Brystvægssmerter - hvad kan det være?

Søren Kold

speciallæge

Fakta

  • Smerter i brystvæggen kan skyldes mange mulige årsager
  • Muskelspændinger i ribbensmuskulaturen er den hyppigste årsag. Denne tilstand kan ofte være forbundet med stress 
  • Smerter i brystvæggen kan også skyldes alvorligere sygdomme, som blodprop i hjerte eller lunger, lungebetændelse, hjertekrampe (angina pectoris), sammenklappet lunge eller ribbensbrud, ligesom smerterne kan stamme fra ryggen i form af gigtsygdom, eller en nerve der er i klemme ved ryggen
 

Hvad er smerter i brystkassen?

  • Smerter i brystkassen (thorax) kan opstå på forsiden af brystkassen, i siderne eller også bagtil på rygsiden
  • Smerter i brystkassen forekommer relativt hyppigt. De fører ofte til lægekontakt blandt andet, fordi man er bekymret for, at der kan være noget galt med hjerte eller lunger
  • I nogle tilfælde kan det da også være vanskeligt at skelne mellem smerter som udgår fra brystvæggen, og smerter som kommer fra organer inde i brysthulen

Brystmuskulaturen

  • Ud over de indre organer i brystet består brystkassen også af ribben og mange muskler, som ligger i flere lag mellem ribbenene og udenpå brystkassen. Dette er muskler, som du hele tiden anvender, når du trækker vejret. De samarbejder med muskulaturen i skuldre eller arme. Som alle andre muskler i kroppen kan disse muskler overbelastes, blive udtrættede og gøre ondt
  • Hvis du har vedvarende eller stadigt tilbagevendende smerter i brystkassen, er muskelgener den allermest almindelige årsag

Hvordan føles smerterne?

  • Hjertesmerter er oftest "dumpe" og trykkende smerter, mens muskelsmerter er mere skarpe eller stikkende. Smerterne ved blodprop i hjertet (myokardieinfarkt) kommer helt akut. Ved lungesygdomme vil du oftest også have hoste og besværet vejrtrækning samtidigt
  • Det er også typisk, at du ved muskelsmerter tåler fysisk anstrengelse, mens hjertesmerter forværres
  • Hvis du er i tvivl, om det kan være hjertesmerter, bør du altid tage kontakt til din læge. I de fleste tilfælde vil en samtale, eventuelt en helt enkel undersøgelse, kunne afgøre om det er en alvorlig eller en ufarlig tilstand

Hvad kan det være?

Hyppige årsager til tilbagevendende eller længerevarende smerter

  • Muskelsmerter/muskelspændinger i brystmuskulaturen
    • Er den hyppigste årsag
    • Tilstanden er ofte forbundet med stress og jag. Smerter eller ubehag er i reglen mest fremtrædende i hvile. Du kan ofte anstrenge dig uden, at det gør noget særligt
    Ribbenssmerter eller skader
    • Skyldes som regel en skade/slag mod brystkassen, som opstod for flere dage siden
    • Tilstanden giver smerter ved dyb indånding. Man kan finde et område i brystkassen, hvor det er ømt, når man trykker med hånden
  • Hjertekrampe (angina pectoris)
    • Skyldes indsnævringer i hjertets blodårer, koronararterierne
    • Det er typisk for tilstanden, at du får smerter bag brystbenet. Smerten kommer først og fremmest i forbindelse med, at du anstrenger dig. Smerten forsvinder i løbet af sekunder/få minutters hvile
    • Ustabil angina pectoris er anginaanfald som optræder ved stadig mindre anstrengelser, eventuelt i hvile
  • Betændelse i ribbensbrusk (Tietzes syndrom)
    • Smerterne kan komme i intense og kortvarige anfald. De udløses ofte af fysisk bevægelse, kropsvridninger. Nogle gange kan smerterne være mere kroniske med konstant pine i området
    • Smerterne kan forværres ved dyb indånding, hoste, nysen, og de kan stråle ud til arm og skulder
  • Bechterews sygdom
    • Gigtsygdom i ryggen og større led. Opstår ofte i ung, voksen alder
    • Sygdommen er mere præget af stivhed end af smerter og hævelse. Tilstanden kan give smerter og nedsat bevægelighed i brystkassen

Hyppige årsager til akutte smerter

  • Myokardieinfarkt
    • Skyldes tilstopning af en eller flere af hjertets kranspulsårer
    • Du får stærke smerter midt i brystet, som ikke lindres af nitroglycerin, og som varer længere end 30 minutter
    • Smerterne kan være udstrålende, det vil sige stråle op mod kæben eller ud i venstre arm. Smerterne kan være ledsaget af kvalme, svimmelhed, åndedrætsbesvær og koldsved
  • Blodprop i lungerne (lungeemboli)
    • Tilstanden opstår oftere efter en operation, ved langvarigt sengeleje, brug af p-piller, rygning, efter en fødsel og ved blodprop (trombose) i et af benene
    • Hvor alvorlige symptomerne er, afhænger af størrelsen af blodproppen - fra moderat vejrtrækningsbesvær, hoste og forbigående brystsmerter til pludseligt indsættende kraftige brystsmerter, udtalt besvær med vejrtrækningen, blodigt opspyt, blåfarvede læber og hurtig udvikling af shock
  • Lungebetændelse
    • Opstår oftest blandt ældre og personer med svækket almentilstand
    • Giver hoste med gulgrønt eller rustbrunt opspyt, feber, reduceret almen tilstand, ofte vejtrækningsbesvær, hoste, eventuelt smerter ved vejrtrækning
  • Sammenfald af lungen (pneumothorax)
    • Kan opstå efter skade mod brystkassen eller nogle gange spontant på grund af en medfødt svaghed i lungen hos en yngre, ofte veltrænet, mand
    • Tilstanden opstår akut. Den giver stikkende brystsmerter, især når du trækker vejret, og har besvær med at trække vejret
  • Facetledssyndrom
    • Det karakteriseres af en pludseligt opstået fastlåsning af et eller flere af de små led i brysthvirvelsøjlen
    • Giver akut smerte og kraftige muskelspændinger i området imellem skulderbladene, forværret ved stort set enhver bevægelse

Sjældnere årsager

  • Lungekræft
    • Ses oftest hos personer som har røget tobak i mange år
    • Almindelige symptomer er længerevarende hoste, blodigt opspyt, vejrtrækningsbesvær, nedsat appetit og vægttab

Hvad kan jeg selv gøre?

  • Stress og bekymringer giver let brystsmerter som ikke er alvorlige. Det er typisk for smerterne, at de ofte er værre, når du er i hvile, og når du forsøger at slappe af
  • Ofte mærker du ikke disse smerter, når du er travlt optaget eller anstrenger dig. Sådanne smerter er sjældent udtryk for noget alvorligt. Men det er alligevel en løftet pegefinger om, at du måske kører dig selv for hårdt

Kontakt egen læge

  • Det gælder især, hvis du har øget risiko for hjertesygdom i form af forhøjet blodtryk, diabetes, rygning, overvægt og højt kolesteroltal
  • Længerevarende brystsmerter bør også udredes af læge, men det har mindre hast end ved akutte smerter

Kontakt lægen med det samme

  • Akut opståede og stærke smerter i brystet eller brystkassen bør undersøges af læge snarest. Ring eventuelt 112

Hvad gør lægen?

Sygehistorie

Spørgsmål lægen kan stille:

  • Hvor længe har der været smerter?
  • Har smerterne været vedvarende, eller kommer og går de?
  • Hvor sidder smerterne?
  • Stråler smerterne ud noget sted?
  • Kan du beskrive smerterne nærmere? Fx stikkende, sviende, trykkende, klemmende 
  • Bliver smerterne lettere eller værre, når du anstrenger dig?
  • Lindres smerterne i hvile? Hvor hurtigt forsvinder smerterne?
  • Mærker du andre symptomer end brystsmerterne? Fx hoste, åndedrætsbesvær, kvalme, feber
  • Har der været forkølelse? Er der opspyt?
  • Forandrer smerterne sig ved bevægelse?
  • Har du fået et slag mod brystkassen indenfor den sidste uge?
  • Har du nogen af følgende risikofaktorer på hjerte-kar-sygdom: rygning, forhøjet blodtryk, højt kolesteroltal og/eller diabetes?
  • Har du hyppigt problemer med angst og nervøsitet?

Lægeundersøgelsen

  • Ved mistanke om hjertesygdom vil lægen undersøge hjerte og lunger, måle blodtryk og vurdere kredsløbet
  • Ved mistanke om muskulære smerter i brystkassen vil lægen klemme og trykke på brystkassen for at teste, om det kan fremkalde smerte

Andre undersøgelser

  • I den akutte situation, hvor mistanken om hjertesygdom er stor, vil lægen give dig midlertidig behandling før transport til sygehus. Det vil være nødvendigt at give dig en tablet med salicylsyre. Ved stærke smerter vil du som regel få morfin og ilt. Du vil ofte få anlagt en nål (en perifer venekanyle, PVK) i en blodåre i armen
  • Hvis tilstanden ikke opfattes som et akut hjerteanfald, kan det være aktuelt at tage forskellige blodprøver, tage et EKG og eventuelt et røntgenbillede af lungerne
  • Bliver du indlagt på hospital med mistanke om blodprop i hjertet (akut myokardieinfarkt), får du taget en lang række prøver den/de første dage for at kunne afgøre, om der har været et infarkt

Henvisning til specialist eller indlæggelse på hospital

  • For en trænet læge vil det i de fleste tilfælde være muligt at stille den korrekt diagnose
  • Når det gælder alle tilfælde med gener fra skelet eller muskler, vil en undersøgelse og bekræftelse af, at det ikke er nogen alvorlig sygdom som forårsager generne, oftest være en god og tilstrækkelig hjælp
  • I nogle situationer kan det være meget vanskeligt eller nærmest umuligt at afgøre, hvad der er årsagen til smerterne uden, at der bliver foretaget avancerede undersøgelser. I disse situationer vil du i de fleste tilfælde blive indlagt på eller henvist til sygehus

Vil du vide mere?

Illustrationer

 

Kilder

Fagmedarbejdere

Søren Kold

klin. prof., overlæge, ph.d., Klinisk Institut, Aalborg Universitet og det ortopædkirurgiske speciale, Aalborg Universitetshospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen