Knæleddet består af lårbenets, skinnebenets og knæskallens ledflader. Knoglevævet er beklædt med brusk. Det gør, at ledfladerne glider mod hinanden med mindst mulig modstand. Derudover har knæleddet to bruskskiver (meniskerne), som beskytter brusken i leddet.
Slidgigt er en naturlig aldersforandring, og således ikke en sygdom man rammes af uheldigt. Leddene begynder at få slidforandring fra 35-40 års alderen. Alle får slidgigt, bare man er gammel nok. Således vil 50 % af alle 70 årige have slidgigt. Men skader og overbelastning kan fremme udvikling af slidgigt og forværre slidgigt generne.
Slidgigt (artrose) i knæleddet er slidtageforandringer i ledbrusk, knogler og de øvrige strukturer i leddet som menisker og korsbånd.
Hovedsymptomet er smerter i knæet, som bliver forværret, når du bevæger det. Hos nogle kommer der efterhånden også smerter i hvile. I værste fald har man også smerter om natten og kan derfor have svært ved at sove.
Desuden kan der komme stivhed i knæleddet, som ofte er generende. Den kommer, efter at du har siddet i længere tid, eller efter langvarigt gående eller stående arbejde.
Slidgigten generne kan pludselig blive værre, ved at et bruskstykke fra ledfladen løsner sig og kommer i klemme mellem ledfladerne.
Se animation om slidgigt (artrose)
Smerter og hævelses tendens efter aktivitet.
Det er typisk, at du har smerter og stivhed i knæleddet. "Smertetriaden" og hvilesmerter er typisk for slidgigt.
Når lægen undersøger knæleddet, vil leddet ofte være mere hævet end normalt. Bevægeligheden bliver efterhånden nedsat. Der vil ofte kunne høres knirkelyde eller skurren ved bevægelser i leddet.
Røntgen af knæet viser typiske slidtageforandringer og bekræfter diagnosen. Røntgenbillederne fortæller dog alligevel ikke hele sandheden. Det skyldes, at der kan findes udtalte forandringer hos personer med kun lette eller moderate gener. Selv personer med stærke smerter har ikke altid de mest tydelige forandringer på røntgen.
Ved slidgigt er det især ledbrusken, der bliver ødelagt. Ledfladerne, som glider mod hinanden, bliver ujævne. Det medfører smerter og efterhånden stivhed i knæleddet. Den stadige irritation fører til, at der kan komme forkalkninger i leddet.
Forskellige faktorer øger risikoen for at få slidgigt:
Slidgigt opstået i ung alder kan være arveligt.
Formålet med behandlingen er at lindre symptomerne og hindre, at sliddet bliver værre. Medicin kan kun lindre symptomer og påvirker ikke forløbet af sygdommen.
Gigtmedicin dæmper betændelse og smerter og fås på recept. Gigtmedicin kan bruges sammen med paracetamol i perioder med flere smerter, eller den kan bruges alene.
Vær opmærksom på, at gigtmedicin hos nogle mennesker kan give mavegener, i værste fald medføre blødende mavesår. Denne form for medicin skal derfor ikke benyttes af personer, som har haft mavesår. Hvis du får mavesmerter under behandling, skal behandlingen straks afbrydes.
Som smertestillende er det kun lidt bedre en paracetamol. Hvis knæet er hævet, er der tegn på betændelse, og her hjælper det bedre end paracetamol. Hvis gigtmedicinen ikke har haft væsentlig effekt efter en uge, bør du stoppe. Man fraråder desuden behandling i over 6 uger med denne type medicin pga. for mange bivirkninger.
Træning og behandling hos fysioterapeut kan være nyttig. Det består blandt andet i fysisk aktivitet og styrkeøvelser. Det er vigtigt, at aktiviteterne ikke belaster knæet for meget. Det kan fx være at cykle, svømme eller dyrke lav-intensitet aerobic. Formålet er at styrke muskulaturen og øge bevægeligheden i leddet.
Der findes ingen kosttilskud, som har vist effekt mod symptomer på slidgigt.
Indsprøjtning hos lægen af binyrebarkhormon og i specielle tilfælde hyaluronsyre i knæet, kan hos nogle give en midlertidig bedring ved at dæmpe irritation og hævelse af slimhinder i leddet.
Det kan eventuelt blive nødvendigt at operere. Der findes flere typer indgreb. Hvilken type der er godt for dig, afhænger af omfanget af sliddet i knæleddet, hvor sliddet sidder og din alder.
I de tidlige faser kan rettelse af fejlstilling i benet bedre symptomer og aflaste slid af brusk uden, at knæleddet fjernes.
I de tilfælde hvor der er meget slid, vil behandlingen som regel bestå i, at lægen indsætter en knæprotese (kunstigt knæled). Der kan både være tale om operation med delvis protese, hvis kun den ene halvdel af knæet har slidgigt eller total protese, hvis størstedelen af knæleddet har slidgigt.
Erfaringen med at indsætte af totalprotese er god. Undersøgelser har vist, at protesen 15 år efter indgrebet fungerer godt hos ca. 90 %. Dog slides proteser hurtigere, jo yngre og mere aktiv man er. Derfor vil kirurger ofte helst vente med proteseoperation, til du er over 60 år.
Se ovenfor under "hvad kan du selv gøre". Hvis du har fået indsat en knæprotese, er det vigtigt at fortsætte med at træne bevægelighed og styrke efter operationen.
Det bliver som regel værre med tiden. Ved vægttab og de ting, du selv kan gøre, (se ovenfor) kan du opnå en bedring og udsætte forværring.
Hvis der er meget slid, kan du blive begrænset i din fysiske aktivitet og få forstyrret nattesøvnen på grund af smerter.
Proteseoperation har god effekt hos de fleste. Men denne behandling er først et tilbud, når vægttab, træning og behandling med medicin ikke længere fører til det ønskede resultat.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
