Kortisonindsprøjtning

Martin Lind

speciallæge

Fakta

  • Kortison er medicin, som dæmper kroppens reaktion på betændelse
  • Kortison kan hjælpe ved irritationstilstande, som ikke skyldes mikroorganismer som fx bakterier
  • Medicinen kan indsprøjtes i led, slimsække og nær sener, knogler og muskler
  • Da kroppens væv svækkes lidt af medicinen, bør indsprøjtninger ikke gentages samme sted mange gange

Hvad er kortisonindsprøjtning?

Det kan nogle gange lindre smerterne at sprøjte medicin ind, der dæmper irritationen ind i et ømt og irriteret vævsområde.

Hvis du har smerter et bestemt sted/punkt som fx et led, kan din læge sprøjte medicin direkte ind i smertepunktet. Sådanne indsprøjtninger består normalt af et lokalt bedøvelsesmiddel, som lindrer smerterne, samt et kortikosteroid (binyrebarkhormon) som dæmper irritationen i længere tid.

Steroidet mindsker betændelsen og kan ofte lindre smerterne i mange uger eller endog måneder. Indsprøjtning med kortison anvendes kun ved betændelsestilstande, som ikke skyldes bakterier eller andre mikroorganismer.

Kortisonindsprøjtning er ikke altid det første valg ved betændelser i knogler, muskler og led. Lægen prøver ofte først tabletter der dæmper betændelse (NSAID) og eventuelt fysioterapi.

Hvornår bruger man kortisonindsprøjtning?

Indsprøjtning af kortison bruges mest ved:

  • Slidgigt (artrose). Denne form for ledsygdom rammer oftest leddene i hænder, hofter, knæ
  • Leddegigt (artrit). Er en betændelsessygdom, som skyldes, at kroppens immunsystem ved en fejl angriber kroppens eget væv. Leddegigt kan foruden led også angribe andre organer i kroppen. Skævstillinger, især i finger leddene, er almindelige
  • Triggerpunkter. Gentagne belastninger af en bestemt muskel kan føre til, at man udvikler triggerpunkter, som er hårde, smertefulde knuder i muskulaturen. Normalt er disse punkter placeret i nakke, skuldre og hofte
  • Senebetændelse (tendinit/tendinose). Sener er tykke bindevævsstrenge, som fæster muskler til knogler. Senebetændelse er en betændelse eller irritation i en sene og skyldes typisk overbelastning. De hyppigste placeringer er skuldre, håndled, hæle og albuer
  • Slimsækbetændelse (bursit). Bursae er væskefyldte "stødpuder" rundt om i kroppen. Deres funktion er at beskytte steder, hvor sener eller muskler passerer over benede fremspring. Betændelse i en slimsæk kaldes bursit. Sådanne betændelser forekommer oftest i skuldre, knæ, albuer og hofter

Forberedelse

Det er normalt ikke nødvendigt med nogen speciel forberedelse. Hvis du anvender blodfortyndende medicin, kan det være, at lægen beder dig at holde pause med denne behandling i nogle få dage. Det sker for at mindske risikoen for, at indsprøjtningen skal give blødning.

Hvordan gives indsprøjtningen?

Det er helt afgørende for resultatet, at indsprøjtningen bliver givet på det rigtige sted. Det kan være vanskeligt, og kræve stor erfaring i at give sådanne indsprøjtninger. For at give injektion med størst mulig præcision giver man indsprøjtningen guidet ved hjælp af ultralyd.

Hvis den læge der giver indsprøjtning er erfaren, kan indsprøjtning i større led som knæ og ankel dog gives uden vejledning af ultralyd. Lægen kan så mærke den korrekte placering af kanylen inde i leddet som mindsket modstand mod indsprøjtning af steroidvæsken.

Der er mange forskellige strukturer rundt om et led, som kan give smerter.

  • Er det en seneskade?
  • En delvis overrevet sene?
  • En senebetændelse?
  • En betændt slimsæk?
  • Skadet brusk i forbindelse med ledbetændelse?

