Ved intens løbetræning kommer kropstemperaturen op på 39-40 grader i løbet af knap en time. Dette er helt normalt.
Feberperioder i forbindelse infektioner, der skyldes virus eller bakterier, forekommer også jævnligt. Voksne med små børn har typisk ca. to sygeperioder med feber per år.
Feber svækker musklernes styrke, påvirker gennemstrømningen af blod i lungerne samt de mentale funktioner. Du taber mere væske, og kroppens stofskifte stiger.
Lungernes bronkiale følsomhed ændres, og der er tendens til astma. Kroppen nedbryder væv og proteiner og vil være i negativ kvælstofbalance, som kan måles i urinen. Aminosyrer mobiliseres til at håndtere infektionen.
Efter at infektionen er overstået, tager det 4-5 gange så lang tid at få genopbygget muskelproteinerne, som det tog at få dem nedbrudt.
Du skal være opmærksom på feber, som skyldes andre årsager end snue og forkølelse. Det kan gælde lungebetændelse, hjertemuskelbetændelse (myokarditis), meningitis, mononukleose, diarré, tropiske sygdomme og autoimmune sygdomme.
Maratonløbere belaster immunsystemet. Lettere forkølelser i efterforløbet af et maratonløb er helt almindeligt.
Behandlingen i de lette tilfælde er almen og skånende evt. suppleret med medicin, der lindrer symptomerne.
Hjertemuskelbetændelse (myokardit) er betændelse i hjertet. Det er dog sjældent, at det medfører dødsfald blandt sportsfolk. Årsagen er hyppigst en virusinfektion (Coxsackievirus type B). Du kan få almene symptomer med feber, træthed, almen utilpashed, trykken i brystet, ændret vejrtrækning, muskelømhed, udtrættede muskler, hævede lymfekirtler, hududslæt og mavesymptomer. Symptomerne er milde og uspecifikke.
Senere i forløbet kan der være åndenød, smerter i brystet og hjertebanken, og du føler, at det går lidt bedre, men ofte er tilstanden uden påfaldende symptomer. Det er ikke muligt at stille diagnosen myokardit ud fra symptomerne i den tidlige fase.
Hvis du har fået stillet diagnosen myokardit, så er idræt udelukket i flere måneder. For idrætsudøvere vil forløbet blive fulgt op med undersøgelser af hjertets funktion i hvile og under belastning.
Ved mononukleose bør idræt sættes på pause. Det gælder i det akutte forløb, hvor du har er alment syg. Du kan begynde at dyrke idræt igen, når den almene tilstand er i bedring efter en måneds tid. I sjældne tilfælde kan der forekomme rifter (ruptur) i milten ved denne sygdom, men idræt er ikke sat i forbindelse med disse tilfælde.
Lette infektioner som influenza betyder ikke, at du skal holde pause med at dyrke idræt. Men det er nok en god ide at nedsætte intensiteten af den sport, du dyrker.
Hvis du har andre mere sjældne eller alvorlige infektionssygdomme, bør du som nævnt være tilbageholdende med at dyrke sport. Det gælder sygdomme som fx lungebetændelse, leverbetændelse.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
