Der kan opstå en række forskellige brud i den nedre del af overarmsbenet.
Bruddene har betegnelser, som beskriver hvor brudlinjen går: Suprakondylære, interkondylære, kondylære, epikondylære og transkondylære brud, samt brud i ledfladen.
Større blodårer og nerver passerer tæt ved knoglerne i albuen. I forbindelse med et brud kan disse blive skadet. Dette gælder især ved suprakondylære brud.
Ved de forskudte knoglebrud har personen voldsomme smerter, holder armen holder i ro og har vanskeligt ved at bevæge armen og bøje i leddene.
Der kan ligefrem være fejlstilling af armen svarende til knoglebruddet. Nerver kan være påvirket med føleforstyrrelser og lammelser.
Blodkarrene kan også være klemt af. Hvis blodforsyningen til armen bliver stoppet, er der risiko for armens overlevelse. Det vil sige, at det i værste fald kan føre til vævet dør, og det bliver nødvendigt at amputere armen.
Et brud i nedre del af overarmsbenet skyldes næsten altid direkte skade mod albuen efter et fald på udstrakt arm.
Ved et suprakondylært brud har der ofte været en overstrækning i albuen. Det vil sige, at albueleddet har været strakt mere ud end normal bevægelighed. Der opstår typisk smerte, hævelse og nedsat bevægelighed.
Ved undersøgelsen vil lægen kunne mærke tegn på brud ("knogleknasen" ved bevægelser i selve knoglebrud-enderne), og albuen kan fx ved suprakondylært brud indtage en fejlstilling.
En vigtig del af lægeundersøgelsen er at kontrollere, at blodforsyning eller nervefunktion ikke er skadet. Lægen undersøger også skulderen og håndleddet for at udelukke samtidig skade der.
Diagnosen bekræftes med røntgen, som fastslår hvilken type brud, det drejer sig om.
Målet med behandlingen er dels at forhindre komplikationer i form af skader på nerver og/eller blodårer. Målet er også at opnå bedst mulig position og kontakt mellem brudenderne, så knoglen heler og man senere kan genvinde sin normale funktion af albuen.
Hvis nerver eller blodårer er i klemme, kan det være nødvendigt at bruddet sættes på plads ved at lægen trækker i underarmen for at genskabe blodcirkulationen. Mislykkes dette, skal bruddet opereres snarest.
Operation er ellers nødvendig:
Brud hos børn behandles med gips, hvis bruddet sidder pænt, dvs. at knogleenderne har god kontakt og akserne er rettet op. Lægen anlægger en gipsskinne fra skulder til håndled, som barnet skal gå med i ca. 3 uger. Nogle gange er bruddet så splintret, at det er nødvendigt at operere. Efter operationen skal barnet gå med gips i 3 uger.
Brud, som er uforskudte, behandles med gips. Du skal have en gipsskinne fra skulder til håndled, med albuen i 90° vinkel, i maksimalt 2-4 uger. Bruddet skal normalt kontrolleres med røntgenundersøgelse 1 og 2 uger efter skaden, ved anlæggelse og fjernelse af gipsskinnen og derefter ved behov.
Hvis bruddet står i acceptabel stilling, får du gips på. Du skal have en gipsskinne fra skulderen til håndleddet og med albuen i 90 graders vinkel. Gipsen fjernes efter 2-4 uger. Herefter skal du have en armslynge på. Du skal normalt til kontrol med røntgen 1, 2 og 6 uger efter skaden.
Er bruddet ude af stilling, skal det sættes på plads ved en operation, hvor brudenderne fastgøres til hinanden med metalpinde, skruer eller metalskinne med skruer. Efter operationen får du gipsskinne fra skulderen til håndleddet, med albuen bøjet 90 grader. Senere skifter du til armslynge, og begynder med forsigtig genoptræning. Normalt skal du gå hos en fysioterapeut for at få hjælp til genoptræningen.
Hos voksne behandles brud i god stilling med gips. Lægen anlægger gipsskinne fra skulder til håndleddet (90 grader i albuen) i 2-4 uger. Derefter skal du genoptræne forsigtigt med armslynge på. Den fjernes så efter 6 uger.
Står bruddet skævt og fejlstillet, er behandlingen operation, hvor brudenderne fæstnes med skruer eller lignende. Efter operationen får du gipsskinne fra skulderen til håndleddet, med albuen bøjet 90 grader. Senere skifter du til armslynge, og starter med forsigtig genoptræning. Du henvises typisk til fysioterapeut for at få hjælp til genoptræningen.
Hos børn er det som regel nødvendigt med en operation, når bruddet står skævt og fejlstillet. Bruddet fæstnes med metalpinde eller skrue eller metalskinne. Behandlingen efter indgrebet er som for voksne.
Bruddet behandles med operation og fæstnes med metalpinde eller små skruer eller metalskinne. Behandlingen er som for de øvrige typer brud med gips, armslynge og flere kontroller. Denne brudtype heler ofte langsomt.
Brud i ledfladen i albueleddet skal oftest opereres og specielt skal spring i ledfladen undgås. Operationsmetoden afhænger af, hvilken type brud det er.
Ved skade på store blodkar kan der opstå voldsom hævelse og nedsat blodcirkulation. Dette kan give varige muskelskader (såkaldt Volkmanns kontraktur). Du skal derfor være opmærksom på, at denne tilstand kan opstå i forbindelse med for stram gips og bandage.
Tegn på denne tilstand er:
Ved disse symptomer skal du kontakte læge med det samme.
Nervus medianus kan blive skadet ved brud, som står fejlstillet. Det skyldes, at brudenderne kan skære sig ind i nerven. Der er dog meget sjælden komplet overskæring af nerven. Hvis nerven er skadet tidligt i forløbet, er reglen at nervefunktionen bliver normal igen i løbet af nogle måneder.
Selvom der findes albueskinner, så er forebyggelse af overarmsbrud mere vanskeligt. Det kræver skinner, der vil hæmme bevægeligheden i hele armen.
Ved knoglebrud er efterbehandlingen vigtig. Det vil sige, at du skal reagere på trykgener fra bandagen. Du skal begynde med bevægeøvelser så tidligt som muligt, for at undgå stivhed i leddene.
Ved større skader er det ikke usædvanligt, at du får nedsat bevægelighed i albuen.
Suprakondylære brud, som behandles korrekt, vil hos børn normalt ikke medføre varige skader.
Hos børn er suprakondylære knoglebrud mest almindelige, og de forekommer blandt børn i 4-10 års alderen.
De andre brudtyper er hyppigere hos voksne og ældre.
Se røntgenbilleder af et normalt albueled - forfra og fra siden.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