Bedøvelsesmidlet som ofte indgår i kortisonsprøjten tjener to formål:

  1. Det skal gøre, at selve indsprøjtningen gør mindre ondt
  2. Bedøvelsen hjælpe til at bekræfte, at nålen er på det korrekte sted

Hvis smerterne bliver lindret med det samme, tyder det på, at nålen er placeret korrekt. Nogle gange får du bedøvelsesmidlet først for at teste effekten. Herefter giver man kun kortisonsprøjten, hvis lokalbedøvelsen har virket.

Hvad skal du vide i forbindelse med indsprøjtningen?

Du får normalt indsprøjtningen i lægens konsultation. Afhængig af, hvor dine smerter er placeret, kan du blive bedt om at ligge ned eller sidde på en måde, som gør, at de omgivende muskler er mest muligt afslappede, eller at sener/muskler/led er i en sådan position, at det øger chancen for rigtig indsprøjtning.

Selv om der er bedøvelsesmiddel i sprøjten, kan indsprøjtningen i sig selv være ubehagelig. Lægen kan justere nålens position og sprøjte medicinen ind fra forskellige vinkler.

Virkningen af bedøvelsesmidlet ophører i løbet af nogle få timer. Der går normalt nogle dage, før kortikosteroidet begynder at virke. I mellemtiden kan sprøjtestedet være lidt ømt og hævet. En ispakning på sprøjtestedet kan lindre disse symptomer.

Du skal dog være opmærksom på, at hvis symptomerne varer længere eller begynder senere end 48 timer efter indsprøjtningen, eller er forbundet med feber eller kulderystelser, kan der være opstået en infektion. En ledinfektion er en alvorlig tilstand. Den er heldigvis meget sjælden og kan kræve, at leddet skal tømmes for pus ved en operation.

Hvilket resultat kan forventes?

Indsprøjtninger kan lindre smerterne i flere måneder. Ofte kan en sådan periode uden smerter være en anledning til at gøre fremskridt med fysioterapi og genoptræning. Men selv om smerten er væk, er det vigtigt, at du følger lægens anvisninger, så området heler bedst mulig.

Hvad risikerer du?

Komplikationer til kortisonsprøjter er meget sjældne. Hvis injektionen bringer bakterier ind i et led, kan det føre til en betændelse med bakterier. I den situation er hurtig behandling nødvendig for at undgå varig skade af leddet.

Tegn på infektion er:

  • Feber
  • Det sted på huden, hvor indsprøjtningen er givet, bliver rødt, hævet, ømt og varmt
  • Der kan suges pus ud fra injektionsstedet

Hvis kortison sprøjtes direkte ind i en sene eller nerve, kan disse strukturer skades. Hvis injektionen gives i huden, kan der komme vævsdød (hudnekrose).

Bivirkninger?

Vi er vant til at tænke, at kortikosteroider er "skumle sager" (se artikel om kortison). Det er rigtigt, at de kan give en lang række alvorlige bivirkninger. Men dette gælder især kortison taget som piller, i høje doser og taget over lang tid. En kortisonsprøjte indeholder en meget begrænset mængde kortison, og kortisonet virker først og fremmest på det sted, hvor det indsprøjtes.

Har man diabetes kan kortison indsprøjtning godt påvirke blodsukkerniveauet i nogle få dage efterfølgende. Man anbefaler derfor, at man kontrollerer sit blodsukker tættere de første dage efter en kortison indsprøjtning.

Kortison kan bidrage til udvikling af knogleskørhed (osteoporose) ved længere tids påvirkning. Dette er dog en risiko ved meget hyppig injektionsbehandling væsentlig over de maximalt 3 gange årligt. Alligevel, for at være på den sikre side, begrænser lægen antallet af kortisonindsprøjtninger, som du kan få over en givet periode. Man anbefaler max. 3 injektioner årligt.

Eksperterne er uenige om, hvor grænsen bør være. Nogle siger maksimalt fire indsprøjtninger i løbet af hele livet i et led med slidgigt. Andre kan give en indsprøjtning hver måned i et led, som er alvorligt angrebet af leddegigt.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Martin Lind

overlæge, prof., dr. med., Idrætssektoren, Ortopædkirurgisk afdeling, Aarhus Sygehus

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen