens knuder regnes for at være det hyppigste tegn på slidgigt (artrose) i fingerleddene.
Tilstanden blev første gang beskrevet af den engelske læge Sir William Heberden (1710-1801), deraf navnet. Hvis knuderne sidder på de mellemste fingerled, hedder de Bouchards knuder.
Heberdens knuder og slidgigt giver ledsmerter, stivhed i leddene om morgenen og nedsat bevægelighed i fingrenes yderste led.
Der kommer hårde knuder ud for de yderste led på fingrene, som gør ondt og hæver, når du bevæger leddene.
Knuderne opstår sædvanligvis sent i forløbet, når slidgigten i fingrene udvikler sig.
Smerterne i leddene bliver som regel værre, hvis du ikke har brugt dem længe eller efter du har lavet meget med fingrene.
Nogle oplever ubehag i leddene i forbindelse med, at vejret skifter.
Forløbet starter ofte med en akut fase, hvor leddene kan blive røde, hævede, varme og ømme ved berøring. Der kan være ubehagelige smerter, som ofte kommer i anfald med brændende og stikkende fornemmelse i huden over leddene.
Efter flere måneder, når tilstanden er gået over i den kroniske fase, svinder de akutte forandringer, og Heberdens knuder opstår over yderleddene. På det tidspunkt er leddene ofte smertefrie, og knuderne er tydelige.
Hvis der kommer sår på leddene, og der er tegn på infektion med hævelse, rødme og varme, bør du søge læge.
Lægen stiller diagnosen ud fra din sygehistorie og de knuder, som er dannet ud for de yderste led på dine fingre. Der er som regel ikke behov for at lave flere undersøgelser.
Hos personer med psoriasis kan det nogle gange være vanskeligt at se forskel mellem Heberdens knuder og psoriasisgigt.
Der kan være uratkrystaller i knuderne hos enkelte personer med urinsyregigt.
I starten ligner forandringerne infektion. Hvis du har mistanke om infektion, bør du hurtigt kontakte lægen.
Heberdens knuder kommer ikke af nogle kendte ydre påvirkninger.
Det ser ikke ud til, at der er nogen særlig stor sammenhæng mellem Heberdens knuder og slidgigt i andre led.
Du kan godt arve tendensen til at få Heberdens knuder.
I de allerfleste tilfælde er der ikke behov for behandling. Hvis knuderne gør ondt, kan du tage smertestillende medicin (fx paracetamol, ibuprofen) eller evt. antiinflammatorisk gel/creme.
Når selve knuderne kommer, er den mest smertefulde fase i udviklingen af Heberdens knuder normalt overstået.
I meget sjældne tilfælde, hvor du fortsat har mange smerter, kan fingrenes yderste led gøres stift ved en operation.
Kosmetiske gener er ikke grund til operation, og knuderne vil ofte dannes igen, hvis man fjerner dem.
Du kan ikke selv gøre noget ved Heberdens knuder. Kontakt din læge, hvis du får en infektion ved knuderne.
Du kan ikke selv gøre noget for at undgå, at knuderne opstår eller forværres. Slidgigt i fingerleddene kan føre til stivhed i fingrene, og træning kan hjælpe med at vedligeholde bevægeligheden.
Heberdens knuder forsvinder ikke igen. Afhængig af hvor hårdt leddene er ramt af slidgigt, kan der være fejlstilling, vedvarende stivhed og smerter i fingrene. Heberdens knuder er dog ikke i sig selv smertefulde.
Nej, det er en harmløs tilstand, som i det kroniske stadie ofte blot giver kosmetiske gener.
Kvinder får oftere Heberdens knuder end mænd. Jo ældre du er, jo større er risikoen for at få knuderne.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
