Akillesseneruptur (brist af akillessenen)

Martin Lind

speciallæge

Fakta

  • Ruptur (brist) af akillessenen sker oftest hos midaldrende ved sport, men kan ske hos voksne i alle aldre
  • Du kan mærke et smæld i læggen, der kommer moderate smerter i læggen, og du kan ikke stå på tæer
  • Senen kan have været øm og irriteret inden overrivningen
  • Akillesseneruptur kan behandles enten med operation eller en bandage, der holder foden i spidsfod, mens senen gror sammen
  • Genoptræningen varer flere måneder

Hvad er ruptur af akillessenen?

Akillesseneruptur er en tilstand, hvor akillessenen er helt eller delvist revet over.

Akillessenen er hovedsenen for muskulaturen på bagsiden af læggen. Den er let synlig lige ovenfor hælen, og den er fæstnet til hælbenet. Når du trækker lægmusklen og akillessenen, bøjes foden ned, ligesom når du står på tæerne.

Hvad er symptomerne på skaden?

Sygehistorien er typisk. Det starter pludseligt med stærke smerter i læggen. Ofte fortæller patienterne, at de hørte eller følte et smæld, i det øjeblik senen blev revet over.

Hvis senen er helt revet over

  • Hvis senen er helt revet over, vil man ofte kunne føle en defekt i senen og en tilsvarende hævelse på læggen, fordi senen vil trække sig op i læggen
  • Derudover kan der være tegn på blødning i læggen
  • Du kan ikke løbe, gå på trapper eller stå på tæerne

Hvis senen er delvist revet over

  • I nogle tilfælde er senen kun delvist revet over. I disse tilfælde har du ofte kun få smerter efter skaden. Der er ømhed ved akillessenen ved belastning, og efter belastningen hører op
  • Du kan mærke smerten, når du starter en aktivitet, men den aftager så efter nogen tid. Smerten kommer tilbage mod slutningen af aktivitetsperioden
  • Du vil typisk have smerter og stivhed om morgenen

Se animation om akillesseneruptur (brist af akillessenen) 

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles som regel på grundlag af sygehistorien, og det lægen kan finde ved en undersøgelse.

Hvis akillessenen er revet over, er der sjældent tvivl om diagnosen. Hvis senen kun er delvist revet over, kan det dog være vanskeligere for lægen at stille diagnosen.

Hvis lægen er i tvivl om diagnosen, kan det være nødvendigt at udføre ultralydsundersøgelse eller MR-skanning

Hvorfor får man ruptur af akillessenen?

Akillesseneruptur rammer særligt mænd mellem 30 og 60 år, og den opstår som regel i forbindelse, at du er fysisk aktiv.

Denne type skade er særlig hyppig indenfor håndbold, badminton og squash. Er du i dårlig fysisk form og overbelaster hælen, eller ændrer du pludseligt træningsform, er risikoen for denne skade større.

I en del tilfælde kan skaden skyldes forudgående gener med betændelse i akillessenen og eventuelt flere kortisonindsprøjtninger i senen.

Akutbehandling af skaden

Når skaden sker, skal du følge de almindelige regler for førstehjælp:

  • Benet skal have hvile/aflastes
  • Skal nedkøles ved at lægge is på
  • Skal komprimeres (have stram bandage på)
  • Benet skal hæves over hjertehøjde

Læg en ispose eller lignende på den skadede muskel i mindst 20 minutter. Vær opmærksom på faren for forfrysning ved for lang og for kold behandling. Efter nedkølingen lægges en stram bandage for at udøve tryk og støtte på stedet.

Du skal altid søge læge ved denne type skade.

Hvis senen er helt revet over, kan det blive nødvendigt med operation. Men en overrevet akillessene kan også behandles med gips eller bandager.

Gipsbehandling

Operation medfører øget risiko for infektion og problemer med sår. Derfor kan man vælge at behandle med bandagering alene. Særligt hos ældre personer vælger man denne behandling. Lægen vil da gipse foden eller anvende fodbandage i spidsfods-stilling. Som regel vil senen vokse sammen af sig selv.

Efter cirka 4 uger skiftes til ny gips eller reguleres i bandagen, hvor foden står i en mindre spids stilling i yderligere 4 uger.

Efter gipsen/Bandage er fjernet, bør man bruge en indlægssål under hælen, som løfter cirka 2 cm. i en periode af cirka 4-8 uger. Det vil derefter ofte være nødvendigt at gå til genoptræning hos en fysioterapeut.

