Sjögrens syndrom er en kronisk tilstand og hører under den undergruppe af gigtsygdomme, som kaldes bindevævssygdomme.
Ved bindevævssygdomme kan man se påvirkning af flere forskellige organer og væv. Ved Sjögrens syndrom opstår der en betændelsestilstand i kroppens kirtler, især tåre- og spytkirtler, som medfører udtørring af slimhinderne.
Når Sjögren optræder uden tegn til andre gigt- eller bindevævssygdomme, taler man om primær Sjögrens syndrom.
Hvis man ud over Sjögrens syndrom også har en anden gigt- eller bindevævssygdom f.eks. leddegigt eller SLE/Lupus, taler man om sekundær Sjögrens syndrom.
Årsagen til Sjögrens syndrom er ukendt, men formodes at skyldes en kombination af genetiske faktorer, miljømæssige påvirkninger samt hormoner.
Sjögrens syndrom er 9 gange hyppigere hos kvinder end hos mænd.
Hovedsymptomerne ved Sjögrens syndrom er tør mund og tørre øjne. Tørheden i øjnene kan føles som sand i øjnene, du bliver træt i øjnene, det svir og gør ondt at blinke. Øjnene bliver let røde og tåler ikke røg eller træk. Du bliver også lettere træt, selv af kort tids læsning.
Nedsat produktion af spyt kan give problemer med at synke visse typer tør mad, kiks og tør kage. Det kan også gøre det vanskeligere at holde tænderne rene, hvilket øger risikoen for huller i tænderne.
Tør skede forekommer ofte og er meget generende hos kvinder med Sjögrens syndrom.
Mange patienter har desuden ledsmerter, muskelsmerter og træthed.
Tør hud, rødlige udslæt og træg afføring kan ligeledes genere nogle.
Hyppige luftvejsinfektioner er ikke usædvanlige på grund af nedsat produktion af væske til at smøre luftvejene.
Tørre øjne er der mange mennesker, der lider af. Men hvis der også er tørhed andre steder, bør du søge læge med henblik på vurdering.
Ved mistanke om Sjögrens syndrom undersøger man
I nogle tilfælde vælger man at supplere med en vævsprøve (biopsi) af læbespytkirtlerne. Man arbejder i disse år internationalt om fælles kriterier for at stille diagnosen Sjögrens syndrom. Det vil oftest være en speciallæge i gigtsygdomme (reumatolog) som sammenfatter resultaterne og vurderer, om du har Sjögrens syndrom.
Man ved ikke, hvad der udløser Sjögrens syndrom.
Syndromet optræder ofte sammen med en anden gigtsygdom og er blandt de sygdomme, som kaldes autoimmune. Det antages, at udefra kommende faktorer (miljøfaktorer) udløser sygdommen hos personer, som har en arvelig disposition for sygdommen.
25 % af personer med reumatoid artritis (leddegigt) har også sekundært Sjögrens syndrom.
Nej, det smitter ikke.
Nej, det er ikke arveligt.
Behandling med medicin begyndes og styres af en specialist i gigtsygdomme (reumatolog). Opfølgning af patienten sker ofte hos egen læge i samarbejde med specialisten.
Smertestillende medicin som paracetamol bruges mest ved led- og muskelsmerter.
Ved alvorligere sygdom kan forsøges med kortisonpræparater, antimalariamidler, men effekten på Sjögrens syndrom er tvivlsom.
Årsagen til sygdommen kendes ikke, og der er ingen måder at forhindre den på.
Ved tørhed af øjne og mund samt evt. ledsmerter og træthed bør man kontakte sin praktiserende læge. Øjentørhed og mundtørhed er meget hyppigt og ses bl.a. som bivirkning til mange lægemidler.
Når der er behov ved tørre slimhinder.
Sjögrens syndrom er i de fleste tilfælde en fredelig tilstand, som ikke giver særlig alvorlige gener eller komplikationer. De fleste er påvirket af tørheden i slimhinder og mange lider af træthed og evt. ledsmerter.
Hos nogle personer med Sjögren er der en let øget risiko for lymfekræft. Ved hævelse af lymfeknuder på enten hals, i armhuler eller i lysker skal du søge læge for en vurdering. Hævede kirtler opstår dog hyppigst som følge af en lokal infektion. Fx kan infektion i tå/fod give hævede kirtler i lysken på den syge side.
I sjældne tilfælde kan der ses påvirkning af lunger, nerver, nyrer, hud, led, hjerte eller skjoldbruskkirtlen.
Nej, det er ikke farligt.
Over 90 % af dem, som har primært Sjögrens syndrom, er kvinder.
Sygdommen viser sig mest i to aldersgrupper: fra 20-30 år og efter 55-årsalderen. Diagnosen stilles for det meste i 30-50 årsalderen.
Sikre tal for sygdommens hyppighed findes ikke, men sandsynligvis forekommer Sjögrens syndrom omtrent halvt så hyppigt som leddegigt, det vil sige hos 0,5 % af befolkningen.
Nej. Det er oftest en kronisk tilstand.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
