Rygsmerter er en folkesygdom. De fleste af os har flere perioder med ondt i ryggen
De fleste tilfælde af rygsmerter er hurtigt overstået.
Bruskskiverne mellem hvirvlerne kan også falde sammen og bule frem. Det kan give diskusprolaps og påvirke nerverne ud i arme og ben. I svære tilfælde har du føleforstyrrelse og besvær med at styre arm eller ben
I sjældne tilfælde kan alvorlige sygdomme være årsag til smerterne i ryggen
Den vigtigste behandling af rygsmerter er opretholdelse af normale daglige aktiviteter og fysisk aktivitet, eventuelt suppleret med rygtræning og smertestillende medicin
Nyopståede rygsmerter har varet mindre end 12 uger
Rygsmerter kan være nyopståede eller længerevarende (kroniske). Nyopståede betyder i denne her sammenhæng, at smerterne har varet i mindre end 12 uger.
Hvordan opstår smerterne?
I de fleste tilfælde er det svært at fastslå nøjagtigt, hvor smerterne kommer fra. Som oftest drejer det sig om helt ukomplicerede tilstande, ofte kaldt lumbago eller "hekseskud". Dette kan dog gøre meget ondt.
I nogle tilfælde kan rifter eller sprækker i bruskskiver irritere små nerveender i yderkanten af bruskskiverne.
Der kan også være diskusprolaps med tryk på og irritation af en nerverod. I en for snæver nerverodskanal kan nerveroden komme i klemme på grund af slid og aldersforandringer (særligt omkring sideleddene). Ofte vil musklerne trække sig sammen og blive hårde, og dette kan give smerter.
Slidgigt i facetleddene (facetledsartrose) mellem hvirvellegemerne i ryggen vil formentlig også i en del tilfælde kunne give smerter i ryggen. Det er dog vanskeligt at angive en sikker sammenhæng mellem smerter og forandringer på røntgenbilleder
I sjældne tilfælde kan der være andre sygdomme, som er årsag til smerterne i ryggen. Det kan fx være et brud i ryggen, svulster, infektioner eller gigtsygdom. Dette omfatter kun nogle få procent. Ud fra dette kan man inddele årsager til rygsmerter på følgende måde:
Almindelige rygsmerter eller lumbago (80-90 %)
Nerverodssmerter med udstråling af smerter til ben, oftest på grund af diskusprolaps eller snæver nerverodskanal (5-10 %)
Sjælden sygdom, fx svulst, brud, gigtsygdom (mindre end 1-5 %)
Hvornår bør du opsøge hjælp?
Selv om smerterne er stærke, er de sjældent udtryk for noget alvorligt. Du bør dog søge hjælp hvis:
Du føler dig utryg over, hvad det kan være
Smerterne er stærke, og du ikke har tilstrækkelig effekt af smertestillende tabletter eller aflastning af ryggen
Du har ændret følesans i arme eller ben
Du har nedsat muskelkraft i arme eller ben
Du får problemer med vandladningen eller svært ved at holde på afføringen eller bliver følelsesløs i skridtet. Dette kan skyldes en stor diskusprolaps, som kræver akut behandling med operation
Du har haft ufrivilligt vægttab eller føler dig generelt syg
Hvordan stilles diagnosen?
Lægen vil ofte kunne udrede rygproblemet ud fra sygehistorien og en almindelig undersøgelse af kroppen. Lægen vil derefter lægge en plan for videre undersøgelser og behandling.
Hvorfor får du akutte rygsmerter?
Ofte ved du ikke med sikkerhed, hvorfor den enkelte person får ondt i ryggen. Følgende kan være af betydning (dog er sammenhængen ofte svag):
Tunge løft og kropsvrid eller ensidigt kropsligt arbejde
Dårlig fysisk form og inaktivitet over en periode
Problemer på arbejdet eller hjemme
Rygsmerterne skyldes ofte en kombination af flere årsager.
Hvilken behandling er der?
Hvad kan du selv gøre?
Ryggens heling stimuleres bedst ved, at du er mest muligt i normal aktivitet. Du bør derfor genoptage dine dagligdags aktiviteter og job så hurtigt som muligt. Måske kan en delvis sygemelding være en løsning. Det er ikke skadeligt eller farligt, at du er i aktivitet, selvom det gør ondt
Du bør ligge mindst muligt. Smerterne kan dog indimellem være så stærke, at det er nødvendigt at ligge ned. Dette gælder især smerter ved nerveroden. Men pas på at sengelejet ikke bliver langvarigt. At ligge i sengen er i sig selv ikke behandling, og ryggen bliver ikke helbredt af at ligge i sengen
Smerterne kan ofte lindres effektivt med receptfri medicin, som du skal tage med korrekte intervaller
Prøv at have en positiv tilgang, at det vil komme til at gå godt, og at det ikke er farligt. Sammen med fysisk aktivitet stimulerer det kroppens evne til at læge sig selv
Hvad kan lægen eller anden behandler gøre?
