Knæskallen danner led med lårbensknoglen, og trykket mellem knæskal og lårben bliver større, når du bøjer det
Belastning af knæet er højt, når du fx går på trapper, marcherer eller løber, overbelastning opstår derfor lettere ved disse aktiviteter
Smerter i knæet fortil i leddet forekommer hyppigt og er ofte relateret til fysisk aktivitet
Knæet bliver ømt og gør ondt ved trappegang, eller hvis du sidder stille over længere tid
Årsagerne kan være skader i brusken i knæskalsleddet, fortykket eller irritabel ledslimhinde, fejlstilling eller problemer med foden
Hvordan opstår forreste knæsmerter?
Knæleddets forreste del mellem knæskallen og lårbenet er et af de mest belastede led, vi har. Smerter kan opstå i dette led uden speciel årsag.
Som regel er årsagen dog overbelastning.
Det kan tænkes, at en del medfødte variationer af knæets bygning kan være medvirkende årsag til, at man nemmere får en overbelastning.
Det er meget muligt, at flere forskellige typer belastning, som hver for sig ikke er skadelige, vil give smerter, når de bliver kombineret. Fælles for disse former for belastning er, at knæet er bøjet, mens belastningen foregår.
Et eksempel på en uheldig kombination kunne være
En person, som har meget arbejde, hvor han ligger på knæ, har måske fodbold eller brystsvømning som sin hovedinteresse. Oveni løber han dagligt på hårdt underlag som fx asfalt.
Knæskallen bliver udsat for pres fra underlaget, når han ligger på knæ. Samtidigt bliver knæskallen også presset mod underlaget af egne muskler under fx slalomløb. Brugen af muskler bliver muligvis ekstra belastende, når underlaget under løb er hårdt.
Hvad er symptomerne på forreste knæsmerter?
Smerter nedenfor knæskallen i forbindelse med og efter fysisk aktivitet og sport
Hvad sker der i knæet ved disse skader?
Brusken på bagsiden af knæskallen kan ændres. Den kan blive blød og mindre modstandsdygtig for belastning. I værste fald kan den blive skadet og slidt.
Det er vigtigt, at man ved de tegn på beskadigelse af brusken forsøger at aflaste den.
Hvilke gener er karakteristiske for denne skade?
De første tegn er, at du har smerter efter aktiviteter. Og senere også har smerter, når du skal rejse dig efter at have siddet længe i samme stilling, fx i biograf eller bil. Eller når du går ned ad trapper og af og til også, når du går opad. Eller hvis det gør ondt, når du løber ned ad bakke, når du sætter dig på hug og skal rejse dig igen eller under andre aktiviteter som brystsvømning, fodbold og roning. Eller efter en løbetur på hårdt underlag.
Smerterne kan komme lidt efter lidt, men også ganske pludseligt. Fx efter en lang gåtur med oppakning eller efter et længere løb fx maratonløb, hvor den forberedende træning ikke har været god nok.
Smerterne sidder som regel rundt om og under knæskallen, nogle gange med hovedvægt på ydersiden eller indersiden af knæet.
Du mærker ofte en lidt ubestemmelig følelse af, at knæet kan svigte. Du kan også mærke knasen og skuren eller "sneknitren" og en følelse af, at knæet vil låse sig eller hænge fast, når det skal rettes ud.
I sygdommens start hænder det også, at du får lidt væske i knæet. Det er vigtigt at skelne denne sygdom fra andre skader og sygdomme i knæet.
En del af de beskrevne sygdomstegn og specielt smerterne findes selvfølgelig også ved andre sygdomme. Det er derfor vigtigt at spørge din læge til råds.
Hvad er behandlingen?
Der findes desværre ingen rigtig god behandling for denne sygdom. Det er heldigvis heller ikke nødvendigt at bruge specielle behandlinger. De allerfleste bliver nemlig raske igen uden nogen særlig form for behandling, hvis de nøje følger de restriktioner, som de bliver pålagt.
Perioden med restriktioner skal vare mindst 4 måneder, men den kan strække sig op til 2 år. I denne periode må du ikke dyrke den form for aktivitet, som sandsynligvis forårsagede generne. Dette kan være løb på asfalt, boldspil, roning, slalom, konkurrencecykling, brystsvømning osv.
De fleste vil anbefale optræning af den lårmuskel, som trækker knæskallen indad mod midtlinjen og lidt opad. Denne muskel øves ved, at man først bøjer knæet i ca. 20 grader, og så retter det ud igen og holder det lige i ca. 15 sek. Denne øvelse bør vare i ca. 10 min., gerne et par gange daglig.
Den anden øvelse er, at du i liggende stilling og med strakte knæ løfter benet og holder det i 15 sek., slapper af i 4 sek. og gentager dette i ca. 10 min. Denne øvelse skal gerne gentages mange gange om dagen.
Hvad kan du gøre, når du har fået forreste knæsmerter?
Følgende aktiviteter er tilladte og kan anbefales:
Cykling på fladt terræn uden at køre op ad bakke. Eller ergometercykling uden modstand og i begge tilfælde med så høj sadel som muligt. Derved cykler du mest muligt med strakte knæ
Svømning på ryggen samt crawl, hvor du svømmer med strakte knæ, mens brystsvømning bør undgås
Generelt gælder den regel, at smerterne skal opfattes som kroppens egne advarselstegn. Hvis der under nogen former for aktivitet opstår smerter, bør du lytte til dette advarselstegn og ophøre med den specifikke aktivitet.
Hvad kan jeg selv gøre?
Undgå store ændringer i knæbelastende aktiviteter og sport
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Hvis du gennem mere end 2 måneder har tendens til knæsmerter.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
De allerfleste, som har sådanne gener og tager de nødvendige hensyn på et tidlig tidspunkt, bliver raske efter en periode med restriktioner på mellem 4 måneder til 2 år. Hos disse personer får den skadede og bløde brusk tid til at blive modstandsdygtig igen. Mindre slidskader kan sandsynligvis blive repareret ved, at en slags erstatningsbrusk bygges op.
Store bruskslidskader kan derimod ikke helbredes effektivt. Disse skader kan senere give permanente gener. Det er det, man skal forsøge at undgå med de beskrevne restriktioner.
I nogle tilfælde, især hvis der kan påvises medfødte anatomiske variationer ved knæet, kan en operation komme på tale.
