Læggen i underbenet består af flere muskelgrupper, som samler sig i akillessenen som fæster på hælbenet: Gastrocnemius-musklen, som består af to muskelbuge, en på indersiden (medialt) og en på ydersiden (lateralt) af læggen, og en flad muskel (soleus).
Ved muskeloverrivninger i læggen er det næsten altid den mediale gastrocnemius-muskel som brister.
En muskel består af et muskelparti og en sene. Muskelpartiet har den egenskab, at det kan trække sig sammen. Senen er mindre elastisk og er den del, som fæster musklen til knoglen.
Overgangen mellem sene og muskel er den mest svage del. Det er her, at musklen typisk springer.
Da en stor muskel som gastrocnemius består af mange muskel- og senefibre, befinder overgangen mellem sene og muskel sig ikke på nøjagtig det samme sted for alle fibrene. Ved en muskeloverrivning medfører dette, at ikke alle muskel/sene-overgange rives over. Mange vil være intakte - musklen rives altså ikke over i to stykker. Dette er en delvis muskeloverrivning. Det er det, som sker i læggen.
En overrivning af muskel-sene-fibre giver blødning.
Muskulaturen i læggen er omgivet af ganske tykke bindevævsskeder. Hvis bindevævsskeden er intakt, vil blodansamlingen forblive inde i musklen (såkaldt intramuskulær blødning), og det tager relativ langt tid, før blodet forsvinder.
Hvis bindevævsskeden brister, vil blodet trænge ud mellem musklerne (såkaldt intermuskulær blødning) og sprede sig over et større område, og det bliver hurtigere optaget af kroppen igen.
Smerter, men musklens omrids kan også være ændret.
Smerterne er typiske. Der kan være misfarvning, der tyder på overrivning af sene/muskel.
Diagnosen er som regel let at stille.
Den skadede person mærkede tydeligt, hvornår det præcist skete. Mange kan fortælle, at de hørte et lille smæld, et "pop" i læggen efterfulgt af smerter, hævelse og stivhed.
De muskelfibre, som overrives, bløder. Læggen vil derfor være hævet de første dage efter skaden og misfarvet af blod på indersiden af huden, blod som sænker sig ned mod anklen.
Ved undersøgelse ses det, at læggen er hævet og misfarvet. En tid efter skaden kan der hos nogle ses og føles et "dyk" i læggen, hvor overrivningen er. Hvis du bøjer foden passivt med fodryggen opad (sætter stræk på læggen), gør det ondt. Det samme sker, hvis du bliver bedt om at bøje foden nedad, mens undersøgeren holder igen på foden.
Skaden kan opstå på forskellige måder. I de allerfleste tilfælde sker det i forbindelse med en stor belastning på lægmuskulaturen. Typisk sker det i sport, hvor spændstighed og hurtighed er vigtige faktorer, som sprint, højdespring, længdespring, tennis, håndbold, fodbold, basketball og volleyball. Men skaden kan opstå i hvilken som helst idræt.
Hvem som helst kan få en sådan skade. Motionister, som måske har haft en lignende skade tidligere, er mere udsatte end andre for at få denne skade.
Læggen skal have ro, løftes op og afkøles. Du skal have anlagt en let komprimerende forbinding.
Korrekt behandling når skaden sker, kan afkorte varigheden af skadeperioden betydeligt.
For at du hurtigst muligt skal kunne komme tilbage til aktiv idræt eller genvinde normal funktion i læggen, bør du følge et træningsprogram. Behovet for et sådant program vil selvfølgelig også være afhængig af, hvor omfattende skaden er, og hvor korrekt den blev behandlet de første timer og dage.
Hovedprincipperne i behandlingen er følgende:
Hurtigt komme stram forbinding omkring lægmuskler efter skaden.
Du kan forebygge muskeloverrivningsskade ved styrketræning. Forværring af skade undgås ved ikke at vende tilbage til træning for hurtigt og med for stor belastning.
Ved stærke smerter i lægmuskel efter skade, som kunne tyde på udvikling af så meget hævelse i lægmuskel, at forsyningen af blod er truet.
Korrekt og tålmodig behandling gør, at du kan genoptage sin idræt eller dyrke motion. Det er særlig vigtigt, at du i optræningsfasen udspænder musklen jævnligt. Risikoen for at rive op i skaden er større, hvis du har forsømt udspændingerne. Risikoen for en ny skade er lille, hvis du i fortsættelsen er omhyggelig med at varme op og udspænde før træning og konkurrencer.
I nogle tilfælde kan smerterne i læggen blive langvarige. Lægen kan da vurdere, om du skal have en blokade (indsprøjtning) med kortison og lokalbedøvelse ind i vævet, som er overrevet. Sammen med et fornuftigt udspændings- og styrketræningsprogram, vil dette ofte holde generne nede.
Nej, men det kan give nedsat kraft i læggen.
Muskeloverrivning i læggen er en relativ hyppig skade ved idræt, men dog ikke så almindelig som overrivning af akillessenen.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
