Lårhalsbrud

Søren Kold

speciallæge

Fakta

  • Lårhalsbrud er hyppigt hos ældre mennesker, som har tendens til at falde og hvor knoglernes kvalitet er svækket
  • Mennesker med lårhalsbrud har typisk mange kroniske sygdomme. Disse sygdomme medvirker til skrøbelighedsbruddet og den højere dødelighed blandt disse mennesker
  • Bruddet opereres med skruer, skinner eller med hofteprotese for at få personen op at gå lige efter operationen
  • Det er vigtigt at forebygge fald og knogleskørhed hos personer med brud på lårhalsen
  • Hos yngre forekommer lårhalsbrud efter højenergi-ulykke (f.eks. styrt på cykel), og yngre behandles med operation med skinne og skruer

Lårhalsen

tTegning af øverste del af lårbenet, hofte og bækken.

Lårbenet består af ledhovedet, lårhalsen, skaftet (se figur) og kondylerne i knæleddet. Ledhovedet er kugleformet og ligger inde i en halvmåne-formet ledskål i hoftebenet (hofteskålen).

Lårbenet har en vinklet form. Fra hofteskålen i bækkenet går lårbenet skråt udad ca. 10 cm i lårhalsen, før det vinkles ret nedad. Partiet fra ledhovedet og til der, hvor lårbenet vinkles nedad, udgør således lårhalsen.

Lårhalsbrud

Lårhalsbrud er et brud på lårbenets lårhals (collum femoris fraktur). Lårhalsbrud inddeles i mange undertyper. Undertyperne afhænger af, hvor på lårhalsen knoglebruddet sker (se eksempel 1,2,3,4).

Ikke alle brud fører til knækdannelse og fejlstilling mellem de to brudender. Det sker også, at bruddet medfører, at de to knogleender trykkes sammen (indkilede brud). I disse tilfælde kan bruddet være forholdsvist stabilt.

    Hvad er symptomerne på lårhalsbrud?

    Sygehistorien er ofte typisk. En ældre person er faldet og har smerter i den ene hofte. Ofte kan personen ikke støtte på benet.

    Det vil være svært i liggende stilling selv at løfte benet fra underlaget. Benet er ofte rykket opad, forkortet og roteret udad.

    Når personen bevæger benet, vil der være smerter i området omkring hoften. Hvis man trykker forsigtigt under foden, vil det også kunne give smerter i hoften.

    En del personer med lårhalsbrud har været alene og har måske ligget i flere timer, før de er blevet fundet. De kan derfor være temmelig forkomne. Enkelte har fået tryksår og er dehydrerede.

    Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

    Hvis en ældre person er faldet og efterfølgende har smerter i hoften, bør vedkommende undersøges for hoftebrud, selvom symptomerne umiddelbart kan være begrænsede, og personen måske godt kan komme op at sidde og stå.

    Hvordan stilles diagnosen?

    Røntgen er nødvendig for at stille en korrekt diagnose. Røntgen er også afgørende for at finde ud af, hvilken type brud der er tale om, og dermed hvordan bruddet bedst kan behandles.

    Personer med lårhalsbrud skal opereres. Forud for operation tages der eventuelt røntgenbillede af lunger og hjerte, hjertekardiogram (EKG) og enkelte blodprøver. 

    En operation er altid en belastning for kroppen. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at der ikke er andre sygdomme, som kan skabe problemer under operationen. Samtidigt er det vigtigt at blive opereret så tidligt som muligt efter bruddet for at undgå komplikationer.

    Det hænder, at røntgenbilledet af hoften ser normalt ud, selv om der er et brud. Specielt sker det af og til ved de såkaldt indkilede brud. Hvis lægen har stor mistanke om lårhalsbrud, men røntgenbilledet er normalt, vil der blive taget et nyt røntgenbillede eller foretaget en MR- eller CT-skanning.

    Hvorfor får du lårhalsbrud?

    Hos ældre opstår de allerfleste brud efter fald i hjemmet. Der er to vigtige faktorer, som gør ældre ekstra udsatte for at få lårhalsbrud:

    1. Ældre mennesker har større tendens til at falde
    2. Ældre har hyppigere knogleskørhed, som bevirker at knoglerne lettere brækker. Kvinder har som regel mere udtalt knogleskørhed end mænd. Det kan forklare, hvorfor kvinder er mere udsatte for at få lårhalsbrud.

    Derfor er risikoen for lårhalsbrud større hvis:

    • Du er fysisk inaktiv, da det medfører øget tendens til at falde, og risikoen for knogleskørhed er større
    • Du er ryger, da det øger risikoen for knogleskørhed
    • Du tager medicin af typen kortikosteroider, der øger risikoen for knogleskørhed
    • Du har diabetes, da det øger risikoen for knogleskørhed
    • Der er flere tilfælde af knogleskørhed i familien, da det øger risikoen for knogleskørhed

    Hvordan behandles lårhalsbrud? 

    Formålet med behandlingen er at få sat bruddet på plads og sikre, at det er solidt fastgjort (fikseret). Dette gør, at du kan komme i gang med at gå hurtigst muligt, og at bruddet heler op. Til dette kræves operation. Hvis du er klar til at blive bedøvet, er det ideelle tidspunkt for en sådan operation indenfor 24 timer efter uheldet. Hvis du ikke er klar til at blive bedøvet, kan der gå mere end 24 timer, inden du bliver opereret.

    Lægen anvender forskellige former for bedøvelse. Hos ældre, der er skrøbelige, vil lægen ofte undgå fuld bedøvelse, fordi det kan udgøre en ekstra belastning. I stedet kan lægen indsprøjte bedøvelse i ryggen omkring rygmarven - såkaldt spinal- eller epiduralbedøvelse. Her er personen vågen under operationen.

    Ved operation anvendes forskellige metoder:

    • En metalplade, som dækker en del af knoglen over og under brudspalten, fæstnes med skruer. Nogle gange er det tilstrækkeligt at sætte en eller flere skruer gennem brudlinjen
    • Brud nær ledhovedet kan medføre, at forsyningen af blod til ledhovedet bliver ødelagt. På sigt vil det føre til, at ledhovedet smuldrer op, hvilket gør det umuligt at gå på benet. Ud fra brudtypen kan ortopædkirurgen forudsige en sådan udvikling. Ortopædkirurgen vil i disse tilfælde fjerne ledhovedet og dele af lårhalsen og indsætte en protese, en kunstig lårhals og ledhoved i letmetal. Protesen fæstnes til resten af lårbenet med knoglecement


     

    Animation om indsættelse af kunstigt hofteled

    Hvordan undgår jeg at få eller forværre lårhalsbrud?

    • Særligt kvinder vil have nytte af et dagligt indtag af calcium (ca. 1200 mg) og vitamin D (600-800 IU) efter overgangsalderen. Det bremser udviklingen af knogleskørhed. Hvis man har knogleskørhed, kan behandling for dette også være relevant
    • Dyrk regelmæssig motion. Det fremmer dannelsen af nyt knoglevæv og øger muskelmassen. Du bør motionere mindst 30 minutter dagligt 5 dage per uge
    • Undgå at ryge og drikke for meget alkohol
    • Hvis du har tendens til at falde, kan du anvende hoftebeskyttere
    • Spørg din læge, om der er behov for en anden type medicin til at forebygge knogleskørheden

    Hvornår skal jeg søge hjælp? 

    Hvis du har fået stærke smerter fra hoften efter fald.

    Hvilken genoptræning er nødvendig?

    Det er meget vigtigt, at ældre mennesker med lårhalsbrud ikke bliver liggende i flere dage efter operationen. Bliver personen liggende eller siddende i ro, stiger risikoen for at få blodprop betydeligt. Blodprop kan være en livstruende komplikation. Derfor skal du op at gå - som regel dagen efter operationen.

    Også efter du er udskrevet fra sygehuset er det vigtigt, at du fortsætter med at være aktiv. På den måde vil du hurtigere kunne genvinde din tidligere førlighed.

    Hvordan udvikler sygdommen sig?

    Ca. halvdelen kommer sig godt efter et lårhalsbrud. Men op til 10 % af tidligere hjemmeboende personer bliver plejehjemsbeboere, og halvdelen kommer til at gå dårligere. Der er også en del ældre mennesker, som dør i forløbet af et lårhalsbrud. Dels fordi de var skrøbelige som udgangspunkt, og dels på grund af komplikationer knyttet til bruddet og operationen.

    De hyppigste årsager til, at ældre dør i forbindelse med lårhalsbrud, er blodprop og lungebetændelse. En del bliver akut forvirrede og desorienterede efter skaden, indgrebet og opholdet på sygehuset. Dette er ikke specielt for lårhalsbrud, men kan ses ved enhver større sygdom hos et ældre menneske.

    Prognosen er afhængig af, hvor rask patienten var før uheldet skete, typen af brud og alder. Forvirring efter operationen kan gå over i en kronisk tilstand af forvirring. Dette kan også betyde, at fremtidsudsigterne bliver usikre.

    Det sker ikke sjældent, at lårhalsopererede over tid får problemer med de skinner, skruer, søm og proteser, som blev brugt til at reparere bruddet. Metaldelene kan løsne sig, de kan trænge dybere ind i vævet, og de kan give vedvarende smerter. I sådanne tilfælde kan det blive nødvendigt at foretage en ny operation.

    Er lårhalsbrud farligt?

    Cirka 10 % af personer med lårhalsbrud dør inden for én måned efter bruddet. Det skyldes, at de ofte er svækket forud for bruddet.

    Hvor hyppigt er lårhalsbrud?

    Gennemsnitsalderen for personer med lårhalsbrud ligger omkring 80 år. Tilstanden forekommer dobbelt så hyppigt blandt kvinder som hos mænd.

    Der sker omtrent 10.000 hoftebrud hvert år i Danmark. Heraf er cirka halvdelen lårhalsbrud, altså ca. 5000 lårhalsbrud om året.

    Kan jeg få lårhalsbrud mere end én gang? 

    Du kan få lårhalsbrud på begge sider af kroppen. Du får ikke lårhalsbrud på samme side mere end én gang.

    Vil du vide mere?

    Kilder

    Fagmedarbejdere

    Søren Kold

    klin. prof., overlæge, ph.d., Klinisk Institut, Aalborg Universitet og det ortopædkirurgiske speciale, Aalborg Universitetshospital

    Erling Peter Larsen

    speciallæge i almen medicin, Silkeborg

    Indhold leveret af

    Patienthåndbogen

    Patienthåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerPatienthåndbogen