Lårbenet er kroppens største knogle og er en typisk rørknogle. Den øverste del, lårhalsen, er vinklet og ledhovedet danner led med hofteskålen på hoftebenet. Den lange, midterste del af lårbenet, skaftet, går i sin nederste del over i et bredere parti, som danner knæleddet sammen med lægbenet og skinnebenet.
Brud i skaftet af lårbenet omfatter et bredt spektrum af brud - fra træthedsbrud til svære knusningsbrud og bløddelsskader. Hos patienter i behandling med bisphosphonat kan der forekomme atypisk brud på lårbenet uden forudgående traume.
Personen har store smerter og kan ikke gå eller stå, og lårbenet kan sidde forkert.
Som regel drejer det sig om en voldsom ulykke, og der er ofte en række andre skader samtidigt. Bruddet giver store smerter, og den skadede person er ude af stand til at stå på benet.
Ved undersøgelse er der tydelig hævelse, og sådanne brud er som regel meget ustabile. Lægen vil samtidig undersøge for andre skader, herunder på bækken, hofter og knæ. Lægen vil også vurdere blodcirkulation og kraft/følesans i benet nedenfor skadestedet.
På hospitalet tages der røntgenbilleder af lår, hofte- og knæled.
Hvis der er mistanke om skader af andre dele af kroppen, tager lægen også billeder (eventuelt CT-skannings billeder) af brystkassen, rygsøjlen og bækkenet.
Skaftbrud i lårbenet skyldes som regel såkaldte højenergiskader, fx trafikulykker. De er ofte en del af en multitraume-tilstand, dvs. hvor der er mange skader. Da lårbenet er meget rigt forsynet med blod, kan blodtabet hurtigt blive stort.
Brudmønsteret afhænger af skadekræfternes retning og styrke. Kræfter direkte fra siden kan give tværbrud. Kræfter i længderetningen af lårbenet kan skade knæ eller hofte. Rotationskræfter kan give spiral- og skråbrud. Omfanget af en knusning afhænger af den energimængde, som lårbenet udsættes for i skadeøjeblikket.
Målet med behandlingen er dels at forhindre/stoppe en eventuel større blødning.
Det er også vigtigt at sikre, at bruddet sættes på plads i god stilling, at fastgøre bruddet og på sigt sørge for, at den skadede person genvinder normal funktion i benet.
Før transport bør det skadede ben gøres stabilt. Det skal ske for at undgå smerter under transport og for at hindre yderligere skade på bløddele (herunder kar). Personen der er kommet til skade får væske direkte i blodet (intravenøst). Hvis personen har voldsomme smerter, får vedkommende smertestillende medicin.
Alle personer med skaftbrud af lårbenet opereres. Operationen udføres så hurtigt som muligt. Bruddet sættes på plads og fastgøres på forskellige måder - indvendig med langt søm indsat i marvhulen, evt. med plade og skruer. I sjældne tilfælde bliver bruddet midlertidigt stivet af udvendigt.
Efter operationen skal du belaste på benet, så snart smerterne tillader det. Ofte må du belaste fuldt på benet fra start, men det vil du blive oplyst om af den læge, der har opereret dig. Du skal have forebyggende behandling mod blodprop efter operationen.
Du skal normalt til kontrol 6 uger efter operationen. Herefter skal du til kontrol hver 4.-6. uge, indtil bruddet er helet.
Ved mistanke om ustabilt brud skal du oftere til kontrol. Hos børn kan der komme øget længdevækst i det brækkede ben. Det kan derfor være nødvendigt med 1 års-kontrol hos børn.
Der kan opstå en lang række komplikationer. Det kan være:
Heling af brud og udvikling af komplikationer vil være afhængig af den primære skades omfang.
Du skal følge den plan du får til genoptræning.
Ved brud er det vigtigt at følge den angivne genoptræningsplan for at opnå det bedste resultat.
Ved kraftige smerter eller hvis smerterne fra låret bliver ved.
Undersøge for brud, herunder tage røntgenbilleder.
Altid.
Ved vellykket behandling er prognosen god, men komplikationer er hyppige med fejlstilling, manglende heling og evt. betændelse.
Skaftbrud i lårbenet kan være farligt, hvis der er meget stor skade på lårbenet, eller hvis der er mange andre skader på kroppen.
Udgør få procent af knoglebruddene i lårbenet.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
