Hvad er rygsmerter?
Smerter i ryggen er meget almindeligt. 60-80 % af befolkningen får ondt i ryggen en eller flere gange i livet. Over en 12 måneders periode har ca. halvdelen af befolkningen haft rygsmerter, og til enhver tid angiver 8-15 %, at de har ondt i ryggen.
Rygsmerter er en folkesygdom. Rygsmerter kan være nyopståede eller længerevarende. Nyopståede betyder i denne her sammenhæng, at smerterne har varet i mindre end 12 uger. Mange har flere episoder med akutte rygsmerter i løbet af livet.
Hvornår bør du opsøge hjælp?
Selv om smerterne er stærke, er de sjældent udtryk for noget alvorligt. Du bør dog søge hjælp hvis:
- Du føler dig utryg over, hvad det kan være
- Smerterne er stærke, og du ikke har tilstrækkelig effekt af smertestillende tabletter eller aflastning af ryggen
- Du har ændret følesans i arme eller ben
- Du har nedsat muskelkraft i arme eller ben
- Du får problemer med vandladningen eller svært ved at holde på afføringen eller bliver følelsesløs i skridtet. Dette kan skyldes en stor diskusprolaps, som kræver akut behandling med operation
- Du har haft ufrivilligt vægttab eller føler dig generelt syg
Smertestillende behandling af rygsmerter
Hvad kan du selv gøre?
- Ryggens heling stimuleres bedst ved, at du er mest muligt i normal aktivitet. Du bør derfor genoptage dine dagligdags aktiviteter og job så hurtigt som muligt. Måske kan en delvis sygemelding være en løsning. Det er ikke skadeligt eller farligt, at du er i aktivitet, selvom det gør ondt
- Du bør ligge mindst muligt. Smerterne kan dog indimellem være så stærke, at det er nødvendigt at ligge ned. Dette gælder især smerter ved nerveroden. Men pas på at sengelejet ikke bliver langvarigt. At ligge i sengen er i sig selv ikke behandling, og ryggen bliver ikke helbredt af at ligge i sengen
- Smerterne kan ofte lindres effektivt med receptfri medicin, som du skal tage med korrekte intervaller
- Prøv at have en positiv tilgang, at det vil komme til at gå godt, og at det ikke er farligt. Sammen med fysisk aktivitet stimulerer det kroppens evne til at læge sig selv
- Et smertetacklingsforløb kan lære dig noget om, hvordan du kan håndtere følgerne af dine rygsmerter
Hvad er den medicinske behandling?
- I håndkøb er det muligt at købe svage smertestillende midler af forskellig type - f.eks. paracetamol, acetylsalicylsyre eller de såkaldte ”gigtmidler” (NSAID). Disse midler kan have effekt ved akutte rygsmerter eller ved akut forværring af kroniske smerter
- Du bør kun tage ”gigtmidler” (NSAID) kortvarigt (7-10 dage), da der ellers er risiko for at få mavesår og andre komplikationer
- Du bør helt undgå at bruge ”gigtmidler” (NSAID), når du bliver ældre, specielt hvis du er over 65 år
- Er der tale om langvarige smerter, vil den smertestillende effekt af smertestillende medicin ofte aftage. Behandling med paracetamol kan tages igennem længere tid uden risiko for alvorlige bivirkninger. Derimod øges risikoen for alvorlige bivirkninger betydeligt ved længerevarende behandling med ”gigtmidler” (NSAID)
- I sjældne tilfælde kan der være behov for receptpligtig medicin. Det er meget sjældent nødvendigt med morfin eller andre opioder. Morfin og andre opioder bør man kun indtage meget kortvarigt ved meget kraftige, akutte rygsmerter
- Ved langvarige smerter kan lægen vurdere, at behandling med specielle typer medicin som også anvendes mod depression eller mod epilepsi kan forsøges. Disse midler kan også have en smertestillende effekt, men der kan gå lidt tid, inden effekten indtræder
Vil du vide mere?
Tal med din egen læge om, hvilken behandling der er relevant for dig i netop din situation.
Patientforeninger