Denne behandling anvendes i tiltagende grad også hos yngre, da man herved undgår de komplikationer, der ses ved operation. Resultaterne af behandling med gips har på mange måder vist sig at være på højde med operation.

Operation

Sammensyning (sutur) af senen har tidligere været den almindeligste behandling ved komplet overrivning af akillessenen.

Der findes talrige operationsmetoder, men de indebærer som regel ende-til-ende sammensyning af senen med eller uden forstærkning af senen.

Efter operationen bandageres fod og underben i gips eller støvlebandage med foden i spidsfod. Efter 3-4 uger får du oftest rettet foden op og får lov til at støtte.

Du skal normalt have bandagen på i 6-8 uger.

Efter bandagen er fjernet, må du ikke dyrke kontaktidræt eller fuld belastning, fx før efter 3-4 måneder, på grund af risiko for ny overrivning.

Risikoen ved operation er sårproblemer og infektion, der kan ødelægge akillessenen. Desuden er resultatet ofte ikke bedre end ved gipsbehandling, hvorfor man nu i højere grad primært anvender denne behandling til yngre sportsaktive personer.

Hvad kan jeg selv gøre?

Vær varsom med at starte pludseligt op med en ny sportsaktivitet. Sørg for grundig opvarmning inden start ved badminton og lignende sportsaktiviteter, der kræver et kraftigt afsæt over ankelleddet.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre ruptur af akillessenen?

Risikoen for at rive akillessenen over igen efter operation er som nævnt øget. Risikoen er lidt hyppigere efter behandling uden operation.

En typisk årsag til at akillessenen igen rives over er, at man begynder at dyrke sport med kraftig belastning for tidligt.

Hvornår skal jeg søge hjælp? 

Hvis du pludselig får smerter i akillessenen, og du ikke kan støtte ordentligt på foden.

Hvad kan lægen eller en anden behandler gøre?

Lægen vurderer, om der er skade på senen, og om der er brug for behandling.

Hvornår behandler man ruptur af akillessenen?

Ved total ruptur skal skaden behandles. Ved delvis ruptur kan skade ofte behandles med aflastning i mere eller mindre grad.

Genoptræning

Efter at gipsen er fjernet, skal du starte med at genoptræne, eventuelt med hjælp af en fysioterapeut. I starten skal du kun foretage forsigtige bevægelser i anklen. Efter 1-2 uger starter du med øvelser, hvor akillessenen trænes op med gradvis øget modstand. 

Du vil først kunne forvente at dyrke sport efter cirka 4-6 måneder.

Forbedringen afhænger af kvaliteten af genoptræningen, hvor motiveret du selv er, og hvor vigtigt det er for dig at blive hurtigt restitueret - fx for at genoptage en karriere indenfor idræt.

Hvordan udvikler sygdommen sig?

Efter du er behandlet hurtigt og genoptrænet rigtigt, bliver de fleste velfungerende. Det vil sige, at du kan genoptage dine tidligere aktiviteter.

For at forebygge at senen sprænger igen, bør du give sig god tid til at opvarme og udstrække muskler og sener på bagsiden af læggen, når du skal træne eller deltage i idræt.

Risikoen for at rive akillessenen over igen er øget, når du først er blevet opereret en gang. Op til 5 % af dem der er blevet opereret, river akillessenen over igen.

Hvis du behandles uden operation, er risikoen for en ny overrivning op til 20 %.

Det er vigtigt at være tålmodig, når man genoptræner. Hvis du øger belastningen for hurtigt, øges risikoen for ny overrivning.

Nogle vil få gener i form af tilbagevendende senebetændelse. Og de fleste vil kunne føle en fortykkelse i senen, hvor senen er groet sammen, ligesom muskulaturen på underbenet ofte vil være lidt tyndere selv efter endt optræning.

Hvor hyppig er ruptur af akillessenen?

Akillesseneruptur er en ret hyppig skade i sport, der kræver pludselig kraft over ankelleddet som fx badminton.

Kan jeg få ruptur af akillessenen mere end én gang?

Ja, se overfor.

Vil du vide mere?

Kilder

Fagmedarbejdere

Martin Lind

overlæge, prof., dr. med., Idrætssektoren, Ortopædkirurgisk afdeling, Aarhus Sygehus

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen