Bakteriel ledbetændelse

Sophine B. Krintel

speciallæge

Fakta

  • Ledbetændelse, der skyldes bakterier, kan være alvorligt, da det kan ødelægge leddet
  • Bakterierne kan komme fra sår og spredes til led via blodet
  • Symptomer er hævelse og smerter og i værste fald feber og kulderystelser
  • Ved at tage en prøve fra ledvæske og undersøge den for bakterier, kan lægen stille diagnosen tidligt
  • Prognosen er god, når diagnosen stilles tidligt

Hvad er bakteriel ledbetændelse?

Ledbetændelse med bakterier skyldes infektion med bakterier i et eller flere led.

Det er som regel de store led, fx hofte- eller knæled, der bliver ramt.

Bakterierne kommer som regel fra et sår og bringes til leddet via blodet.

Hvad er symptomerne på bakteriel ledbetændelse?

Det begynder med pludselig hævelse, øget varme, smerter og evt. rødme omkring leddet.

Efterhånden vil hævelsen og smerten medføre, at man ikke kan bevæge leddet så meget, som man plejer.

Du kan få feber og almen sygdomsfornemmelse og utilpashed.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Hvis du får høj feber, kulderystelser samt et smertefuldt og hævet led, bør du søge læge med det samme. Hvis det er uden for dagtid, skal du kontakte vagtlægen. Det skal ikke vente til dagen efter. 

Ældre mennesker får ikke altid høj feber ved infektion.

Hvordan stilles diagnosen?

Bakteriel ledbetændelse er en tilstand, som altid bør mistænkes af lægen, når vedkommende finder et varmt, hævet led. Hvis der desuden er en infektion et andet sted i kroppen, bliver mistanken endnu stærkere. Der kan også være hævede lymfeknuder, hvilket adskiller sygdommen fra fx urinsyregigt.

For at stille diagnosen med sikkerhed, vil du få taget blodprøver. Du vil få tappet væske fra leddet for at se, om der evt. er bakterier.

Hvis lægen har mistanke om diagnosen, vil du straks blive henvist til sygehus.

Hvorfor får du bakteriel ledbetændelse?

Bakterier kan via blodbanen nå leddene, hvor modstandsbarrieren mod bakterier ikke er stærk som i andre dele af kroppen.

Smitter bakteriel ledbetændelse?

Nej, det smitter ikke.

Er bakteriel ledbetændelse arvelig?

Nej, det er ikke arveligt.

Hvordan behandles bakteriel ledbetændelse?

På sygehuset vil leddet blive tappet for væske, samtidig med at du får antibiotika direkte i en blodåre.

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at operere og skylle leddet og fjerne dele af ledslimhinden.

Til at begynde med skal leddet være mest muligt i ro.

Men efterhånden bliver det mere og mere vigtigt med jævnlig aktivitet og bevægelse af leddet for at opretholde bevægelighed.

Senere skal behandlingen fortsætte hos en fysioterapeut.

Hvad kan jeg selv gøre?

Når infektionen først er der, skal du søge læge, se ovenfor.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre bakteriel ledbetændelse?

En tidlig korrekt diagnose er helt afgørende for det senere forløb.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Hvis du ikke bliver behandlet, vil leddet blive brudt ned og ødelagt. Det medfører, at leddet bliver fuldstændigt stift.

Startes behandlingen det første døgn, er prognosen god. Ved senere start får næsten alle nedsat funktion af leddet. Uanset hvornår behandlingen er startet, vil alle, som har haft en sådan infektion, have en stor risiko for at få nedsat bevægelighed i leddet. Det er derfor vigtigt, at du træner jævnligt efter en sådan betændelse for at bevare bevægeligheden i leddet.

Hvor hyppig er bakteriel ledbetændelse?

Bakteriel ledbetændelse er hyppigst hos voksne mænd, men børn kan også få det. Som regel har det led, som bliver angrebet, en tidligere skade eller sygdom. Der ses derfor øget hyppighed hos personer med ledsygdomme som leddegigt, eller personer der har fået indsat ledproteser.

Sygdomme, som medfører svækket immunsystem, kan også føre til sådanne betændelser. Eksempler er personer som bruger medicin, der dæmper immunsystemet, personer med sukkersyge og alkoholmisbrugere.

Kan jeg få bakteriel ledbetændelse mere end én gang?

Ja, du kan godt få det mere end én gang.

Vil du vide mere?

Illustrationer

Kilder

Fagmedarbejdere

Sophine B. Krintel

afdelingslæge, Ph.d., Afsnit for Højt Specialiseret Reumatologi, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Rigshospitalet

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen