Idrætsudøvere oplever kortere perioder med slaphed og pludseligt fald i præstationer, selvom de træner som normalt.
Det opstår, når balancen mellem træningsbelastningen og tiden til restitution ikke er afpasset. De når ikke at genvinde kræfterne, før de er i gang med træningen igen. Her kan der opstå overbelastning og muligvis overtræning.
Det er vigtigt at skelne mellem de to tilstande:
Forskning på dette felt har især fokuseret på overbelastede, og ikke overtrænede, sportsudøvere, fordi der har manglet viden på området.
Det meste af kendskabet til overtræning er baseret på beskrivelser af enkelttilfælde.
Overbelastning udnyttes ofte bevidst af idrætsudøvere i et træningsprogram for at fremme ydeevnen.
Intense træningsperioder reducerer præstationerne, men efterfulgt af passende perioder med let træning opnås måske en "superkompensatorisk" effekt, hvor udøveren opnår bedre resultater, end det han eller hun ellers plejer.
Det er påvist, at det er muligt at genvinde præstationsevnen indenfor en 2-ugers periode. Sådan en overbelastning kan derfor anses som en forholdsvis normal, harmløs og ofte tilsigtet tilstand i træningsprocessen.
Idrætsudøvere, som er i en overtrænet tilstand, behøver måneder og måske år for at komme på toppen igen. I mellemtiden bliver karrieren sat alvorligt tilbage.
Symptomer kan være:
Men forskningen mangler studier, som kan bekræfte dette.
Da der ikke er fund som kan bekræfte, at en udøver er overtrænet, skal diagnosen stilles ved at udelukke andre mulige forklaringer. Hvis lægerne ikke finder en alternativ forklaring, konkluderes det, at udøveren er overtrænet.
Den største forskel mellem overbelastning og overtræning er altså tiden det tager, før udøveren genvinder sin tidligere præstationsevne og ikke typen af træningsbelastning eller graden af svækket ydeevne.
Det hævdes, at mens overbelastning først og fremmest er knyttet til holdidræt og idræt præget af eksplosivitet og kraft, er overtræning mere almindeligt i udholdenhedsidrætter.
Processen, hvor stress fører til overbelastning og eventuelt overtræning, sættes ofte i forbindelse med hinanden. Det siges, at den eneste forskel, er graden af stress/belastning og at overtræning skyldes større og mere langvarig stress/belastning.
Den underliggende stress kan være intens træning, psykisk stress eller sygdom.
Som nævnt, kan perioder med hurtigt opstået overbelastning udløse en positiv forbedring af resultater, hvis kroppen får tilstrækkeligt med hvile. Det bruges derfor bevidst i træningsprogrammer for eliteudøvere.
Men hvis de hårde træningsperioder bliver for intense og/eller langvarige, og restitutionstiden bliver for kort til, at kroppen kan komme sig igen, kan det medføre en uønsket reaktion på træningen.
Sker det over længere tid, kan udbrændtheden komme tiltage. Alt overskud forsvinder, og idrætsresultaterne bliver stadigt dårligere.
At gribe tidligt ind ved mistanke om, at en overtræningstilstand er under udvikling, ser ud til at kunne forhindre udvikling af overtræning.
Tilstrækkeligt med hvile og restitutionstræning kan genskabe balance i systemet og eventuelt udløse en præstationstop.
Nogle gange sker der imidlertid det modsatte, og præstationerne fortsætter med at dale. Hvile udløser ikke den forventede topform, tværtimod. Udøveren er derfor overtrænet.
Andre faktorer, som man antager kan bidrage til overtræning, er:
Forskning har imidlertid indtil nu ikke kunnet vise, at der er en sådan sammenhæng mellem overbelastning og overtræning, at der kun er en gradsforskel, og at det er træningsdoserne, som adskiller de 2 tilstande.
Vi ved derfor ikke sikkert, om overbelastning er et nødvendigt forstadium til overtræning.
Der findes en lang række rapporter om overtræning, men oplysningerne er usikre.
Blandt svømmere blev det angivet, at 5-10% var overtrænede. Blandt britiske eliteudøvere i forskellige idrætter fandt man, at 15 % var overtrænede - i dette studie var der ingen forskel mellem udøvere, der dyrkede aerob idræt (konditionstræning, hvor kroppen bruger meget ilt) versus anaerob idræt (styrketræning).
Der findes meget populært litteratur om temaet overbelastningstilstande. Det i modsætning til at viden om overtræning er mangelfuld. Der er usikkerhed knyttet til tal om forekomsten, og vi mangler kendskab til symptomer og tegn, som mulige forvarsler om overtræning.
Der findes heller ikke symptomer eller fund, som kan benyttes til at bekræfte diagnosen overtræning, og andre mulige årsager til de nedsatte præstationer skal derfor udelukkes først.
Der er i dag intet bevis for, at overbelastning kommer forud for overtræning, og at symptomer på overtræning er alvorligere end dem ved overbelastning.
Der behøves bedre og mere forskning om emnet for at kunne sige noget sikrere om sammenhængen mellem de to tilstande.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
