Kiropraktorbehandling
En kiropraktor giver behandling for smerter og andre gener i rygsøjlen, led, muskler og ledbånd. Du kan henvende dig direkte til en kiropraktor uden henvisning fra en læge.
Hvad er en kiropraktor?
En kiropraktor har taget en 5-årig uddannelse på universitetet, og har derefter gennemført en 1-årig supplerende uddannelse i en kiropraktorklinik. Kiropraktorer autoriseres herefter af Styrelsen for Patientsikkerhed under Sundhedsstyrelsen. Hovedparten af kiropraktorer arbejder i såkaldte overenskomstklinikker, men finder også ansættelse på hospitaler og rygcentre.
Hvad behandler en kiropraktor?
En kiropraktor behandler de fleste smerter eller nedsat bevægelighed i bevægeapparatet, for eksempel
- Smerter i ryggen
- Iskias (smerter i ben)
- Smerter i nakken
- Hovedpine
- Diskusprolaps
- Spinalstenose (forsnævret rygmarvskanal)
- Smerter fra ryggen, der stråler ud i arme og/eller i brystkassen
- Smerter i hofte, knæ, skulder og albue
- Idrætsskader
Hvad foregår hos en kiropraktor?
En kiropraktor er uddannet til selvstændigt at undersøge og diagnosticere, hvori et problem består. Kiropraktoren vil lave forskellige undersøgelser målrettet de symptomer, du måtte have. Undersøgelsen omfatter typisk en grundig samtale og afdækning af problemet.
Der laves forskellige test og palpation af området med smerte, og der kan være behov for en ultralyds- eller røntgenundersøgelse samt andre undersøgelser, som for eksempel måling af puls og blodtryk.
Hvis der er behov for undersøgelser, som kiropraktoren ikke selv kan varetage, har kiropraktoren mulighed for at henvise videre i sundhedsvæsenet.
Kiropraktoren behandler ofte ved hjælp af:
- Forskellige manuelle håndgreb (fx manipulation og eller mobilisering)
- Superviseret træning samt øvelser
- Individuel samtale og patientuddannelse
- Forløbspakker vedr. lumbal- og cervikal diskusprolaps og lumbalstenose
- Bløddelsbehandling
- Nålebehandling
- Laser/shockbølgebehandling
Du vil få vist øvelser og genoptræning, så du kan styrke eller genoptræne den tabte funktion. Træningen foregår enten som hjemmetræning eller på superviseret hold i klinikken.
Du vil få information og rådgivning om din skade, og om hvordan du skal håndtere den i dagligdagen, så du får det bedst mulige behandlingsforløb og forhindrer tilbagefald.
Der findes også særlige pakkeforløb hos en kiropraktor. De er beregnet til borgere med nerverodstryk, diskusprolaps og spinalstenose. Læs mere om indhold i pakkeforløbene på Kiropraktorguide.dk.
Hvad er betingelserne for tilskud til kiropraktorbehandling?
Kiropraktorbehandling er en del af det offentliges sundhedsvæsens tilbud om behandling. Derfor kan du få offentligt tilskud til behandling hos kiropraktor. Du skal ikke være henvist fra en læge for at få tilskud.
Prisen for en konsultation og tilskuddets størrelse er forskellig. Der er tilskud til almen kiropraktik (speciale 53) og et forhøjet tilskud til patienter i et pakkeforløb, fx mistanke om diskusprolaps (speciale 64). Der er et honorar første gang, hvor prisen afhænger af, hvornår du sidst har været hos den samme kiropraktor. Til de efterfølgende konsultationer afhænger prisen af, hvor omfattende din behandling er.
Læs mere om tilskud og priser på Dansk Kiropraktor Forenings hjemmeside.
Kan du få andre former for tilskud til eller betaling af kiropraktorbehandling?
Hvis du er medlem af Sygeforsikringen "danmark" kan du få tilskud. Se gældende takster for kiropraktorbehandling.
Hvis du har en arbejdsskadesag kørende, kan du muligvis få dækket dine udgifter til kiropraktor. Kontakt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Du kan være dækket af en eller flere forsikringer, der helt eller delvist dækker udgifterne til kiropraktorbehandling:
- En sundhedsforsikring, som du selv eller arbejdspladsen har tegnet
- Fritids- eller ulykkesforsikringer
Hvis du på ingen måde har penge til at betale din del af udgiften til kiropraktorbehandling, kan du søge din kommune om hjælp til sygebehandling i særlige tilfælde efter lov om aktiv socialpolitik. Det er en forudsætning, at behandlingen bliver vurderet som helt nødvendig for dig. Kommunen laver desuden en såkaldt trangsvurdering, hvor de medtager dine mest nødvendige udgifter og dine indtægter. Derefter vurderer kommunen, om du kan betale selv. Du kan således godt komme ud for, at du har nogle udgifter, som kommunen ikke finder nødvendige og derfor ikke tager med i trangsvurderingen. Spørg i din kommune.
Referencer
Hvis du vil vide mere