Naviculare (bådbenet eller os naviculare) er en knogle på indersiden af foden, hvor svangen er højest.
Naviculare (bådbenet) er nr. 5 på tegningen ovenfor og danner led med flere andre knogler i foden (røntgen). Øvrige knogler på tegningen er: 1) Hælbenet (calcaneus), 2) terningebenet (cuboideum), 3) yderste kileben (cuneiforme laterale), 4) mellemste kileben (cuneiforme mediale), 6) rullebenet (talus), 7) lægbenet (fibula), 8) skinnebenet (tibia).
Brud på naviculare kan opstå som følge af skade eller overbelastning, dette sidste omtales som træthedsbrud eller stressbrud.
Ved brud efter en skade skelner man mellem forskellige typer brud i naviculare. Nogle brud er små afsprængninger, hvor ledbånd eller muskelsener trækkes fra knoglen med et lille stykke knogle hæftet på ledbåndet eller senen.
Andre brud går hele vejen igennem knoglen.
Træthedsbrud kan let overses i flere måneder. Det skyldes, at symptomerne i starten er vage, og både undersøgelsen hos egen læge og almindelige røntgenbilleder er usikre.
Træthedsbrud kommer mest blandt unge idrætsudøvere og motionister, som udsætter sig for store vægtbærende belastninger af fødderne.
Efter en skade kan der være mange smerter og stor hævelse af fodens inderside og måske også over vristen. Den skade, som har givet bruddet, har sandsynligvis også givet andre skader i foden.
Træthedsbrud starter ofte med usikre symptomer. Det kan være lettere smerter under og efter træning.
Smerterne bliver værre af særlige aktiviteter som fx. hop og spring. Senere kommer smerterne mere præcist fra indersiden af foden, og smerterne bliver mere konstante.
Efter en skade med ømhed og hævelse over knoglen, kan en røntgenundersøgelse afsløre et brud.
Ved træthedsbrud er ømheden ofte svær at lokalisere, og der behøver ikke at være hævelse.
Der kan gå uger, før et almindeligt røntgenbillede viser et træthedsbrud, og bruddet kan let overses.
CT- eller MR-skanning kan være nødvendig for at stille diagnosen.
MR er den mest anvendte undersøgelse for at stille diagnosen ved træthedsbrud, og scintigrafi anvendes ikke længere rutinemæssigt.
CT-skanning kan være nyttig til at afklare regulære frakturers udbredelse, inden man tager stilling til behandling og til at følge helingen af træthedsbruddet.
Målet med behandlingen er at opnå normal heling af bruddet, så du kan genvinde normal funktion i foden.
Gipsen fjernes normalt efter cirka 6-8 uger. Hvis du fortsat har ømhed i foden, skal gipsen ofte blive siddende yderligere nogle uger.
Den videre optræning forudsætter, at der ikke opstår smerter. Hvis det er tilfældet, skal optræningen bremses.
Eksempel på en optræningsplan:
Træthedsbrud opstår på grund af for store og gentagne belastninger. De aktiviteter (løb, spring, gymnastik), som førte til smerterne, skal du stoppe med, så bruddet kan få ro til at hele igen.
Når behandlingen er slut, er det vigtigt at huske, at træthedsbrud let kan opstå igen ved de samme aktiviteter.
Hvis du kommer til skade, og der opstår smerter og hævelse af foden.
Hvis du efter belastning har smerter i foden, der langsomt bliver svagere, men som kommer tilbage når du igen begynder at belaste foden.
Træthedsbrud behandlet med aflastning og gips i 6-8 uger heler hos næsten 80-90 %.
Der kan dog ved træthedsbrud gå lang tid, før du igen kan dyrke sport og være aktiv, som du plejer. Du kan også risikere, at gipsen aflaster din fod i sådan grad, at den øger risikoen for at bruddet ikke heler.
Navicularebrud, som skyldes skader, heler som regel godt ved bandagering og vægtbelastning til smertegrænsen.
Navicularebrud er forholdsvis sjældne brud.
Ja, stressbrud kan komme igen, hvis du genoptager samme aktivitet som udløste bruddet.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
