Kronisk kompartmentsyndrom skyldes øget tryk i en af muskellogerne (muskel med omgivende bindevævshinde)
Tilstanden skyldes træning, hvor muskulaturen udvikler sig i hurtigere omfang end, hvad muskellogen kan følge med til
Det giver smerter ved øget belastning under træning, men kan også sjældent give smerter i hvile
Du kan også få kramper, når blodtilførslen til musklen falder
Det vigtigste er at forebygge tilstanden. Det gør du ved at aflaste og udspænde underbensmuskulaturen
Du kan blive opereret, hvor lægen "åbner" muskellogen, så tendensen til øget tryk i muskellogen under aktivitet forsvinder
Hvad er kronisk kompartmentsyndrom?
Underbenet består af flere muskelgrupper. Hver af grupperne er omgivet af en tynd hinde, en såkaldt fascie. Musklen med omgivende fascie kaldes en muskelloge.
Fascien er meget lidt eftergivelig. Hvis omfanget af muskelgruppen, muskelvolumet, øges over kort tid, fx under en intensiv træning, vil trykket inde i logen øges. Det øgede tryk hæmmer cirkulationen til musklen, og der opstår iltmangel til musklerne. Dette viser sig som krampelignende smerter.
Kronisk kompartmentsyndrom på underbenet er en relativ sjælden tilstand. Normalt rammes den forreste muskelloge.
Kompartmentsyndrom
Hvad er symptomerne på kronisk kompartmentsyndrom?
Symptomerne er smerter ved belastning, typisk i forreste muskelloge på underbenet.
Efter nogen tids træning opstår der iltmangel i logen, smerterne forværres, og du kan få kramper.
Hvordan stilles diagnosen?
Det er typisk for tilstanden, at du får gradvist indsættende krampelignende smerter ved belastning. Smerterne forsvinder normalt hurtigt i hvile.
Generne kan blive så udtalte, at du får problemer med at bøje opad i anklen. Du kan få ændret følelse på ydersiden af underbenet og foden.
Smerterne sidder i den muskelloge som er for stram, mens andre muskelloger ikke giver gener.
Lægen kan få bekræftet diagnosen ved at udføre en løbetest. Muskulaturen i den aktuelle loge vil da være øm og spændt.
Hvorfor får du kronisk kompartmentsyndrom?
Lidelsen kommer oftest hos idrætsudøvere, som dyrker meget løb og udholdenhedstræning, fx i håndbold og fodbold, men også indenfor styrkeidræt som vægtløftning.
Årsagen er sandsynligvis en hurtig øgning i muskelomfanget som følge af intens træning. Den relativt beskedne eftergivelighed i muskelfascien bevirker, at denne ikke udvider sig nok i forhold til muskulaturen.
Under træning vil omfanget af musklen øges på grund af øget blodmængde og ophobning af væske i musklen. Dermed øges trykket i logen, og cirkulationen mindskes.
Efter nogen tid kommer der smerter på grund af iltmangel. Når belastningen ophører, falder trykket, blodforsyningen normaliseres, og smerterne forsvinder.
Hvordan behandles kronisk kompartmentsyndrom?
Det første og vigtigste er at aflaste og udspænde muskulaturen i underbenet
Du bør lægge din træning om, så du ikke fremprovokerer generne
Du skal undgå løb på hårdt underlag
Du skal sikre, at du har gode sko som giver god støddæmpning
Du bør undgå provokerende belastning i 3 måneder, hvorefter du gradvist kan genoptage løbetræningen
Ved langvarige gener kan det blive nødvendigt med operation. Her spalter (åbner) kirurgen fascien i den aktuelle muskelloge, så den ikke længere klemmer rundt om musklen under træning.
Efter operationen starter du med bevægetræning og let styrketræning af underbenet, så tidligt som muligt. Det skal du gøre for at undgå ardannelse og sammenvoksninger der, hvor du er blevet opereret.
Hvad kan jeg selv gøre?
Udspænding/udstrækning af musklen
Undgå for hurtig øgning af træningsintensitet
Hvordan undgår jeg at forværre tilstanden?
Du bør træne mindre i 1 måned.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Hvis du får smerter i musklerne i underbenet hver gang, du træner.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Med rigtig behandling er prognosen god. Også i de tilfælde hvor du skal opereres, er prognosen god.
Du vil normalt være tilbage i fuld træningsaktivitet 6 til 8 uger efter operation.
Er kronisk kompartmentsyndrom farligt?
Nej, det er ikke farligt.
Hvor hyppigt er kronisk kompartmentsyndrom?
Tilstanden er sjælden.
Idrætsudøvere, der har holdt årelang pause i træningen, og herefter genoptager tidligere tiders fysiske aktivitet, kan få gener fra benets forreste muskelkompartment.