Punkterne nedenfor tilpasses til den enkelte person:
Du bør undersøges for, om det er almindelige rygsmerter eller nerverodssmerter på grund af diskusprolaps eller snævre forhold i ryggen. Det skal også udelukkes, at der ikke er tale om en alvorlig sygdom
I nogle tilfælde skal du have taget blodprøver og røntgenbillede. Men røntgen er ikke rutinemæssigt nødvendig, kun når smerterne er næsten uforandrede efter 12 uger. Dette gælder både almindelige rygsmerter og nerverodssmerter/mistanke om diskusprolaps. Røntgen kan kun påvise årsager til rygsmerter hos et mindretal, og du bør ikke udsættes for unødvendig røntgenstråling
Forklare hvilken slags tilstand, der er tale om og give råd om, hvad du selv kan gøre
Nøje overveje om der er behov for at udskrive smertestillende medicin, hvis paracetamol eller anden håndkøbsmedicin ikke er nok
Vurdere om du kan passe job eller tilrettelægge dette i samarbejde med arbejdsgiver. Delvis sygemelding kan være nødvendigt. De, der er i stand til at klare almindelig aktivitet, inklusiv arbejde, får det hurtigt bedre
Vurdere om du kan have nytte af manipulationsbehandling, hvis du ikke får det bedre efter ca. 1-2 uger. En sådan behandling gives af en kiropraktor eller fysioterapeut med specialuddannelse i manuel terapi. Behandlingen kan lindre smerte og medvirke til, at du fungerer bedre
Vurdere, om det er nødvendigt med MR-skanning, hvis du har nerverodssmerter. Det gælder kun få procent, og foretages typisk først efter 12 uger. MR-skanning skal hovedsageligt laves, hvis operation overvejes Lænderyg | Vælg Klogt (vaelgklogt.dk)
Vurdere om det er nødvendigt med operation, hvis du har nerverodssmerter. Det gælder kun nogle få procent. De fleste får det hurtigt bedre og har ikke behov for operation
Vurdere om det efter nogen tid (ca. 4-6 uger) bliver nødvendigt med et øvelses- eller aktivitetsprogram hos en fysioterapeut eller anden behandler
Følge op med kontroller for at se, at det går den rette vej. Hvis du ikke kan genoptage dine vanlige aktiviteter, kan det blive nødvendigt at revidere din livssituation
Hvis du har betydelige, langvarige smerter i mere end 12 uger, kan det være nødvendigt at blive henvist til en rygklinik eller anden specialist
Hvordan undgår jeg at få eller forværre akutte rygsmerter?
Det er umuligt at give råd, som passer for alle. Følgende anbefalinger kan være nyttige:
Prøv at holde dig i form gennem lystbetonet motion og varieret aktivitet. Gør her, hvad der passer dig. Ryggen er konstrueret til at være i bevægelse, er i udgangspunktet stærk og tåler meget
Det er godt med 20-30 minutters daglig aktivitet fx gang, cykling eller svømning
Undgå at sidde i lang tid, især når det gør ondt
Mange har glæde af et øvelsesprogram med udspændinger og varieret muskelaktivitet
Løft og bær kun det, du ved, at du kan klare. Bær tingene tæt ind til kroppen
Prøv at justere en eventuel vanskelig arbejds- eller livssituation
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Hvis du føler dig utryg ved, hvad det kan være
Smerterne er stærke, og du ikke har tilstrækkelig effekt af smertestillende tabletter og aflastning af ryggen
Du har nedsat følesans i arme eller ben
Du har nedsat muskelkraft i arme eller ben
Du får problemer med vandladningen eller svært ved at holde på afføringen eller bliver følelsesløs i skridtet. Dette kan skyldes en stor prolaps, som skal opereres indenfor 24 timer og således kræver akut indlæggelse
Du har haft ufrivilligt vægttab eller føler dig generelt syg
Hvornår behandles akutte rygsmerter?
Akutte rygsmerter, som ikke forsvinder inden for få dage, kan behandles med smertestillende medicin og med fysisk aktivitet.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
De allerfleste mennesker med akutte rygsmerter vil, med eller uden behandling, være raske eller få det betydeligt bedre efter få uger. Har du nerverodssmerter, tager det ofte længere tid, måske flere måneder. En del får tilbagefald i løbet af 1-2 år. Mange har lidt ondt indimellem, uden at det betyder noget farligt eller unormalt. Kunsten er at lære at mestre smerterne.
Er rygsmerter farlige?
I sjældne tilfælde kan der være andre sygdomme, som er årsag til smerterne i ryggen. Det kan fx være et brud i ryggen, svulster, infektioner eller gigtsygdom. Dette omfatter kun nogle få procent.
Hvor hyppigt er rygsmerter?
Smerter i ryggen er meget almindeligt. 60-80 % af befolkningen får ondt i ryggen en eller flere gange i livet. Over en 12 måneders periode har ca. halvdelen af befolkningen haft rygsmerter, og til enhver tid angiver 8-15 %, at de har ondt i ryggen.
Rygsmerter er en folkesygdom. Rygsmerter kan være nyopståede eller længerevarende. Nyopståede betyder i denne her sammenhæng, at smerterne har varet i mindre end 12 uger. Mange har flere episoder med akutte rygsmerter i løbet af livet.
Hvordan er rygsøjlen opbygget?
Ryggen er i princippet stærk og tåler meget. Den gør, at vi kan bevæge os oprejst og beskytter nervetrådene i rygmarven. Rygsøjlen består af 7 hvirvler i halsdelen, 12 i brystdelen og 5 i lænderyggen. Se tegning af rygsøjlen.
Mellem hvirvlerne er der bruskskiver (diskus) med et blødt materiale i midten, som fungerer som en "stødpude". Mellem hver hvirvel er der sideled (facetled). Disse sideled tillader bevægelser og sørger for stabilitet. Flere lag muskler er vigtige for at sikre stabilitet og bevægelighed. Se film om ryggens anatomi.
Se animation om ryggens anatomi
Med årene sker der normale forandringer som følge af alder, særligt i bruskskiverne. De bliver fladere og kan få revner. Undertiden kan indholdet i midten af bruskskiverne presses ud gennem disse sprækker og trykke på en eller flere nerverødder i ryg- eller rygmarvskanalen. Udposning af diskusindhold kaldes prolaps. Op til 35 % af alle raske mennesker har imidlertid prolaps uden at have smerter.
