Ankel, ustabil

 Hvad er kronisk ankelinstabilitet?

Kronisk instabilitet i ankelleddet betyder, at anklen gentagne gange “giver efter” eller føles ustabil efter en tidligere forstuvning. Mange beskriver det som små tilfælde af bensvigt, hvor foden pludselig drejer om eller “løber væk”.

Tilstanden skyldes enten en mekanisk løshed i ledbåndene eller en forstyrrelse i balancen og muskelkontrollen omkring anklen – eller en kombination af begge dele. Omkring hver femte person, der har haft en forstuvning, oplever senere varig instabilitet. Det er en hyppig årsag til nedsat funktion og tilbagevendende smerter i anklen, især ved ujævnt underlag eller sport. 

Forskellen på mekanisk og funktionel løshed i anklen

Mekanisk løshed

• Her er ledbåndene blevet for lange eller delvist revet over efter en forstuvning
• De holder derfor ikke anklen helt på plads, og den kan bevæge sig for meget
• Man kan sammenligne det med et slapt elastikbånd, der ikke længere trækker leddet helt sammen
• Det betyder, at anklen kan “glide” en smule, når man vrikker om, og det kan ofte måles ved lægeundersøgelse eller på røntgen

Funktionel løshed

• Her er ledbåndene faktisk hele nok, men nerverne og musklerne omkring anklen reagerer for langsomt
• Når foden begynder at dreje, når musklerne ikke at trække sammen i tide for at stabilisere leddet
• Det skyldes, at føleorganerne (proprioceptorerne) i ledbåndene er blevet beskadiget, så hjernen ikke får signalet hurtigt nok
• Man kan sige, at hjernen og foden ikke længere “snakker sammen” lige så hurtigt som før

Kort sagt

• Ved mekanisk løshed er anklens ledbånd fysisk for slappe
• Ved funktionel løshed er anklens ledbånd egentlig stærke nok, men kontrolsystemet fungerer ikke optimalt
• Ofte hænger de to typer sammen
• En forstuvning kan både beskadige ledbåndet og forstyrre nervernes evne til at mærke, hvordan foden står – derfor skal behandlingen som regel både styrke musklerne og genoptræne balancen

Diagnose

Årsager

Anklen stabiliseres af flere ledbånd på ydersiden: 

• Forreste talofibulare ligament (ATFL) – det mest udsatte ved forstuvning 
• Calcaneofibulare ligament (CFL) – stabiliserer anklen, når foden bøjes opad 
• Bagerste talofibulare ligament (PTFL) – sjældent beskadiget alene 
• Når et eller flere af disse ledbånd bliver overstrakt eller revet over, kan anklen blive ustabil 
• Hos nogle skyldes instabiliteten dog ikke løshed i ledbåndene, men at nerverne og musklernes reaktionsevne er forringet – man reagerer simpelthen for langsomt, når foden begynder at dreje

Symptomer

• Gentagne “giv-way”-episoder (bensvigtstilfælde)
• Usikkerhed ved gang på ujævnt underlag eller ved sport
• Ømhed eller hævelse omkring ydersiden af anklen
• Følelse af at foden let vrikker
• I nogle tilfælde smerter og træthed i anklen efter aktivitet.

Undersøgelser

• Lægen vurderer anklen ved at sammenligne med den raske side 
• Man undersøger, hvor meget foden kan bevæges fremad og til siden, og om der er løshed i ledbåndene 
• Nogle gange bruges billeddiagnostik: 
  • Røntgen for at udelukke brud og vurdere akse 
  • TELOS-stressrøntgen kan måle graden af mekanisk løshed 
  • MR-skanning kan vise skader på ledbånd, brusk eller sener 
  • Ved tvivl kan man supplere med en balancetest, hvor man står på ét ben for at vurdere fodens kontrol og stabilitet

Behandling

Genoptræning

For langt de fleste er genoptræning den vigtigste og mest effektive behandling:

• Balance- og stabilitetstræning, fx på balancebræt eller vippepude 
• Styrketræning af fodens og underbenets muskler 
• Træning af reaktionsevne – at kunne stabilisere foden hurtigt ved uventede bevægelser
• Brug af ankelstøtte eller tape under sport i genoptræningsperioden 
• Balancetræning har veldokumenteret effekt både hos idrætsudøvere og personer, der ikke dyrker sport
• De fleste får god bedring efter et struktureret genoptræningsforløb over 3–6 måneder 

Kirurgisk behandling

• Hvis anklen fortsat føles løs, og genoptræning ikke hjælper, kan operation være en mulighed, såfremt der også er påvist en mekanisk løshed 
• Ved operationen strammes eller rekonstrueres de beskadigede ledbånd, så anklen igen bliver stabil 

Efter operationen

• Foden skal typisk holdes i ro i 3–5 uger i en støvle eller gips
• Derefter følger gradvis genoptræning med balance- og styrkeøvelser 
• I genoptræningsperioden anvendes ofte en ankel-stabiliserende bandage for at undgå nye forstuvninger
• De fleste kan genoptage sport eller fysisk krævende arbejde efter ca. 3-6 måneder

Mulige komplikationer

• Vedvarende løshed, især hvis der er hulfodsfejlstilling 
• Nedsat bevægelighed på grund af arvæv 
• Sjældent nerveskade med føleforstyrrelse på fodens yderside og fodryggen 
• På længere sigt kan ubehandlet instabilitet føre til slidforandringer i ankelleddet 

Hvordan går det på længere sigt

• De fleste opnår en ankel med bedre stabilitet og færre smerter efter vellykket genoptræning eller operation 
• Tidlig indsats og vedholdende træning er den bedste måde at forhindre, at anklen igen bliver ustabil