Overbelastning af hoftebøjer (iliopsoasmusklen)

Søren Kold

Speciallæge

Fakta

  • Overbelastning af hoftebøjer skyldes overbelastning af musklen kaldet iliopsoas

  • Smerter fra hoftebøjer (iliopsoasmusklen) i lysken efter overbelastning

  • Forværring af smerte ved aktiv bøjning af hofteled mod modstand

  • Behandles med hvile, udstrækning og genoptræning

  • Ved manglende effekt af genoptræning kan din læge henvise til idrætsmedicinsk ambulatorium

Hvad er lyskestræk?

Lyskestræk er en almindelig idrætsskade. Overbelastning af hoftebøjeren (iliopsoasmusklen) er en af flere årsager.

Hvad er overbelastning af hoftebøjeren (iliopsoasmusklen)?

Iliopsoasmusklen er en kraftig muskel i lysken og er den vigtigste hoftebøjer. Det vil sige, at den bidrager til at løfte låret i forhold til kroppen. Den bidrager også til udadrotation af låret i hofteleddet.

Musklen har sit udspring fra nedre del af lænderyg og bækkenet, og den forløber på indersiden af bækkenet over nedre kant af bækkenet og hofteleddet. Iliopsoasmusklen hæfter på øvre del af lårbensknoglen ved et udspring, kaldet trochanter minor. Selve musklen udgør den midterste del, mens både den øvre og nedre del, som hæfter til knogle, er sener.

På undersiden af musklen ligger en stor slimsæk, en bursa. Den beskytter den øvre senedel mod gnidninger fra underliggende knogle.

Overbelastning af hoftebøjer kan ske både med og uden irritation af sene (tendinopati) eller slimsæk (bursit).

Overbelastning samt irritation (inflammation) kan være akut, subakut eller kronisk, afhængig af varigheden af symptomerne.

Overbelastning af hoftebøjeren er forholdsvis almindelig og giver ofte smerter i lysken. Tilstanden forekommer oftere blandt yngre voksne og lidt hyppigere blandt kvinder.

Det er særligt idrætsudøvere, som rammes af tilstanden, blandt andet fodboldspillere, dansere, roere, og løbere.

Symptomer på overbelastning af hoftebøjer (iliopsoasmusklen)

Hvis årsagen er overbelastning, er der som regel sket en gradvis udvikling over uger og måneder af smerter fortil i hoften eller lysken.

I starten mærker har man kun smerter i forbindelse med provokerende aktiviteter, og ubehaget forsvinder oftest hurtigt efter ophør af aktiviteten. Tilstanden kan efterhånden forværres, og symptomerne kan så også forekomme i hvile. Denne udvikling sker gerne over flere måneder.

Symptomerne er ofte relaterede til bestemte idrætsaktiviteter, som løb, spark eller squatting.

Smerten er lokaliseret centralt i lysken, den kan eventuelt stråle ned langs forsiden af låret mod knæet. Hos nogen høres et klik i hoften eller lysken ("intern springhofte").

Hvordan stilles diagnosen?

Sygehistorien giver mistanke om diagnosen.

Ved lægens undersøgelse kan det afdækkes, at der opstår smerter, når iliopsoasmusklen udstrækkes eller belastes.

Med personen i rygleje, vil personen typisk have ondt fortil ved hoften, når personen løfter benet strakt fra underlaget. Smerten vil typisk forværres, hvis personen skal løfte benet strakt fra underlaget samtidig med, at der gives modstand ved at undersøgeren holder imod underbenet.

MR- eller ultralydundersøgelse kan i tvivlstilfælde bidrage til diagnosen, men undersøgelserne er behæftet med usikkerhed.

Ved ultralydsundersøgelse kan man få lagt en blokade, svarende til iliopsoassenen eller omkringliggende slimsæk. Hvis smerter aftager, taler det for, at irritation af senen eller slimsækken er årsag til smerter.

Hvorfor får man overbelastning af hoftebøjer (iliopsoassenen)?

Inflammation i iliopsoas er irritation af senen og området omkring senen. De vigtigste årsager til irritation er en akut skade eller overbelastning, som følge af gentagne bøjninger i hoften.

Nogle personer kan være i øget risiko for at få overbelastning eller for at få gener fra en dårligt fungerende muskel. Det vil typisk være, hvis man

  • har medfødt hoftefejl (hoftedysplasi)

  • lårbenet er drejet mere indad end normalt (øget anteversion af lårbenshalsen)

I nogle tilfælde rives muskel-/senefibre af. Som regel er det kun nogle af muskelfibrene, som rykkes over, en såkaldt partiel ruptur.

I sjældne tilfælde rykkes hele senen over, en såkaldt totalruptur. Partielle rupturer kan medføre inflammation ved senehæftet på trochanter minor på øverste del af lårbensknoglen.

Hvordan behandler man overbelastning af hoftebøjer (iliopsoassenen)?

Målet med behandlingen er at lindre smerte, kramper i musklen og hævelse. Dernæst at komme tilbage i normal aktivitet, for eksempel i idræt.

Hvis man først begynder behandlingen i den subakutte eller kroniske fase af tilstanden efter måneder med gener, vil behandlingen ofte tage længere tid.

Behandlingsalternativer er:

  • nedkøling

  • hvile

  • svag smertestillende medicin (NSAID)

  • udstrækningsøvelser

Hovedprincipperne i behandlingen er styrke- og bevægelighedstræning, hvor man gradvist øger belastningen. Der skal trænes både styrke af core-muskulatur og af iliopsoasmusklen.

Hvis man har mange smerter, vil lokal nedkøling med ispose i 20 minutter hver 1-2 time lindre smerter og muskelkrampe.

I den akutte fase skal aktiviteter som belaster iliopsoasmusklen undgås.

Udstrækningsøvelser

Man skal udføre udstrækningsøvelser med varsomhed i starten. Det er vigtigt, at du ikke strækker ud lige efter nedkøling, da det øger risikoen for overstrækning af senen/musklen. Hold strækket i 20 sekunder, slap af i 30 sekunder og gentag denne udstrækning 5 gange per øvelse.

Krykker kan undtagelsesvis være påkrævet, hvis du har udviklet en haltende gange, for at sikre tilstrækkelig aflastning.

Kortison indsprøjtning

I nogle tilfælde kan det være fornuftig at prøve med kortisonsprøjte omkring senen, ind mod fæstet på lårbenet.

Kirurgi

Kirurgi tilbydes i nogle få tilfælde (intern springhofte), hvis anden behandling ikke er tilstrækkelig. Hvilken slags kirurgi, som der skal foretages, vil afhænge af den underliggende årsag til springhoften, som fx medfødt hoftedysplasi, øget anteversion af lårbenshals, skade på ledlæbe.

Hvad kan jeg selv gøre?

Du kan holde en pause fra de aktiviteter, som giver gener. Du kan gradvist genopbygge styrken af muskulatur og lave udstrækningsøvelser gennem et træningsprogram. Det er vigtigt at træne såvel coremuskulatur som selve iliopsoasmusklen.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre overbelastning af hoftebøjer (iliopsoasmusklen)?

Hvis du tidligere har haft overbelastning af hoftebøjer, er det vigtigere end før at være omhyggelig med god opvarmning og udstrækning før og efter sportsaktiviteter. Fokuser på bøj og stræk af hoften, knæet og kroppen (bugmuskulatur).

Hvornår skal jeg søge hjælp? 

Hvis du har vedvarende gener, som ikke forsvinder på aflastning og gradvis genoptræning af muskulatur.

Træningsbehandling

Udstrækning af iliopsoas

  • Sæt det "raske" ben frem og bøj dybt i knæleddet

  • Det "syge" ben strækkes i hoften med strakt knæ

  • Skyd hoften frem under udstrækning

Udstrækning af rectus femoris musklen

  • Sæt det "raske" ben frem og bøj dybt i knæleddet

  • Det "syge" ben placeres lidt bag dig

  • Lad knæet hvile mod underlaget

  • Bøj i knæleddet

  • Grib fat i foden og pres den ind mod bagdelen

Øvelsen fremmer en neutral bækkenposition og mindsker strækket på eller krampen i iliopsoasmusklen.

Styrkeøvelser

Styrkeøvelser har som mål at øge kraften i iliopsoas. Belastningen øges gradvis over tid. Start forsigtigt, brug for eksempel elastiske bånd.

Både iliopsoas, mavemuskulatur (f.eks. "sit-ups"), den forreste lårmuskulatur (quadriceps) og den bageste lårmuskulatur (hamstrings) trænes.

Øvelserne skal udføres uden smerter og bør udføres daglig som 4 sæt med 10-15 repetitioner.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Prognosen er for de fleste god. Du kan genoptage din idræt, når du er smertefri og har tilfredsstillende fleksibilitet og styrke i hoftebøjer.

Udførelse af smertefrie, idrætsspecifikke øvelser er vigtige under optræning.

Er overbelastning af hoftebøjer (iliopsoasmusklen) farligt?

Nej.

Hvor hyppig er overbelastning af hoftebøjer (iliopsoasmusklen)?

Det er forholdsvis hyppigt, især hos yngre sportsaktive.

Kan jeg få overbelastning mere end én gang?

Ja.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Søren Kold

Klin. prof., overlæge, ph.d., Klinisk Institut, Aalborg Universitet og det ortopædkirurgiske speciale, Aalborg Universitetshospital

Erling Peter Larsen

Speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen