Knoglebrud i ryggen ses ved alvorlige ulykker ved fald-, trafik- og arbejdsulykker
Nogle af bruddene kan være ustabile
Der kan være samtidig skade på rygmarven med invaliderende lammelser
Alt efter hvor alvorligt det er, får du medicin mod smerter, stiv halskrave, korset eller operation
Hos ældre og ved knogleskørhed kan der komme brud (sammenfald) af ryggen uden svær ulykke. Se artikel om sammenfald i ryg
Brud i ryggen
Brud i ryggen inddeles i stabile og ustabile brud.
Herudover bestemmes prognose og behandling af, om der også er skade på rygmarven eller nerver. Se omtalen af rygmarvsskade.
Hvis du har smerter i ryggen efter en større rygskade (eller mindre skade ved knogleskørhed), bør du mistænke brud i rygsøjlen.
Hvad er symptomerne på brud i ryggen?
Svære smerter efter fald eller stød mod ryggen, evt. med føleforstyrrelser og styringsbesvær af arme eller ben, giver mistanke om knoglebrud i ryggen.
Hvilke symptomer skal man være særlig opmærksom på?
Meget svære rygsmerter efter et fald eller stød mod ryggen og evt. med påvirkning af nerver, giver mistanke om et ustabilt knoglebrud i ryggen. Patienten skal derfor lejres korrekt, og transporten til hospital skal sikres på særligt "spine board", som ambulancerne har med.
Hvordan stilles diagnosen?
Det er vigtigt at få overblik over, hvordan skaden er sket. Afhængig af skadens omfang giver rygskaden kraftige smerter, eventuel skævhed i ryggen og eventuelt lammelser. Smerter i ryggen efter en større skade (eller mindre skade ved knogleskørhed), giver mistanke om brud i ryggen. Tilstanden skal behandles som sådan, indtil tilstanden er undersøgt og afklaret.
Dette indebærer, at den skadede person skal stabiliseres og vurderes før transport. Man skal undgå at dreje, vende eller flytte på den skadelidte. Vedkommende skal håndteres som en stiv træstamme og undgå alle bevægelser i nakke og øvrige dele af ryggen.
På hospitalet vil personalet foretage en grundig undersøgelse af dig. Lægerne undersøger rygsøjlen for tegn på skade, skævheder og ømheder. Er der lammelser eller bortfald af følesans? Er reflekserne normale? Er lukkemusklen til endetarmen normalt stram?
Spinalt shock er en tilstand med delvis eller total lammelse efter en skade, hvor funktionen kommer igen inden 24-48 timer. Tilstanden kan være ledsaget af blodtryksfald, langsom puls og ophobning af væske i luftvejene. Følesansen vender først tilbage, dernæst bevægelighed og til slut reflekser.
Røntgen kan ofte afklare diagnosen. Hvis lægen har mistanke om instabilitet og nakkeskader, foretages en CT-skanning. MR-skanning foretages ved tegn på rygmarvsskade og ved behov for mere detaljerede billeder af rygmarv og ledbånd.
Hvilke brudtyper findes der?
Kompressionsbrud
Betyder at selve hvirvlen er blevet presset sammen i længderetningen (tegning). En brudtype som er almindelig ved knogleskørhed, og som typisk er et stabilt brud. Se røntgenbillede af kompressionsbrud fra siden
Tværtap-afrivning
Skyldes ofte et pludseligt og voldsomt træk, der hvor musklen sidder fast på knoglen. Selv om disse brud virker uskyldige, kan de give større blødninger
Torntap-afrivninger
Opstår som regel efter et direkte slag mod ryggen, eller som et resultat af kraftig bøjning og rotation. Giver sjældent nerveskade
Brud i buedelen af hvirvlen
Indebærer risiko for rygmarvsskade
Rygbrud med nerveskader
Brud i overgangen mellem brystdelen og lænderyggen kan give en blanding af skader på nerverødderne og på rygmarven. Det medfører lammelser fra taljen og ned, og tab af kontrol af tarm- og blærefunktionen. Sker skaden lidt længere nede, kan nogle bevægelser i hofter og knæ blive bevaret. Men personen mister kontrollen over tarm og blære.
Brud i lænderyggen kan give mindre omfattende lammelser. Men også disse skader kan medføre, at personen mister kontrollen med vandladning og afføring.
Omfanget af lammelser ved brud i nakken afhænger af, hvilket niveau skaden befinder sig på. Høje skader giver lammelser både i arme og ben, mens der ved lavere skade kan være bevaret nogen funktion i armene.
Hvordan behandles brud i ryggen?
Målet med behandlingen er at forebygge komplikationer og varige skader på nervesystemet ved ustabile brud.
Ved stabile brud er målet at lindre symptomerne. Stabile rygskader behandles med smertestillende medicin, genoptræning og evt. stiv halskrave eller korset (konservativ behandling).
Ved ustabile brud vurderer lægen, om der er behov for operation.
Behandling uden operation
De mindst alvorlige skader behandles kun med smertestillende medicin. Det kan være nødvendigt at ligge i sengen de første dage. Derefter skal du genoptræne ryg og mavemuskulatur og have instruktion i "korrekt brug af ryg".
I nogle tilfælde har du behov for at blive sygemeldt.
Hvis lægen vurderer, at skaderne er mere alvorlige, og smerterne synes at være langvarige, kan det komme på tale at bruge korset. Dette bør kombineres med daglig træning. Behovet for kontroller afgøres i det enkelte tilfælde.
Operation
Ved ustabile skader kan der blive behov for operation.
Ved operationen vil lægen forsøge at stabilisere bruddet. Det gøres ofte ved at fastgøre ryghvirvlerne med skruer over og under brudstedet. På den måde aflastes brudstedet, der så kan hele op. Andre gange får du fjernet knoglevæv, som kan trykke på rygmarven (dekompression).
Hvordan undgår jeg at forværre tilstanden?
Stabile brud i ryggen behandles med smertestillende og evt. korset og ledsagende fysioterapi, så du lærer at komme ud og ind af sengen. Korsettet kan genere og give tryksår. Fordelen ved korsettet er, at sammenfaldet/foroverbøjningen i ryggen delvist kan forhindres.
Hver hvirvel består af en såkaldt krop, en buedel (med hulrum for rygmarven i midten), en torntap, som stikker lige ud (mod hudoverfladen, processus spinosus), og to tværtapper, som stikker ud til hver side (processus transversus) (tegning).
Mellem hvirvlerne ligger der en såkaldt diskusskive (tegning). Denne diskusskive fungerer som en stødpude. Rygmarven ligger inde i spinalkanalen i rygsøjlen. Rygmarven er beskyttet af rygknoglerne og rygmarvs- eller spinalvæsken, som er den vandige væske, som omgiver rygmarven. Ud fra rygmarven går der nerver, som udgør nerveforsyningen til kroppen nedenfor hovedet. Nerverne går ud parvis, en højre og en venstre, svarende til hvert niveau i rygsøjlen.