Knoglebrud i underbenet kan involvere skinneben og lægben. Brudtypen bestemmes af, hvordan skaden opstår, og som hovedregel kræver det en større kraftpåvirkning
Symptomerne på brud i underbenet er udtalte smerter, nedsat funktion og eventuel fejlstilling
Hvis der ikke er større fejlstillinger, behandler man med gips eller bandage
Det er nødvendigt at operere ved større fejlstillinger, ved åbne brud med store skader på muskler, sener og væv, ved knusningsbrud og ved brud der går ind i knæ eller ankelleddet
Det er vigtigt at følge planen for behandling efter brud i underbenet for at forhindre fejlstilling, betændelse eller at bruddet ikke heler op
Brud i underbenet
Underbenet består af to knogler, skinnebenet (tibia) og lægbenet (fibula).
Skinnebenet er den kraftige knogle, som vi ser med en skarp kant på forsiden af underbenet. Lægbenet befinder sig på ydersiden af benet og mærkes let lige nedenfor knæets yderside.
Begge knogler indgår i knæleddet og ankelleddet. Både lægbenet og skinnebenet er udsatte ved brud i knæleddet og i ankelleddet.
Brud i underbenet kan være isolerede brud af lægbenet eller skinnebenet eller brud, som omfatter begge knogler. Bruddene kan være tvær-, skrå-, spiral- eller knusningsbrud. Dertil kommer træthedsbrud og brud på grund af anden sygdom.
Skråbrud af underarmsknogle
Hvad er symptomerne på underbensbrud?
Udtalte smerter og nedsat funktion samt fejlstilling er almindeligt.
Hvordan stilles diagnosen?
Underbensbrud hos unge voksne ses stort set kun efter større skader, men børn kan få brud selv ved mindre skader. Hos ældre voksne vil bruddet ofte gå ind i ankelled eller knæled.
Hos børn kan det være vanskeligt at finde årsager til skaden. Men børn, som ikke vil belaste på benet, skal altid undersøges grundigt.
De typiske tegn på underbensbrud er:
Smerter
At benet hæver op
Manglende evne til at belaste på benet
Fejlstilling
Forkortning
Instabilitet
Dertil forekommer åbne brud med hudskader nok så hyppigt ved underbensbrud. Der er ved underbensbrud altid en risiko for, at huden kan trues af trykskade, hvis knoglebrudstykker trykker mod huden.
Ved lægeundersøgelsen er det vigtigt at kontrollere, at der ikke er opstået skade på blodårer eller nerver.
Underbensbrud kan også forårsage, at benet hæver betydeligt op, hvilket kan standse blodforsyningen eller give nerveskader. Dette giver et såkaldt kompartmentsyndrom. Dette er en tilstand med:
Smerter
Følelsesløshed i foden
Manglende aktiv bevægelse
Voldsomme smerter ved passiv bevægelse af tæer/fodled - det vil sige ved stræk af muskler og sener
Det er også vigtigt ved lægeundersøgelsen at sikre sig, at der ikke er skade på ankel- eller knæled.
Røntgenundersøgelsen omfatter hele benet, knæet og anklen. Røntgenbilledet vurderes med henblik på, om bruddet kan behandles uden operation.
Særligt spiralbrud eller knuste brud vil ofte kræve operation.
Hvordan opstår skaden?
Tværbrud og korte skråbrud skyldes direkte kraftpåvirkning eller som støvlekantbrud ved slalomulykker
Spiralbrud opstår som oftest ved indirekte kraftpåvirkning, som ved vrid (rotationsskader)
Isoleret brud på lægbenet ses efter direkte skade mod underbenets yderside eller ved kraftig indadvridning, det vil sige "forstuvning", i anklen
Knusningsbrud opstår ved kraftige ulykker, som fx trafikulykker
Træthedsbrud kan opstå ved langvarig monoton belastning
Knoglesvulster kan være årsag til brud, fordi knoglestrukturen bliver svækket
Hvordan behandles brud på underbenet?
Målet med behandlingen er at få sat bruddet tilfredsstillende på plads, få knogledelene stabiliseret og undgå fremtidige komplikationer.
Behandlingen foregår normalt på hospital.
Hvis der ikke er større fejlstillinger, behandler man med gips eller bandage - såkaldt konservativ behandling.
Det er nødvendigt at operere ved større fejlstillinger, ved åbne brud med store skader på muskler og sener, ved knusningsbrud og ved brud inde i leddet.
Behandling med gips
Hvis bruddet sidder skævt, sættes det på plads, mens patienten er bedøvet (i narkose). Derefter anlægger man en høj gips fra lår til tæer med let bøjet knæ og 90 grader i anklen.
Hvis der er skader på muskler og led, venter man nogle døgn med at sætte gipsen hele vejen rundt om benet, da den ellers kan komme til at klemme.
Den videre behandling og efterfølgende genoptræning er afhængig af hvilket brud, som der er opstået.
Behandling med operation
Ved åbent underbensbrud med større sår, skal der opereres.
Operation benyttes ved større åbne og komplicerede brud, ved knusningsbrud, eller hvis der opstår fejlstilling ved gipsbehandling.
Der findes forskellige operationsmetoder, som inkluderer marvsømning, skinne/skruer og såkaldt ekstern fiksation.
Af og til kan der være brug for knogletransplantation, hvis der er defekter i knoglen.
Ved store sårskader eller sår, som har stået åbent i mere end 8 timer, anvender man normalt ekstern fiksation.
Opfølgning og kontroller aftales i hvert enkelt tilfælde.
Hvilke komplikationer kan der opstå?
Skader på blodkar kan give forstyrrelser af kredsløbet og varige skader på sener og muskler.
Der kan opstå blodprop i underbenet.
Infektion forekommer især ved åbne brud, hvor bakterierne kan komme ind gennem sår i huden.
Skader på nerver kan også forekomme. Forsinket heling og manglende heling kan ses både efter behandling med gips og efter operation.
Ellers afhænger prognosen af, hvilken type brud det er og behandlingen.
Hvad kan jeg selv gøre?
Hold benet i ro, og sørg for at det stabiliseres, indtil lægen har set på det.
Hvis der er sår på benet, så forsøg at lægge en forbinding på, så der ikke kommer snavs i såret.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre underbensbrud?
Du skal følge planen for behandling nøje for at forhindre komplikationer med fejlstilling, betændelse eller manglende heling af bruddet.
Desuden bør du undgå at ryge. Rygning hæmmer knoglehelingen, og øger risikoen for manglende heling af bruddet.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Hvis du kommer til skade, og smerterne ikke forsvinder, eller hvis der er synlig fejlstilling af benet.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Generelt er prognosen god for langt de fleste brud.
Ved større forskudte underbensbrud er forløbet af behandlingen dog ofte langvarigt og med mulige komplikationer.
Har man hårdere fysisk arbejde, er et længerevarende sygefravær ikke usædvanligt.
Ved større skader på muskler og sener kan der opstå varige mén med nedsat kraft og påvirket gangfunktion.
Hvor hyppige er brud i underbenet?
Er ret almindelige, men er væsentligt sjældnere end brud i ankelleddet.
