På ydersiden af låret går der en stor og stærk bindevævshinde fra hoftekammen og ned til øvre/ydre side på underbenet. Dette bindevævsstrøg kaldes tractus iliotibialis eller iliotibialbåndet. Nederst på ydersiden af lårbenet befinder der sig en slimsæk lige indenunder iliotibialbåndet.
Ved langvarig løb, cykling eller gang kan der være meget gnidning mellem iliotibialbåndet og lårbenet. Båndet gnider mod knoglefremspringet på ydersiden af lårbenet, den såkaldte "femurkondyl". Dette kan føre til, at slimsækken blive betændt. En sådan betændelse kaldes tractus iliotibialis - friktionssyndrom eller blot løberknæ - på engelsk "liotibial band syndrom".
Du har typisk smerter på ydersiden af knæet. I starten er smerterne diffuse, og det er ofte vanskeligt at angive præcist, hvorfra smerterne kommer.
Efter nogen tid bliver smerten skarpere og afgrænset, svarende til de knoglede udspring på ydersiden af knæet.
Smerterne kommer efter kort tids løb, mens hvile lindrer kortvarigt og forbigående.
Smerterne er i reglen mest fremtrædende, når du løber nedad bakke eller på fladt terræn. Løb opad bakke giver færre smerter.
Smerterne sætter tidligere ind, efterhånden som der kommer mere betændelse.
Smerter på knæet yderside som først kommer efter 5-10 min. løb og så hurtigt forværres.
Lægen stiller diagnosen på baggrund af sygehistorien og fysisk undersøgelse. I tvivlstilfælde kan MR-skanningsbilleder eller ultralydsskanning vise, at nedre del af iliotibialbåndet bliver fortykket, og at slimsækken er betændt og fyldt med væske.
Overbelastning af slimsæk på knæets yderside på grund af for meget løb eller for hurtige ændringer i løbetræning
Målet med behandlingen er at lindre ubehag, dæmpe betændelsen og forebygge fremtidige gener. Det er vigtigt, at du selv deltager i behandlingen. Den består i aflastning, løb i fladt terræn, eventuelt ændring i gang- og løbemønster.
Cyklister kan forsøge at justere saddelhøjden lidt ned. Så undgår de fuld stræk i knæene, når de cykler.
Medicin benyttes ofte som tillæg til behandlingen. Medicin der dæmper betændelse, såkaldt NSAID, kan have god effekt. Indsprøjtning med kortison kan hjælpe ved tilstande, der ikke retter sig på udspænding og øvelsesbehandling
Fysioterapi i form af styrketræning og udspænding kan også være nyttig.
I sjældne tilfælde, hvor man ikke når målet med almindelig behandling, kan operation meget sjældent være nødvendig. Over 70 % af dem som opereres, opnår et godt resultat.
De fleste bliver raske i løbet af 3-6 måneder, hvis de følger dette oplæg.
Ved at omlægge sit træningsprogram for løb og cykling, kontrol af løbestatikken og ved eventuelt at justere sine løbesko, kan man undgå, at tilstanden forværres.
Hvis du har fået de klassiske symptomer beskrevet ovenfor, bør du søge hjælp, så relevant behandling kan startes hurtigt.
Med behandling og aktiv hvile er man typisk tilbage til normal træning efter 3-6 måneder.
Nej, løberknæ er ikke farligt.
Løberknæ rammer både motionister og eliteløbere. Løberknæ er især almindelig hos langdistance- og maratonløbere. Tilstanden ses også blandt cyklister.
Tilstanden skyldes som sagt, at iliotibialbåndet gnider mod knoglefremspringet i forbindelse med gentagne bøjninger og strækninger i knæet. En særlig risikofaktor er løb i bakket terræn og på skråt underlag. Dette øger trækket på iliotibialbåndet. Dermed øges gnidningen også.
Såkaldt overpronationsstilling i foden øger også gnidning mellem lårben og iliotibialbåndet. Overpronation vil sige, at man løber på indersiden af fodsålen, altså med inderste fodrand længere nede end normalt.
Ja, ved fornyet overbelastning.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
