Svømning er også en effektiv form for træning, hvis du ønsker at forbrænde fedt. En svømmer forbrænder i gennemsnit 600 kilokalorier pr. time ved svømning.
Svømning er også en tryg og god træning for gravide. Som med anden træning vil du dog mærke, at det bliver tyngende, og du bliver hurtigere træt, jo større maven bliver.
Gravide bør træne med 60-70 procent af den intensitet, de normalt træner med. Læs om graviditet og motion.
Eftersom svømning er en ikke-vægtbærende aktivitet, opnår du heller ikke nogen ekstra beskyttelse mod knogleskørhed. Derfor kan du have god nytte af at variere træningen med andre aktiviteter.
Selvom svømning er en træningsform med lav risiko for skader, er det vigtigt at opøve en rigtig teknik. Dårlig teknik kan give skader og fører til, at du ikke får den fremgang, du ønsker.
Skader ved svømning sætter sig normalt i skuldrene. Den slags skader skyldes dårlig teknik, overtræning og/eller svagheder eller ubalance i muskelstyrken i skuldrene.
Har du problemer med at få indøvet den rigtige teknik, kan du undersøge i nærmeste svømmeklub/svømmehal, om de har kurser eller instruktører, der kan hjælpe. Når du øver med rigtig teknik, bør du ikke have som mål at svømme hurtigst muligt. Tag det hellere med ro indtil teknikken er indlært.
Husk at de hurtigste svømmere ikke er hurtigst, fordi de tager flere svømmetag, men fordi de får mere kraft i tagene og kommer længere for hvert svømmetag.
Varier svømmeteknikken hver gang du svømmer. Hvis du ikke kan svømme brystsvømning, crawl, rygsvømning eller butterfly, så prøv at lære det.
Da det er vanskeligere at træne til noget, man ikke er god til, kan det udfordre dig på en givende måde. Samtidigt kan det være en god ide at indlægge intervaltræning for at forbedre formen og udholdenheden.
| Tip til at komme hurtigt frem Hvis du kan holde en lang, strømlinjeformet kropsform, mens du svømmer, mindsker det vandmodstanden. Det gør det lettere at komme hurtigere frem. Efterhånden som teknikken bliver bedre, skal det føles som om, man klatrer op ad en stige - hvor hænder og underarme hviler mod massive trin af vand. |
Uden rigtig træning i livredning kan det at forsøge at bjærge nogen koste dig livet - uafhængigt af hvor god formen er, og hvor god en svømmer man er.
Hvis du overholder følgende sikkerhedsregler, reducerer du risikoen for at drukne:
Det er sandsynligvis ikke så farligt at svømme, lige efter man har spist, som man tidligere troede. Men efter et stort måltid vil det ofte være ubehageligt at gå direkte i gang med træning, så det kan alligevel være fornuftigt at vente lidt.
Nogle synes, at klorvand er meget generende. Svømmebriller kan hjælpe mod ømme øjne. Ørepropper kan hjælpe mod øregener. Næseklemmer kan hjælpe, hvis man synes, det gør ondt, eller er ubehageligt at få vand i næsen.
Træning i vand bruges også til at optræne personer, som har skader eller sygdom. Forskning viser, at det at træne i taljedybt vand reducerer belastningen på leddene med 50 procent. Hvis man træner med vand til brystet, reducerer det belastningen på leddene med hele 75 procent.
Personer, som for nyligt har fået indsat hofteprotese, er et eksempel på en gruppe, som ofte genoptræner i vand. Disse mennesker kan behøve aflastning og kan godt gå i vand. Vandet bevirker, at skaden ikke får fuld vægtbelastning. Personen kan gå med et gangmønster, som er tilnærmelsesvis det normale.
Ved optræning efter knæskader skal man dog være forsigtigt med brystsvømning, da denne teknik giver uhensigtsmæssige vrid i knæet. Man bør derfor anvende crawl teknik i stedet.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
