Halebenet udgør den nederste del af rygsøjlen. I fosterstadiet anlægges der fire (nogle gange fem) halehvirvler. Disse udvikles aldrig til normale ryghvirvler, men bliver kun mindre knogledele. Disse knogledele smelter sammen i 30-35 årsalderen og danner en trekantet knogle (os coccygis).
Vedvarende smerter over mange uger giver mistanke om knoglebrud. Du vil typisk få vanskeligt ved at sidde og ved at dyrke fysisk aktivitet.
Halebensbrud opstår som regel, fordi du falder og lander på bagen.
Bruddet kan medføre stærke smerter, som gør det vanskeligt at sidde. Smerterne kan betyde, at det er nødvendigt at sidde skævt på den ene side. Det er smertefuldt, når du trykker mod knoglen.
Hvis du har mistanke om, at halebenet er kommet ud af stilling, kan det være nødvendigt for lægen at foretage en såkaldt rektaleksploration. Dette er en undersøgelse, hvor lægen føler efter i endetarmen med en finger.
Røntgen udelukker andre brud i bækkenet, og kan vise, om halebenet er ude af stilling eller ej. Selve bruddet er som regel vanskeligt at påvise, og det er sjældent nødvendigt med røntgenundersøgelse.
Fald på enden er den typiske årsag til brud på halebenet.
Behandlingen drejer sig især om at lindre smerter og ubehag. Det kan være nødvendigt at behandle med smertestillende medicin i en kort periode. Måske kan det lindre at sidde på en blød pude, ringpude eller badering.
Du kan anvende en badering eller ringpude at sidde på.
Der er ingen særlige forholdsregler.
Hvis smerterne bliver ved.
Finde ud af, hvor smerter kommer fra.
Ved halebensbrud behandles med aflastning og eventuelt smertelindrende medicin.
Tilstanden kan være meget smertefuld, men har en god prognose. Ved langvarige smerter i mere end 6 måneder kan der henvises til anden behandling fx blokadebehandling.
Nej, det er ikke farligt.
Halebensbrud er forholdsvis hyppigt.
Ja, du kan godt få det mere en én gang.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
