På undersiden af foden har vi en bindevævsplade, som kaldes plantarfascien. Den har udspring fra forkanten af hælbenet, og spreder sig i vifteform frem til tæerne.
Plantar fasciitis er en tilstand, hvor plantarfasciens fæste til hælbenet er overbelastet.
Det typiske symptom er smerter under hælen ved belastning. Smerten kommer, når du træder ned på foden.
Smerterne er i begyndelsen kun til stede ved belastning, men kan efterhånden også være til stede i hvile. Af og til stråler smerterne fremad i foden, og den kan omfatte det meste af fodens underside.
Smerterne er ofte værst tidligt på dagen, og når du starter med at belaste foden efter hvile, især når du står op om morgenen. Når foden er blevet lidt opvarmet, kan smerten aftage. Ved store belastninger vil smerten blive større igen.
Hvis smerterne også er til stede i hvile, er det typisk, at generne er værst om aftenen efter en dags belastning. Smerterne kan hos nogle personer lindres ved, at de går på tæer.
Røntgen kan eventuelt vise en knogleudvækst, en såkaldt hælspore, ved fæstet på hælbenet. Hælsporen ses dog både hos personer med plantar fasciitis og raske personer helt uden gener. Derfor tror man ikke længere på, at hælsporen har betydning.
Smerter under hælen ved belastning bør hurtigt afhjælpes, ellers kan tilstanden blive svær at komme sig over.
Hvis du har en sygdom med nedsat følesans på fødderne, er det vigtigt at se efter sår eller tegn på infektion.
Smerter under hælen og ømhed, når der trykkes på senepladens fæste på hælbenet, er ofte nok til at stille diagnosen.
Som regel er der også en udløsende årsag, som kan støtte diagnosen, fx nye sko, vandretur uden foregående træning og lignende.
Hvis der er tvivl om diagnosen, kan lægen henvise til yderligere undersøgelser, fx ultralyd eller røntgen.
De allerfleste tilfælde skyldes overbelastning af plantarfasciens fæste i hælbenet. Dette sker først og fremmest, hvis du står længe på hårdt underlag eller ved meget gang eller løb, og i idræt som indebærer mange hop.
Hvis du har afvigende fodstilling, fx hulfod eller platfod, vil du have større risiko for at få plantar fasciitis.
Ved nogle gigtsygdomme, som Reiters sygdom eller Bechterews sygdom, kan sygdommen opstå som plantarfasciitis i begge fødder.
Hvis du har smerter, bør du bruge et støddæmpende indlæg under hælen, hvilket aflaster hælpuden. Godt fodtøj er vigtigt.
Hvis du har hulfod eller platfod, bør du bruge sko, som er tilpasset foden.
Det er vigtigt med aflastning. Du skal især prøve at undgå langvarig gang eller løb på hårdt underlag.
Cykling er et fint alternativ som træningsform.
Udstrækningsøvelser af bindevævspladen kan være effektivt. En fysioterapeut kan vejlede om teknikken. Det samme gælder brug af plasterbandager (tapening).
I nogle tilfælde har du behov for smertestillende medicin i form af tabletter (NSAID), eller en kortisonindsprøjtning i området rundt om det betændte fæste.
Nogle forsøger fysioterapi og da gerne ultralydsbehandling, men det er usikkert, om det har nogen effekt.
Der findes rigtig mange forslag til behandlinger, men desværre er der ikke god dokumentation for effekten. Det gælder fx ultralyd, laser og akupunktur.
Operation kan i sjældne tilfælde komme på tale. Indgrebet går ud på at løsne senepladen fra knoglefæstet på hælbenet.
Vær omhyggelig med at bruge fodtøj med god stødabsorbering ved hælen. Undgå om muligt aktiviteter, der udløser forværring af smerterne.
Hvis du hurtigt reagerer på smerterne og aflaster hælen, vil tilstanden ofte forsvinde efter kort tid.
Plantar fascitiis er en lidelse, som oftest går over af sig selv, hvis du følger de angivne råd om behandling. De allerfleste er bedret inden for 1-2 år.
Plantar fasciitis er nok den hyppigste årsag til smerter under hælen.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
