Hofteskålen er den del af hofteleddet, som hører til bækkenet. Det er bækkenets ledflade mod lårbenet, og er, som navnet angiver, skålformet.
Hos yngre skyldes brud i hofteskålen alvorlige skader efter trafikulykker eller fald fra stor højde (såkaldte højenergi-ulykker). Hos ældre med nedsat knoglekvalitet kan brud i hofteskålen opstå efter fald fra egen højde (lav-energi ulykke).
I skadeøjeblikket overføres stump kraft til lårbenet, så lårbenshovedet presses ind i hofteskålen.
Retningen og styrken af kraften og lårbenshovedets position bestemmer typen af skaden. Ofte er der flere brud i hofteskålen.
Bruddene kan være stabile eller ustabile. Hvis det er et ustabilt brud, er en vigtig del af behandlingen at sørge for at gøre bruddet stabilt.
Da brud i hofteskålen hos yngre er resultat af alvorlige ulykker, er der ofte andre skader samtidig. Det kan være skader i hovedet, ryggen, brystet og maven. Bækkenet kan også have flere brud end dem i hofteskålen.
Typisk er symptomerne kraftige hofte- og bækkensmerter.
Det gør ondt at bevæge benet, og det er svært at bevæge benet. Samtidig er der ofte smerter fra skader andre steder i kroppen.
På sygehuset stilles diagnosen på grundlag af både sygehistorien og røntgen- og CT-billeder.
I første omgang er det kendskab til skadetypen, eventuelle smerter eller manglende evne til at bevæge hofteleddet eller at støtte på benet, der giver mistanke om brud i hoften.
Derefter tager man røntgenbilleder både forfra og fra siden. Det er også nødvendigt at udføre en CT-skanning, for at få den mest præcise fremstilling af knoglebruddene.
Da det hyppigt drejer sig om en højenergi-ulykke, vil den skadede blive grundigt undersøgt for at sikre, at der ikke er andre skader.
Problemstillingen ved brud i hofteskålen er som regel ikke kun, om bruddet er stabilt eller ej (i modsætning til såkaldte bækkenrings-brud). Det afgørende er, om der er fejlstilling eller forskydning i den vægtbærende del af ledfladen.
Stabile brud i hofteskålen, hvor hofteleddet er på plads (ikke ude af led), og hvor den glatte ledflade er intakt, behandles med aflastning på krykker i 6 uger og kontrol efter individuelt skøn.
Ustabile og forskudte brud kræver operation. De frie knoglestykker skal sættes på plads og fæstnes med skruer, pinde, plader etc. Knoglestykker, der er kommet ud af stilling, skal sættes tilbage i normal stilling. Dette er specielt vigtigt for at genvinde normal bevægelighed i hofteleddet og for at undgå tidlig udvikling af slidgigt. Hos ældre med lavenergi-brud på hofteskålen kan der indsættes kunstigt hofteled.
Er ulykken sket, så gælder det om at følge den planlagte genoptræning, og en korrekt aflastning vil være afgørende for at afværge de værste senfølger.
Når skaden indtræder, kan der også opstå skader på store nerver, som befinder sig i hofteområdet. Dette kan føre til varige nervesmerter, lammelser af muskelgrupper og betyde, at personen mister følesansen i området.
Der kan også opstå nerveskader i forbindelse med operation samt betændelse i såret. Der er risiko for at få blodpropper i ben og evt. lunger, og det er derfor nødvendigt at behandle med blodfortyndende medicin for at forebygge blodpropper.
På langt sigt er der høj risiko for at udvikle slidgigt i hofteleddet. Herudover afhænger prognosen ofte af, hvilke andre skader der er til stede.
Da der er relativt få patienter med svære og forskudte brud i hofteskålen, er den operative behandling samlet på de største traumecentre.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
