Fakta
- En knoglecyste er et hulrum i knoglen, hvor der er væske
- Ses hos mindre børn og yngre voksne
- Kommer mest i overarme og lårben
- Årsagen er ukendt
- Ofte er der tale om, at lægen finder det tilfældigt
En knoglecyste er et hulrum med væske i knoglevævet. Som regel er der én enkelt cyste, kun undtagelsesvist er der flere. Tilstanden er godartet.
Ofte sidder cysten i øverste del af overarmsknoglen eller lårbenet. Undtagelsesvist kan de også forekomme andre steder.
De fleste cyster findes tilfældigt på et røntgenbillede, når du bliver undersøgt for knoglebrud og forvridninger. Dog vil knoglebrud igennem selve cysten give smerter som ved almindelige knoglebrud.
En knoglecyste kommer først og fremmest hos børn og unge mennesker.
Cysterne giver som regel ingen symptomer. Knoglevævet kan blive tyndt og skørt, hvor cysten befinder sig. Derfor hænder det, at der opstår knoglebrud omkring cysten, og derfor viser halvdelen af alle tilfælde med knoglecyster sig som et unormalt brud.
Hvis en person får stærke smerter eller hævelse i en arm eller knogle efter en mindre skade, kan det være en knoglecyste.
Diagnosen stilles som regel på røntgen. MR-skanninger er sjældent nødvendige.
Årsagen er ukendt. Cysten bliver dannet inde i selve knoglevævet, og den dækkes af en tynd knogleskal. Cysten indeholder normalt klar væske. Nogle gange kan der være rester af blod i væsken fra et tidligere knoglebrud.
Cysterne findes normalt i enderne på de lange knogler i overarm og lårben og sjældnere (10 %) i midterste del af de lange knoglerne.
Nej, det er ikke arveligt.
Formålet med behandling er at forhindre knoglebrud, hjælpe cysten til at hele op og hindre tilbagefald eller nyt brud. I mange tilfælde er der ikke behov for andet end at holde øje med tilstanden.
Ved større cyster, som indebærer risiko for knoglebrud, vil lægen overveje behandling. Enkeltstående knoglecyster kan behandles med udskrabning og knogletransplantation, ved at indsætte marvsøm i knoglen for at forhindre knoglebrud eller en kombination af disse metoder.
Der er ingen forebyggelse. Når cysten er konstateret, må man tage stilling til evt. operation for at styrke knoglen, eller hvis der er brud. Ellers må man bevæge og belaste frit.
Hvis du får smerter.
Enkeltstående knoglecyster tiltager i størrelse under knoglevæksten og bliver inaktive, efter at skelettet er færdig udviklet. Prognosen er god.
Nej, det er ikke farligt.
Ja, knoglecyster kan gendannes.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af