Urinsyre er slutproduktet i stofskiftet og bliver dannet i kroppen ved den naturlige nedbrydning af kroppens celler samt ved nedbrydning af den mad, vi spiser. Urinsyren udskilles via nyrerne.
Ved en forhøjet mængde af urinsyre i blodet, kan urinsyren omdannes til urinsyrekrystaller. Disse krystaller udfældes ofte i brusken omkring et led. Hvis der kommer krystaller af urinsyre ind i leddet, opstår der en betændelsestilstand (inflammation). Dette vil resultere i urinsyregigt anfald, hvor det angrebne led bliver hævet, varmt, rødt og gør ondt. Smerterne er oftest meget kraftige.
Mænd har oftere forhøjet urinsyre i blodet end kvinder, og hos kvinder ses det næsten udelukkende efter overgangsalderen. Hyppigheden af forhøjet urinsyre stiger med alderen. Forhøjet urinsyre ses hyppigere hos personer med type 2 diabetes, overvægt og højt fedtstof i blodet (kolesterol og triglycerid).
Den primære årsag til forhøjet urinsyre er nedsat udskillelse via nyrerne. Forskellige slags medicin som f.eks. vanddrivende og blodtryksmedicin kan øge urinsyren og dermed fremprovokere et anfald.
Tidligere troede man også, at bestemte fødevarer øgede urinsyren. Flere undersøgelser tyder dog på, at forhøjet urinsyre ikke skyldes indtag af bestemte fødevarer.
Urinsyregigt har flere navne: Podagra, Kaptajn Voms sygdom og krystalgigt.
Smerter, hævelse og rødme i et led. Nogle får også feber. Ofte begynder anfaldet om natten uden forvarsel - "kommer som en tyv om natten", og man vågner af smerten.
I mere end halvdelen af anfaldene er det storetåen, der bliver angrebet - dette kaldes podagra. Men også andre led, som ankelled, knæled og albueled, kan blive angrebet.
I princippet kan alle kroppens led blive ramt, men når sygdommen opstår første gang, er det typisk kun et led, der bliver angrebet. Ofte kommer der nye anfald, og efter at have haft gentagne anfald kan tilstanden gå over i en mere kronisk præget fase med betændelse i flere led på samme tid.
Med de beskrevne symptomer rødme, hævelse, varme, kraftige smerter og evt. samtidig feber kan det være svært at kende forskel på et led med infektion på grund af bakterier og et led med et urinsyregigt.
Man bør altid søge læge ved ledhævelse, rødme og smerter. Det er vigtigt at få behandlet en infektion hurtigt. Så er man i tvivl, hvilket er normalt første gang man får et anfald med urinsyregigt, bør man søge læge hurtigt.
Sygehistorien og fundene ved lægeundersøgelsen er ofte typiske. I de fleste tilfælde kommer det akutte anfald i storetåen, men andre led kan blive angrebet. Hos nogle er der betændelse i flere led samtidigt.
Hos langt de fleste opstår der mere end et anfald. I modsætning til tidligere anbefaler man derfor forebyggende behandling allerede ved første anfald af urinsyregigt.
Ved et anfald ses der hos de fleste en øget mængde urinsyre i blodet. Man kan dog ikke stille diagnosen alene på baggrund af måling af urinsyre i blodet.
Diagnosen urinsyregigt kan stilles ved at påvise krystaller af urinsyre i væske fra det angrebne led (ledvæske). En gigtlæge (reumatolog) kan suge ledvæske ud af leddet med en nål og undersøge ledvæsken i et specielt mikroskop.
Ved typiske anfald, specielt hos personer med kendt podagra, kan diagnosen dog også stilles uden undersøgelse af ledvæske.
Man mener, at årsagen til urinsyregigt i 90% af tilfældene skyldes nedsat udskillelse af urinsyre gennem nyrerne. Oftest skyldes den nedsatte udskillelse et medfødt arveanlæg. Hos andre kan den nedsatte udskillelse skyldes nedsat nyrefunktion eller forhøjet blodtryk.
Mænd har oftere forhøjet urinsyre i blodet end kvinder, og hos kvinder ses det næsten udelukkende efter overgangsalderen.
Hyppigheden af forhøjet urinsyre stiger med alderen. Forhøjet urinsyre ses hyppigere hos personer med type 2 diabetes, overvægt og højt fedtstof i blodet (kolesterol og triglycerid).
Andre kroniske sygdomme kan også medføre urinsyregigt fx hudsygdommen psoriasis. Ved kræftsygdom og specielt i forbindelse med behandlingen (kemobehandling og stråler) ses hyppigere urinsyregigt anfald. Ved disse sygdomme skyldes anfaldet en øget nedbrydning og omsætning af kroppens væv (specielt proteinerne).
Nej, det smitter ikke.
Der er en hvis arvelighed knyttet til sygdommen, og det er et område, der fortsat forskes i.
Ved anfald af urinsyregigt kan man bruge smertestillende medicin, som også dæmper betændelsestilstanden (inflammationen). Oftest benyttes såkaldte NSAID-præparater som f.eks. ibuprofen, naproxen eller colchicin. Man kan supplere med smertestillende medicin i form af panodil, evt. morfinpræparater. På grund af risiko for bivirkninger er NSAID-præparater mindre egnet til personer med hjertekarsygdom, tendens til mavesår samt ældre.
I nogle tilfælde kan lægen vælge at behandle med binyrebarkhormon. Colchicin og binyrebarkhormon (prednisolon) samt morfin er receptpligtige lægemidler. Behandlingen med disse præparater skal derfor ske i samarbejde med din læge.
Allopurinol er en tabletbehandling som sænker urinsyren i blodet. Når urinsyren kommer under 0,36 mmol/L opløses urinsyrekrystallerne omkring leddene, og der kan ikke dannes nye aflejringer. Hvis urinsyren i blodet forbliver lav, opstår der ikke nye anfald af urinsyregigt.
Hvis man stopper med behandlingen, kommer anfaldene oftest igen. Hvis der ikke er effekt af allopurinol, eller hvis man ikke tåler behandlingen, findes der andre præparater som sænker urinsyren i blodet.
Af hensyn til nyrefunktionen er det også vigtigt at få behandlet sit blodtryk, hvis det er for højt.
Flere undersøgelser viser, at en egentlig diæt mod urinsyregigt ikke har nogen særlig effekt i forhold til at undgå anfald af urinsyregigt.
Ved urinsyregigt er der en øget risiko for forhøjet blodtryk, diabetes og hjertesygdomme. Derfor anbefales generelt en sund livsstil dvs.
De fleste som får et anfald med urinsyregigt, vil få flere anfald. Derfor anbefaler man forebyggende behandling med medicin allerede ved første anfald. Ved forebyggende behandling sænker man urinsyren, og ved et niveau under 0,36 mmol/L opstår der ikke nye anfald.
Ubehandlet kan tilstanden føre til aflejringer af uratkrystaller i huden (tofi), fx på ørerne, på oversiden af tæer eller fingre, eller på bagsiden af albuerne
Forhøjet udskillelse af urinsyre kan også medføre, at der dannes nyresten. Dette kan give nyrestensanfald.
Nej, men hvis der er et meget højt urinsyre indhold i blodet, kan det give medføre, at der dannes nyresten.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
